Gamer-beskyttelse: Skype vil skjule IP-adresser som standard

Ændringer i Skypes standardindstillinger skal afskærme gamere mod DDoS-angreb.

Ændringer i Skypes standardindstillinger skal afskærme særligt gamere mod DDoS-angreb.

Microsoft har i en opdatering af chatklienten Skype gjort det til standardindstilling at skjule din IP-adresse fra alle, der ikke er på din kontaktliste.

Det skriver Ars Technica.

Læs også: Nu er live-ovesættelse af syv sprog rullet ud i Skype

IP-adressen, som længe er blevet lækket fra Skype, er særligt blevet udnyttet blandt gamere, hvor et målrettet DDoS-angreb på et rigtige tidspunkt kan afgøre et spil.

For eksempel har professionelle Dota 2 spillere ifølge Ars Technica oplevet at blive hægtet af med angrebene, som efterfølgende tvinger et hold til at spille fire mod fem.

Læs også: Skype og WhatsApp kigger i din kontaktliste flere hundrede gange dagligt

Skype er en af de oplagte måder at få fat på modstanderens IP-adresse. Men med den nye standardindstilling går trafikken gennem en Microsoft-server i stedet for den peer-to-peer forbindelse, som softwaren oprindeligt er bygget op omkring. Dermed bliver Skype-brugeren IP-adresse skjult for eventuelle overivrige modstandere.

Kommentarer (8)

Brian Hansen

Jeg kender ingen i min umiddelbare gamer omkreds der bruger Skype under spil, det er slet ikke strikket sammen til formålet.
Teamspeak eller Ventrilo!

René Nielsen

Men med den nye standardindstilling går trafikken gennem en Microsoft-server i stedet for den peer-to-peer forbindelse

Jeg synes det som en ”tynd undskyldning” for mere overvågning for de fleste spillerne bruger altså Ventrilo eller Teamspeak som voice-klient, hvis ikke de nøjes med ”in-game voice”.

Jeg vil fastholde at det må være et ønske om øget overvågning og ikke et reelt ønske fra seriøse spillere som driver denne ændring.

Benjamin Kristensen

Der er simpelthen for meget larm på Skype hvis man er mere end 2 der spiller sammen fordi skype er elendig til noise reduction, og transmiterer alting altid... Bruger selv Mumble til alle mine spil behov.

Rasmus Aa

Problemet er heller ikke at folk bruger Skype til gaming, men Skype typisk er installeret for at have kontakt med andre gamere eller fans. Hvilket så bliver udnyttet af Trolls til at udgive sig for at være en kendt gamer eller en fan, for at få fat i IP'en.

Patrick Moog

Bestemt ikke.

Jeg har fulgt en del med i DOTA 2 og Starcraft 2 scenen, (det er foldbold for nørder :) )
og det har været et helt reelt problem. Alt for mange professionelle teams der hiver millioner af dollars hjem i gevinster, har fået kampe udsat, eller som der står i artiklen spillet 4 mod 5. pga DDoS.
Selvfølgelig er det for dumt at bruge Skype, når den så åbent smider din ip adresse rundt, men man skal ikke undervurdere bekvemligheden ved ikke selv at skulle rode med servere, og sende mails med " Du skal lige logge ind på 123.456.789.1 port 1234 med password "lsdjhfdl2ydfy37" og du skal bruge version 3 af klienten osv. osv.


"for de fleste spillerne bruger altså Ventrilo eller Teamspeak som voice-klient" passede simpelt hen ikke for et år siden. I dag har de fleste nok taget konsekvensen af problemet og skiftet, så på den måde er Microsoft nok for sent ude.

Knud Jensen

Tror ikke jeg har spillet et eneste spil hvor modstanderne var inviteret til samme chat server som jeg selv. Eller hentyder artiklen til at det er ens venner som "lækker" den ?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen