Gamere er ideelle piloter til droner og intelligente tanks

Illustration:
USA’s militær rekrutterer computerspillere til at blive dronepiloter, og Storbritannien skal bruge dem i sine nyeste tanks. Også skandinaviske lande har fået øjnene op for at udnytte gameres evner i moderne krigsførelse.

America’s Army er titlen på et populært krigsspil spillet af omkring 9 millioner mennesker på verdensplan. Men det er også et rekrutteringsværktøj udviklet af den amerikanske hær for at identificere potentielle soldaterkandidater.

Og det er der en god grund til. Erfarne gamere er nemlig langt bedre egnet end jagerpiloter til at styre et af de mest magtfulde våben i moderne krigshandlinger: dronen. Mens professionelle piloter bliver frustrerede over de selvflyvende maskiner, har gamere lettere ved at lade computeren styre flyveriets finere mekanik og selv fokusere på joysticket. Det fortæller professor og tidligere jægerpilot Mary Cummings ifølge Berlingske.

Netop derfor har Pentagon kastet sig ud i udviklingen af et spil som America's Army. Her skal alle spillere indtaste kontaktoplysninger, og de dygtigste spillere kan således få en høflig henvendelse fra den amerikanske hær.

Også i Storbritannien kan computerspillere i fremtiden blive en god rekrutteringsbase. Den britiske hær har opgraderet sit arsenal med en futuristisk Scout SV, der er en såkaldt smart-tank. International Business Times ville gerne vide, hvem der skulle styre en sådan maskine.

»Med kapabiliteten i Scout SV leder vi i virkeligheden efter den type person, der spiller Xbox-spil – teknikkyndige mennesker, der kan registrere en stor mængde information og behandle det på den rigtige måde,« forklarede Kevin Connell fra General Dynamic, der er virksomheden bag den intelligente tank.

Norge og Sverige har kig på computerspillere

I dokumentaren Drone har den norske dokumentarist Tonje Hessen Schei dykket ned i forholdet mellem verdens hære og unge mennesker med hang til Call of Duty. Og særligt hvorfor de havner i førersædet på de ubemandede droner.

»Gamere har evner såsom multitasking, er i stand til forstå brugerinterfacet på skærmen og har hånd til øje-koordination. I begyndelsen af droneprogrammet (i USA, red.) var træning til piloterne minimal,« fortæller Tonje Hessen Schei i et interview med Vice.

Og mens droneprogrammet blev forfinet, smeltede linjerne mellem spil og virkelighed mere sammen. Ifølge Schei har det amerikanske militær for eksempel haft kontakt til spilindustrien for at forbedre interfacet til dronekontrollen.

Tonje Hessen Schei bliver spurgt, om tendensen også kan spores uden for USA. Og ja, den kan ses i både Sverige og Norge, lyder svaret. Dokumentaren viser, hvordan svensk militær bruger computerspilskonferencer til at komme i kontakt med unge ned til 12 år.

Forsvarets Rekruttering: Computerspil kan være etisk problematisk

Hos Forsvarets Rekruttering kan man godt se potentialet i at nå bredt ud i befolkningen gennem for eksempel et computerspil. Men det kan ikke gøres ukritisk, mener major i Forsvarets Rekruttering K.B. Nielsen.

»Der er en etisk diskussion, man bør tage, hvis man skal rekruttere til et job, hvor man beder folk risikere deres eget liv, gennem et computerspil, der dybest set har til formål at underholde,« siger han til Version2.

I flyvevåbnet bruges flysimulering som en stor del af træningen, og pilotaspiranterne kan sidde i mange timer og træne foran en skærm. Men selvom de evner, man kan få ud af at spille et computerspil, kan være relevante, ser K.B. Nielsen hellere, at danske unge fokuserede på at forbedre deres fysik. I test af piloterne har forsvaret sågar indlagt prøver, som er mindre kendte, så erfarne gamere ikke får en uforholdsmæssig stor fordel.

»Det gør vi, fordi vi søger efter dem, der har det i sig som menneske, og ikke dem, der har opøvet evnen gennem mange timers computerspil,« forklarer majoren.

Artikel opdateret kl. 17.30 med kommentar fra Forsvarets Rekruttering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Knud Jensen

Det helt store problem kommer næste gang.

Hvis operatøren sidder trygt i hjemlandet, så bliver det lige pludseligt et legalt mål, uanset om denne så sidder i en kontorbygning i et beboelsesområde.

Eller fjenden overtaget den trådløse kontrol med dronen og sender den mod civile mål. Sikkert helt uden nogen kan holdes ansvarlig efterfølgende...

  • 5
  • 0
#4 Jarl Lundin Overbeck

»Der er en etisk diskussion, man bør tage, hvis man skal rekruttere til et job, hvor man beder folk risikerer deres eget liv, gennem et computerspil, der dybest set har til formål at underholde,« siger han til Version2. Major i Forsvarets Rekruttering K. B. Nielsen.

Jeg vil nok mene at der er indenfor dette emne er en del mere presserende etiske diskussioner, end den...

Umiddelbare foreslag :

  • Er det etisk forsvarligt at dræbe, uden overhovedet selv at være i fare ?

  • Som Knud Jensen skriver, Hvordan sikrer man sig at dronen ikke bliver hacked ?

Jeg tror dog ikke droner bliver det nye universal middel til at udbrede "Demokrati & Frihed TM". Grunden til det er at man nok vil erfare at befolkninger synes det er enormt grænseoverskridende at have flyvende robotter til at opretholde "Demokrati & Frihed TM", og at de derfor vil bruge de mulige værktøjer der er til at skade deres fjender, med samme mangel på medmenneskelighed som vi bruger vores værktøjer (droner, kampfly, artilleri).

  • 4
  • 1
#6 Christian P. Broe Petersen

Det er jo fint nok, så længe amerikanerne kan sidde hjemme i US og bombe folk tilfældige steder i fremmede lande. Men hvordan bliver det så, når de fremmede lande også har teknologien. Er det så også ok, at de flyver rundt i USA og bomber forskellige "fjendtlige" installationer? Det lyder ikke som en rar verden. Droner kan bruges til så mange fede/gode ting, men de kan også blive et kæmpe problem.

  • 1
  • 0
#8 Pilu Kasper Bech

Nej nej i tager den alt for kort sigtet - det rigtigt interessant er når du kan havde en pilot der styr 10-1000 fly på en gang så skal du se sjov. Når du kan sætte en hel hær under kontrol af en vel begavet psykopat... Og vi kan skære lønnen i forsvaret ned til et par mand og ellers bare købe robotter.

Bar kig på WoW http://www.wowhead.com/forums&topic=155396/leveling-multiple-characters-... og de gør en del for at forhindre maskin kontrol. Med udvikling af begrænset AI så vil vi se mere og mere autonome krigs maskiner.

Og så har vi ikke engang snakket om skynet ;) og nej det er ikke det kulsejlede full cover wifi projekt i Nuuk by jeg snakker om. Men det ligger nok også en del år ude i fremtiden.

** Vilde fremtids fantasier kan for komme i ovenstående

  • 0
  • 0
#11 Klaus Hansen

Men hvorfor egentlig hverve spillerne ? Hvorfor ikke lade spillet blive virkeligheden uden spilleren aner det. Lidt pixelliering af billedet og så er der ingen der opdager at de reelt er havnet i den virkelige verden. Så kan du få lande til at bekrige sig selv uden at de selv aner det.

  • 0
  • 0
#12 Frithiof Andreas Jensen

Eller fjenden overtaget den trådløse kontrol med dronen og sender den mod civile mål. Sikkert helt uden nogen kan holdes ansvarlig efterfølgende...

Det kan jo väre en "feature" - Enten når man nu for efterhånden gud ved hvilken gang skal overbevise "verdensopinionen" om forfärdeligheden af een eller anden diktator som man var bedste ven med i sidste uge, når man har brug for noget "deniability" generelt, eller når man vil levere et våbensystem til "folk vi normalt ikke er allierede med (offentligt)".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere