Gældsstyrelsen skrotter 75.000 gældsposter: Datafejl gør dem umulige at inddrive

Illustration: H. Mølsted
Knap hver femte gældspost må skrottes, fordi der er datafejl i dem – f.eks. kan konkursramte virksomheder stadig optræde som skyldnere.

Gældssstyrelsen har manuelt gennemgået 400.000 gældsposter og det har resulteret i, at 75.000 gældsposter er skrottet, fordi der er datafejl i dem.

Det oplyser styrelsen i en meddelelse.

Gennemgangen har været nødvendig, fordi det nedlukkede gældsinddrivelsessystem EFI har efterladt et morads af ubrugelige data, bl.a. fra op til 30 år gamle gældsposter.

Ikke normalt

»Det er specielt. Det er ikke normalt i en inddrivelsesmyndighed, at man skal gøre det her. Men det er den situation, vi er havnet i med det her EFI-system,« siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh ifølge Ritzau/Ekstra Bladet.

I den manuelle gennemgang har Gældsstyrelsens sagsbehandlere vurderet gældens gyldighed, ligesom gældsposter er kontrolleret for datafejl. Og det har der altså været i cirka knap hver femte gældspost:

»Datafejlene kan f.eks. få en forældet gældspost til at se ny ud eller få en virksomhed, der er gået konkurs, til stadig at optræde, som skyldner i Gældsstyrelsens systemer,« skriver Gældsstyrelsen i en redegørelse (PDF).

4,1 mia. kr.

Gældsstyrelsen håndhæver med gennemgangen en række datakrav til gældsposterne for at sikre, at der alene inddrives gæld og beregnes renter på korrekt og lovligt grundlag, lyder det videre.

Resten af gældsposterne – 325.000 i alt – er dermed parat til inddrivelse. Det er gæld for 4,1 mia. kr., som Gældsstyrelsen nu kan inddrive, oplyser styrelsen.

Gældsposterne har en samlet værdi af 4,1 mia. kroner.

Hvordan de 325.000 poster skal inddrives, melder redegørelsen ikke noget om.

Version2 og vores søstermedie DigiTech følger op på sagen, hvis styrelsen vil give yderligere oplysninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Hvor meget er de 325.000 (400.000) poster af det samlede.
I kroner siges det at repræsentere ca 4,1 mia kr. Den årlige gældsstigning skyldes væsentligst de uhyrligere renter på 8%. Men ellers tales der om godt 100 mia kr. Er der så 400.000 x 25 = 10 mio poster? Hver skyldner optræder nok adskillige gange, så det var mere interessant at få at vide, hvor mange skyldnere, der er? - og det kan næppe være mere end 4 mio, og så skulle alle jo være skyldnere.
Sandheden er desværre, at der bruges mange milliarder på at opføre et pseudo regnskab for skyldnere altså den gamle pantefoged ide.

Men Skatte departementet har aldrig formået at føre en retvisende skattekonto for hver borger - det gælder så måske også mange af de andre såkaldte 'gældsopkrævere*?
Herved er mange af de påståede skyldnere ikke skyldnere men personer med netto tilgodehavender, der sættes under hårdt økonomisk pres af et fejlramt og elendigt offentligt bureaukrati.
Skat nægter simpelthen med ledelsen at rette op på mer end 30 års systemisk forkert administration. Retsundertrykkelsen er gjort fuldkommen af Overmod og indbildt magtfuldkommenhed.
se http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-svindel-2-ontranet.aspx
og http://skat-uret.dk/nyheder/2014-efi-skattekonto-it-system.aspx

  • 0
  • 2
René Nielsen

Hvor meget er de 75 000 opgivne gældsposter så værd?


Udgangspunktet er at de 75.000 gældsposter intet er værd.

Men det er nu ikke så usædvanligt at gamle poster i forbindelse med en konvertering må afskrives. Og da slet ikke, hvis man standser al inddrivelse.

Selvom det kan lyde voldsomt med 75.000 ud af 400.000 poster skal man jo huske at den enkelte post jo skal være retskraftig ligesom at folk jo med tiden dør før de når at betale gælden, ligesom virksomheder går ned.

I øvrigt er det slet ikke sikkert at pengene skyldes. I det øjeblik at en offentlig myndighed rejser et krav oprettes en post med beløbet, men hvis sagen indbringes for retten og retten frikender borgeren, ja så skal posten jo fjernes igen. Det ses ofte i skattesager hvor Skat jo kan skønne om et skatteforhold og så påligne skat ud fra skønnet. Også selvom skønnet både juridisk og skattetekniksk er "helt håbløst".

Det der med løbende at få ryddet op i poster som ikke længere kan inddrives - sker skam også i det private. Rent regnskabsteknisk er posterne udgiftsført men de står ofte stadig i debitorsystemet og så er det først ved skift af regnskabssystem at der “ryddes op”.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, René Nielsen.

Det kan være, jeg misforstår historien - jeg har opfattet det som en konsekvens af EFI-problemer, ikke at der bare er tale om gældsposter, som ikke kan inddrives af den ene eller den anden grund.

"Det er ikke normalt i en inddrivelsesmyndighed, at man skal gøre det her. Men det er den situation, vi er havnet i med det her EFI-system,« "

Når man opgør, hvor meget den resterende, indrivelige gæld vurderes at være værd, ville det da være nærliggende også at opgøre, hvor meget man må opgive at inddrive. Men hvis det simpelthen er poster, som slet ikke burde figurere som gældsposter, er det selvfølgelig noget andet.

  • 0
  • 0
Malthe Høj-Sunesen

Man har hævet kravet til fordringerne for at kunne være sikker på, at beløbet er skyldigt.

Citat fra Ritzau/EB:

Der er gældsposter, der er så gamle, at vi skal tilbage og lede efter oplysninger i arkiver, siger han.

I de skrottede sager gemmer sig dubletter, forældede sager og sager med forkerte beregninger.

Dubletter skal naturligvis ikke indkræves to gange. Forældede sager skal naturligvis afskrives i en retsstat. Hvis der er regnet forkert gæld ud skal de naturligvis også kasseres (og bliver det ofte hvis man klager).

  • 2
  • 0
Jens Jönsson
  • 1
  • 0
René Nielsen

Men posterne må da være mere værd end nul kroner for en ihærdig inddriver.


Ikke hvis du har tænkt dig at overholde loven.

I øvrigt ville der komme et politisk ramaskrig hvis staten solgte gæld som staten selv kunne inddrive.

Skriget ville være todelt. Når dubiøse debitorer sælges, så sker det normalt til en andel af hovedstolen. Når f.eks. en bank som Nordea sælger sine dubiøse debitorer til et inddrivelses bureau, så sker det til f.eks. 40% af hovedstolen.

Bureauet køber hele “loddet” og nogle debitorer har f.eks. modkrav imod banken med alt det besvær det kan give.

Men politisk vil det være uacceptabelt at staten på den måde forærer optil 60% væk, for så kunne staten jo selv hjemtage pengene.

At staten har problemer hermed, er en anden sag. Sådan er det i politik - det der med både at have “mel i munden og puste på samme tid”.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere