Gamle it-systemer kan få nyt liv: Det har Rigspolitiet lært af Polsas og Polsag

2. juli 2019 kl. 05:1011
Gamle it-systemer kan få nyt liv: Det har Rigspolitiet lært af Polsas og Polsag
Illustration: Kim Matthäi Leland.
»Gamle it-systemer med fordel kan revitaliseres gennem modernisering frem for hele tiden at bygge nyt«, mener Peter Greifenstein, som er chefarkitekt hos Rigspolitiet, baseret på erfaringerne fra Polsas og Polsag.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»I dag er der måske større lydhørhed for, at selv gamle it-systemer med fordel kan revitaliseres gennem modernisering frem for hele tiden at bygge nyt. Det er i hvert fald det, jeg selv oplever, og som jeg gerne vil slå et slag for,« lyder det fra Peter Greifenstein, chefarkitekt i Rigspolitiet, da Version2 kontakter ham for at høre hans bud på valget mellem modernisering af ældre systemer kontra nyudvikling.

Han uddyber:

»Vi skal som offentlig instans altid levere det billigste og det bedste. Man kan spare penge på livstidsforlængelse af eksisterende systemer,« siger Peter Greifenstein.

Læren fra Polsag

Peter Greifenstein har været i Rigspolitiet siden maj 2007, et par år efter de indledende forhandlinger om udvikling af Polsag var begyndt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er skrevet et hav af artikler om Polsag, som er en af de største it-skandaler, ligesom Rigsrevisionen har undersøgt skandalen, og professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet har beskrevet Polsag-projektet i sin gennemgang af offentlige it-skandaler.

Polsag-systemet skulle afløse det gamle Polsas-system, men efter et samlet projektforløb på knap 10 år og omkostninger på over en halv milliard kroner blev systemet stoppet.

Modernisering kontra nyudvikling

Version2 ser i en række artikler nærmere på modernisering kontra nyudvikling af it-systemer.
Det er en kompleks problemstilling hvor en række faktorer har indflydelse på, hvilket valg der er det 'rigtige'.

Læs evt. oversigtsartiklen og giv gerne dit besyv med i kommentarerne eller kontakt redaktionen, hvis du har erfaringer og kommentarer, som du gerne vil dele med Version2-læserne - eventuelt anonymt.


»Polsag var et projekt, som havde mange problemer, men det var også et eksempel på, at det ikke altid giver mening at kaste sig ud i nyudvikling,« siger Peter Greifenstein.

Han peger også på et andet problem, som mange it-professionelle formentlig har stiftet bekendtskab med: Standardsystemer kan ikke altid bare lige tilpasses en organisations behov – og slet ikke, når organisationen har vænnet sig til et system, som over mange år er blevet skræddersyet til organisationen.

»Konsulenter havde anbefalet nyudvikling uden at se på kompleksiteten i Polsas. Et af problemerne var, at konsulenterne undervurderede Polsas og troede, det kunne erstattes med et standardsystem. I realiteten var Polsas 10 pct. standardsystem og 90 pct. fagsystem,« siger Peter Greifenstein.

Polsas fundament for nye systemer

Det endte med, at Politiet beholdt det gamle Polsas-system, og i dag er det fundamentet for mange andre nyere systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Polsas er vores basis, grundsystemet for vores sager. Der er så et hav af overbygninger, som bygges oven på Polsas,« siger Peter Greifenstein.

Polsas bygger på en Oracle-platform med anvendelse af blandt andet en gammel version af Oracle Forms som brugergrænseflade.

»Det er gamle brugergrænseflader, men de kan erstattes med andre brugergrænseflader, der bygger oven på Polsas-funktionaliteten,« siger Peter Greifenstein.

Og det er da også en fremgangsmåde, som Politiet har benyttet sig af, efter Polsag-projektet blev lukket ned.

Billigt at skifte brugergrænseflade ud

Peter Greifenstein fremhæver blandt andet Politiets egenudviklede apps.

»Vi fik Digitaliseringsprisen for vores søgeapp, der samler adgangen til en række datakilder i den enkelte betjents smartphone. Betjentene kan søge på pas, personer og biler i appen på stedet, så de slipper for at ringe til stationen. Det var billigt at lave, da det er de gamle systemer, der ligger nedenunder, som leverer funktionaliteten. Vi skal prøve at bruge, hvad vi har. Vi ser på, hvordan vi kan gøre data, vi har i dag, tilgængelige via snitflader og brugergrænseflader, der fungerer bedre for brugerne,« forklarer Peter Greifenstein.

Gamle systemer

Rigspolitiet har et hav af gamle legacy-systemer, så der er nok at tage fat på.

Selvom Polsag ikke var en nyudviklingssucces, og Peter Greifenstein generelt hellere vil modernisere, så vil han ikke afvise, at det nogle gange kan give mening at starte forfra.

»I stedet for bare bevidstløst at smide ud bør man undersøge, om systemerne kan genbruges. Den tekniske gæld kan dog være så stor, at man ikke kan gøre noget ved det. Det kan være gammel teknologi, der gør det svært at få det vedligeholdt om 20 år, eksempelvis mainframe-teknologi,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan også være, at et system er designet så uhensigtsmæssigt, at det er svært at tilpasse til ændrede krav. Hvis det er inden for et område, hvor der kommer mange lovgivningsmæssige ændringer, og systemet ikke kan tilpasses, så kan det være nødvendigt at nyudvikle.

Agil udvikling

Det er vigtigt for Peter Greifenstein at kunne agere agilt, og i Rigspolitiet, der i dag har omkring 100 udviklere, projektledere, testere og andre involveret i systemudvikling, lægges der også vægt på en agil tilgang.

»I vores interne udvikling anvender vi agil udvikling med en tæt dialog med kunden om, hvilke arbejdssituationer der skal understøttes. Det er bedre med agile forløb, hvor man løbende tester, at leverandøren og kunden forstår hinanden,« siger Peter Greifenstein.

Den vigtige dokumentation

Selvom fungerende kode vægtes højere end omfattende dokumentation ifølge det agile manifest, så er dokumentation stadigvæk en vigtig ting hos Rigspolitiet.

»Dokumentation er bestemt noget, vi tager alvorligt. Dokumentation er en investering, ikke en omkostning. Dokumentation er et krav hele vejen igennem. Det gælder kode, men også forretningsgange og processer. Det gode ved at være intern leverandør er, at vi er meget opsatte på, at systemet kan vedligeholdes. Og det kræver god dokumentation,« siger Peter Greifenstein, der sammenfatter udviklingen på følgende måde:

»Dansk politi har været gennem en kæmperejse de seneste 10-15 år. Fra at have ingen it-arkitekter og næsten ingen it-folk internt med en meget konsulentdrevet udvikling, hvor eksterne it-folk udviklede systemerne, har vi nu hevet meget hjem igen.«

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
12. juli 2019 kl. 07:48

Mainframes døde også i 90'erne ...

Det var nu i 80'erne alt "Downsizing" var det nye sort og mainframen derfor var på vej ud af døren ... derefter kom S/390 i 90'erne.

Nye læsere kan med fordel læse her: https://www.brightworkresearch.com/gartner/2019/01/04/how-to-understand-gartners-disastrous-advice-on-mainframes/

Specielt afsnittet "Replacing Systems ... Because They Are Not Well Maintained" bør mane til ydmyghed hos alle - uanset hvilken platform de arbejder på. Vedligehold har aldrig været "sexet" og er typisk et af de steder der spares, for "vi behøver jo ikke gøre det lige præcis nu ...".

Mantraet "Det er noget gammelt lort som skal udskiftes" er NewSpeak for "Vi har ikke ofret en krone på det i årevis og nu brænder det på, giv os nogle penge!".

Bjørn

10
4. juli 2019 kl. 17:43

Artiklens konklusion, som er et partsindlæg, kan være rigtig.

Hverken artiklen eller journalistens link henviser til konklusionerne for hvorfor nyudviklingsprojektet løb helt af sporet.....

Måske var det ikke en agil udvikling = antal prototyper som efterviser den ønskede funktionalitet. Måske var det sædvanlig, Kammeradvokat-godkendt, udvikling mod en kravspecifikation. Så SKAL det jo gå galt.

9
2. juli 2019 kl. 20:43

Er det ’de unge mennesker’ som i dag er lidt kræsne med hvad de vil beskæftige sig med; er de om 20 år blevet helt umulige? Er det den kritiske masse af mainframes som om 20 år har nået det lavpunkt hvor viden om systemet vil være ved at forsvinde?

Det er måske her, poblemet KAN ligge. Når man hele tiden får at vide, at mainframes er for mumier og at COBOL og PL/1 sucks, så ... 20 år er så langt ude i fremtiden, at vi har passeret det flere gange før. Mainframes døde også i 90'erne, de opdagede det bare ikke. De dør igen i dag. Og summer stadig. Til gengæld har Windowslignende systemer udviklet sig fra smarte maskiner - til servere og Javascript! Som minder lidt om IMS/DC og CICS sådan ret basalt. Bortset fra at en 3270-skærm (eller de mere elegante fra AS/400) var ret meget lig enhver anden skærm, uanset farver og features. Modsat en web-browser, der aldrig er magen til nogen som helst andre web-browsere eller til sin egen tidligere version. Code once, weep the rest of the month.

Vi bruger alt for meget tid på at få browserne til at rulle frem for at løse de egentlige opgaver, som kunder og brugere gerne så løst.

Men om 20 år er jeg død og måske også pensioneret. Hvem ved, om vi overhovedet har strøm til den tid? Eller om det er lykkedes at skabe et velkørende "it-basissystem".

6
2. juli 2019 kl. 16:50

Vi mangler en god forklaring på at ’Mainframe teknologi’ næppe kan vedligeholdes om 20 år. Alene tidsspændet i udtalelsen, gør det diffust. Hvis der kan konstateres et problem, må det da vise sig væsentlig hurtigere end ’om 20 år’. Modsat: Hvis der ikke er et problem i dag, hvorfor skulle der så dukke et op om 20 år? Er det ’de unge mennesker’ som i dag er lidt kræsne med hvad de vil beskæftige sig med; er de om 20 år blevet helt umulige? Er det den kritiske masse af mainframes som om 20 år har nået det lavpunkt hvor viden om systemet vil være ved at forsvinde? 85% af verdens finansielle transaktioner kører i dag på mainframe, Det kan ikke udelukkes at billedet er et helt andet om 20 år, men der er pt ikke meget som tyder på dette.

Det andet forklarings-problem er den rutinemæssige påstand om at mainframe er identisk med ’gammel teknologi’. Selve hardwaren i en mainframe er typisk ret ny. Det som så kører på denne teknologi: Mainframe operativsystemet (MVS) har aner som dateres tilbage til starten af 1970’erne. UNIX er af tilsvarende alder, hvilket ikke forhindrer Apple i at bruge UNIX som det grundlæggende operativsystem i sine computere. Det software som kører ovenpå hardware og MVS på en mainframe kan være af vekslende alder. Noget af det er i dårlig stand, fordi mange års rettelser har resulteret i den så omtalte ’spaghetti’: rodet kodning. Dette har intet med ’gammel teknologi’ at gøre. Brugergrænseflade-programmering hører ikke hjemme på en mainframe. Det er kærnesystemet som kan/bør være hjemmehørende her.

Man kan sammenligne med Windows: På Windows gælder som bekendt at hvis ens software ikke hopper med på de løbende Windows releases, så er man forbavsende hurtigt henvist til at køre sit system i et dos-vindue. Windows software forældes virkeligt hurtigt. Det forholder sig modsat på Mainframe: Software udviklet til mainframe i 1980’erne kan køre på maskinen i dag uden problemer. Dette lægger nærmest op til en modsat konklusion: Om 20 år er alle nutidens Windows programmer døde (og erstattet af noget andet), mens mainframen kører videre – med gammelt og nyt programmel. Og: Ud over gammelt og velprøvet programmel på mainframe, så kan rimeligt tidssvarende konstruktioner med J:son, XML og SQL køre i 64 bits adressering på en mainframe, gerne bundet sammen af Java-kodning, hvis man sværger til det. Det er muligt at man sværger til open source, fint nok, men det er ikke argument for at det vi andre arbejder med er ’gammel teknologi’.

5
2. juli 2019 kl. 15:48

[...] prisen på mainfram mips ikke falder så hurtigt som resten af markede for it [...]

Prisen på mips er en ret lille del af at drive et it system i dag. Det er ikke det man skal gå efter. Det eneste der tæller er svartider.

Det ville ikke undre mig, hvis der er fagsystemer, der er kodet i JRuby og kører i Kubernettes på en HyperV cluster med Windows 2019. Min pointe er, at vi gør ret meget for at få billige PC basserede servere til at minde om Mainframes for netop at gøre dem mere maintainable. Det koster dog en del på performance siden, men så længe svartiderne er gode nok, så gør det ikke noget. Dog kører mange fagsystemer i dag langsommere end for 20 år siden, selv om det kører på nyere hardware. Bloat i libraries og virtualizering koster.

På kan forresten køre Kubernetes på en Mainframe, hvis den er under 15 år gammel.

4
2. juli 2019 kl. 13:09

Fornuftig, positiv læsning. Nye systemer skal jo helst - samlet set - løse flere problemer (hurtig sagsbehandling etc.) end de skaber, ellers giver det ikke mening at skifte dem ud. Godt for de mennesker der skal arbejde med systemerne og godt for fælleskassen (statskassen).

Derudover er det altså bare megafornuftigt at have interne afdelinger, som selv kan ordne paragrafferne, også i forhold til datasikkerhed.

Jeg håber tilmed, at man ser muligheden i fremadrettet at benytte åbne teknologier, så man ikke havner i noget vendor lock-in - ligesom det skete "i gamle dage" - så vidt jeg husker var det netop nogle af udfordringerne med Polsag og Polsas.. Datakonverteringsproblemer og lign.

3
2. juli 2019 kl. 09:59

Dansk politi har været gennem en kæmperejse de seneste 10-15 år. Fra at have ingen it-arkitekter og næsten ingen it-folk internt med en meget konsulentdrevet udvikling, hvor eksterne it-folk udviklede systemerne, har vi nu hevet meget hjem igen.

<3 <3 <3

2
2. juli 2019 kl. 09:44

Læste du det hele artiklen? Det er jo også præcis det han siger:

Den tekniske gæld kan dog være så stor, at man ikke kan gøre noget ved det. Det kan være gammel teknologi, der gør det svært at få det vedligeholdt om 20 år, eksempelvis mainframe-teknologi,« siger han.
Det kan også være, at et system er designet så uhensigtsmæssigt, at det er svært at tilpasse til ændrede krav. Hvis det er inden for et område, hvor der kommer mange lovgivningsmæssige ændringer, og systemet ikke kan tilpasses, så kan det være nødvendigt at nyudvikle.

1
2. juli 2019 kl. 08:50

Teknisk gæld kan være dyrt.

Artiklen er ikke detaljeret nok til at kunne forholde sig til om det nu også er godt nok at modernisere.

Hvis de gamle løsninger kører på en mainframe platform, viser statistik at prisen på mainfram mips ikke falder så hurtigt som resten af markede for it, og det har det aldrig gjort. Så lidt omvendt rentesregning betyder at 20 år gamle mainframeløsninger er alt for dyre i forhold til den nøjagtig samme funtionalitet på en x86 (Windows/Linux) platform.

Bonus: Det er som oftest også lettere at udvikle integrationer til Windows/Linux.

Opmærksomhed: Når der er teknisk gæld skal der bruges ekstra penge på at isolere den tekniske gæld mod angreb osv.