GDPR-afgørelse: Borger får slettet nedgørende kommentar i jobcenter-it

Illustration: MI grafik
En virksomhedspraktik førte til en ubehagelig tekst i et jobcentersystem om, at en borger var doven og arbejdssky. Men efter et tovtrækkeri - og med persondataforordningen i hånden - lykkedes det borgeren og 3F at få det slettet.

Den 53-årige Bente Agerholm fra Thisted har med GDPR i hånden fået slettet persondata fra sin sag ved kommunens jobcenter, fortæller Fagbladet 3F i en nyhed.

Sagen er opsigtsvækkende, fordi muligheden for at få slettet persondata i offentlige sagsbehandlingssystemer hidtil på konferencer har været omtalt som en umulighed.

Informationen, der var skrevet ind i Bente Agerholms sag, indeholdt angreb på hendes person.

»Der stod, at jeg var doven og psykisk ustabil, og det gik mig meget på, at andre havde mulighed for at se information, jeg slet ikke kunne genkende mig selv i,« siger Bente Agerholm til Fagbladet 3F.

De ubehagelige data blev indskrevet i hendes sag efter en virksomhedspraktik i en genbrugsforretning i Vildsund i Thy.

GDPR hjalp til

Lederen af genbrugsforretningen fortalte ifølge Fagbladet 3F til jobcentrets jobkonsulent, at Bente Agerholm havde »dovnet den i ugerne på stedet, at hun havde fobi mod at arbejde«.

Den oplysning fra lederen blev indskrevet i et jobcenter-system, formentlig i Jobcentrets sagsbehandlingssystem på jobnet.dk. Ifølge en statslig oversigt (PDF) anvender jobcentrene i Thisted sagsbehandlingssystemet Fasit.

Først fik Bente Agerholm og 3F at vide, at det ikke var muligt at slette informationen.

Men de to parter prøvede igen, efter at Bente Agerholm havde fået en ny sagsbehandler, og det lykkedes at få oplysningerne slettet med persondataforordningen i hånden.

»Jeg har det virkelig godt med, at informationen er væk. Jeg er sikker på, det ville have fået nogle konsekvenser for mig, hvis det stadig havde stået der. Simpelthen fordi der er så meget mistro i det system,« siger Bente Agerholm til Fagbladet 3F.

Thisted Kommune har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Jeg kan godt se at Fagbladet 3F skriver at det er GDPR som gør at deres medlem ikke længere står som "doven og psykisk ustabil", men hvad er det præcist i GDPR, som gør at dette bliver slettet?

Dan Storm

men hvad er det præcist i GDPR, som gør at dette bliver slettet?

Det undrer jeg mig også over. Det kunne være fedt hvis Version2 ville grave lidt dybere ned i det her, for det kunne da være interessant at høre hvilken del af GDPR der kan anvendes til at få fjernet data om sig selv i det offentlige.

Lars Pedersen

Helt enig. Det er vel enten rigtigt eller forkert. I ingen af tilfældene virker GDPR anvendeligt.

Hvis det er rigtigt så kan GDPR vel ikke hjælpe med at få det slettet uanset hvor ubehageligt det må være. Det må siges at være relevant information i en sagsbehandling.

Hvis det var forkert var det vel bedre at der blev tilføjet en note i sagsbehandlingssystemet om at den forretning hun havde været i ikke giver troværdige tilbagemeldinger.

Jesper Frimann

Efter min mening, fordi en sagsbehandler ikke er kompetent til at vurdere om en person er 'psykisk ustabil'. Det kræven nok en psykolog eller lignende, så det strider formodentlig mod forvaltningsloven, hvis en sagsbehandler leger læge eller psykolog. Desuden er doven næppe en relevant tilstand i sagsbehandlingen.

// Jesper

Henrik Størner

hvad er det præcist i GDPR, som gør at dette bliver slettet?

Jeg gætter på at det er artikel 16 - retten til at få fejlagtige data rettet - som er i spil her. Såden om det er beskrevet i artiklen så er det en Jobcenter sagsbehandler, der har noteret at Bente er psykisk ustabil, og det er han/hun ikke fagligt kompetent til at vurdere. Derfor er informationen ikke korrekt, og så har man krav på at få den korrigeret eller slettet.

Kjeld Flarup Christensen

Jeg gætter på at det er artikel 16 - retten til at få fejlagtige data rettet - som er i spil her.


Åh nej, hvis det breder sig, så skal psykiaterne ikke bare spille tiden i patientklagenævnet i hele tiden, når de psykiatriske patienter klager over tvangsbehandlinger.
Nu skal de også retfærdiggøre at der står i patient journalen, at patienten er psykisk syg.

Kenn Nielsen
René Nielsen

Jeg gætter på at det er artikel 16 - retten til at få fejlagtige data rettet


Nu er det ikke fordi at jeg vil "fluekneppe" i dette, men det følger af god forvaltningsskik, af ukorrekte data skal rettes. Og beskrivelsen af kvinden som "dovnen" jo i høj grad er en subjektiv vurdering men at " psysisk ustabil" formentlig kræver en lægelig diagnose.

Så retten til at få dette ændret disse ukorrekte oplysninger, var der længe før GDPR.

Simon Mikkelsen

OG, når staten må sammenkøre og gemme sundhedsdata - som herremændene på borgen ønsker

Når de begynder at sammenkøre data uden for kontekst, er det netop vigtigt at man får slettet fejlagtige oplysninger. Det sker af og til, at man ikke kan udtrykke det nødvendige i fagsystemer og processen med at få lavet om på det kan være svær til umulig. Så opstår der praksis med at "skrive sig ud af det" eller vælge det som er mest korrekt. Men når data bliver taget ud af denne kontekst, kan det nemt blive misforstået og kun fantasien sætter grænser for hvad der kan ske.

I dette tilfælde kunne en betegnelse som "psykisk ustabil", som måske er givet af en butiksleder og skrevet ind, ude af kontekst blive fortolket som værende fra en psykolog og dermed blive tillagt en helt anden vægt.

Erik Bresler

En praktikleder, en Jobcenter-chef, en særdeles kynisk ejer/leder af et aktiverings-aktieselskab og en borgmester der ikke tog sin tilsynspligt alvorligt, de har fællesskab eller hver for sig lykkedes hhv. at lyve overfor offentlig myndighed eller ved forhaling, tavshed m.m. at facilitere et brud på straffeloven mod undertegnede.

Nærmere bestemt drejer det sig om Kap.17, der omhandler falsk vidnesbyrd mod andre, ligesom i Moses 8. bud.
Den bibelske straf angives ikke præcist, men straffeloven oplyser at der kan gives bøde eller fængsel op til 6 år for falsk anklage. Uden juridisk træning forstår jeg på loven at det er en skærpende omstændighed såfremt de falske anklage fremsættes overfor offentlig myndighed, hvilket her var tilfældet.

Resultatet af den falske anmeldelse var undertegnede uretmæssigt straffedes for et lovbrud.
Straffen var mindre men den må være registreret i Jobcenter, Arbejdsmarkedsstyrelsen, borgmesterkontor eller andre steder. Det syntes jeg slet ikke om!
Kan jeg også få fjernet urigtige oplysninger, og hvor findes de? Hvis de findes.

Ombudsmanden var ind over men kunne ikke intervenere grundet det drejede sig om et aktieselskab. Han fandt en anden uregelmæssighed som ikke gav noget brugbart resultat og sluttede med at anbefale at sagen afgjordes ved domstolene.

Lars Pedersen

Efter at have læst artiklen på Version2 og på 3F synes jeg det er noget uklart hvem der egentlig har brugt udtrykket "psykisk ustabil". Det kan faktisk godt lyde som om det er hende selv der har opfattet det på den måde. På 3F står der følgende om vurderingen fra butikslederen:

"dovnet den i ugerne på stedet, at hun havde fobi for at arbejde, og at hendes arbejdsmoral ikke havde noget med hendes kroniske smerter at gøre"

Selv om det er svært/umuligt for en anden person at bedømme kroniske smerter så kan det vel ikke være anderledes ved en sådan subjektiv vurdering. På den anden side er det også svært at bevise at man har kroniske smerter.

Uanset hvad kan jeg ikke se GDPR har noget at gøre med den slags rapporteringer.

Sagsbehandleren er nødt til at rapportere den tilbagemelding de får præcis som den er leveret. Det er derefter efterfølgende op til sagsbehandleren at vurdere hvor brugbar/relevant tilbagemeldingen er. Det er vel derfor der er sagsbehandlere ansat.

Log ind eller Opret konto for at kommentere