Gartner forventer blockchain-træthed inden 2023: Der er for få holdbare projekt-eksempler

7. maj 2019 kl. 12:541
Gartner forventer blockchain-træthed inden 2023: Der er for få holdbare projekt-eksempler
Illustration: Rioviertoy/Bigstockphoto.com.
Ifølge konsulentvirksomheden Gartner er det svært for virksomheder at identificere konkrete eksempler på værdiskabende blockchain-projekter, og det er ikke muligt at købe en klar-til-brug-løsning. Det kan føre til en blockchain-træthed i løbet af få år, vurderer virksomheden.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

På trods af, at blockchain-teknologi er et populært emne, mangler der stadig at blive fundet afprøvede eksempler på, at teknologien kan bruges i blandt andet distributionsbranchen. Denne mangel på solide eksempler til anvendelse vil føre til en såkaldt blockchain-træthed i 2023, vurderer konsulentvirksomheden Gartner.

I en undersøgelse, som virksomheden har lavet i perioden mellem november 2017 og februar 2019 blandt 303 respondenter fra forskellige steder i verden, svarer 19 procent af de adspurgte, at blockchain er en meget vigtig teknologi for distributionsløsningerne i virksomheden.

På nuværende tidpsunkt har 9 procent lavet investeringer i blockchain-baserede distributionsteknologier.

»Supply chain Blockchain-projekter har hidtil primært fokuseret på at gøre det muligt at lave bedre verificering og sporing af produkter, der samlet set skal forbedre tilliden i distributionssystemerne. Flere af initiativerne er dog aldrig nået længere end et pilotprojekt på grund af manglende modenhed i teknologien, manglende standarder og for ambitiøse forventninger,« siger Alex Pradhan, der er senioranalytiker hos Gartner, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Remote video URL

Alex Pradhan peger samtidig på, at flere projekter decideret misforstår, hvordan blockchain skal bruges for at være en reel hjælp i en distributionskæde.

Ifølge Gartner er det svært for virksomheder at identificere konkrete eksempler på værdiskabende blockchain-projekter, og det er ikke muligt at købe en klar-til-brug-løsning. Det har tvunget virksomheder ud i usikre projekter, som måske ikke ender med at være værdiskabende, påpeger konsulentvirksomheden.

»Uden et ordentligt marked for kommercielle blockchain-løsninger ved de fleste virksomheder ikke, hvordan de skal navigere og vurdere de få produkter, der er tilgængelige på det hurtigtskiftende marked,« siger Alex Pradhan.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. maj 2019 kl. 13:52

Blockchain minder mig om Strandbeest cyklen. Anvendt er det en teknisk løsning på et problem som måske godt kan bringes til at virke - men mon ikke der findes en enklere teknisk løsning hvis man tænker sig godt om?