Gadget-kalenderen: Hold styr på kiloene med den trådløse badevægt

13. december: The Withings Wi-Fi Body Scale sender automatisk din kropsvægt videre til din pc eller mobiltelefon.

Mangler du stadig at købe julegaver her omtrent halvvejs inde i årets fedeste måned, står Version2's Gadget-kalender klar med et friskt forslag.

Denne trådløse badevægt fra Withings hjælper dig med at følge din kropsvægt fra computeren, mobiltelefonen eller tavlepc'en:

Så kan du tegne grafer og kurver ud fra din vægt, fedtprocent, dit BMI - Body Mass Index - og alt muligt andet smart for folk, der gerne vil holde et vågent øje med kroppens specifikationer.

Withings-vægten sender automatisk data videre til brugerens konto online, og her efter kan brugeren nærstudere data i browseren på computeren eller via apps til Android, iPhone og iPad.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Michael Balle-Pedersen

Ja, den er dyr. Men til gengæld er det et lækkert produkt, gennemført fra indpakning, over ibrugtagning til daglig brug. Og trods det at den kører med Wifi, så holder batteriet forbløffende længe.

Det er nok det mest problemfrie gadget jeg nogensinde har haft.

Må hellere lige sige at jeg INGEN relation har til dette produkt. Jeg er blot en tilfreds bruger.

  • 3
  • 0
#4 Claus Wøbbe

Michael, jeg har faktisk overvejet sådan én. Hvordan skelner den mellem flere brugere? Ved du, om dét fungerer pålideligt? PS. jeg går ud fra at den kan stilles, så den viser vægt i Kg i stedet for Lbs - kan du bekræfte det?

  • 0
  • 0
#5 Anders Majland

Den har jo kun vægt og modstandsmåling at gætte bruger ud fra - så den kan vel ikke gøre andet end at vælge den nærmeste. Vi har haft en et par måneder og vores vægt/modstandsprofiler har den ikke svært ved at skelne imellem. Stod alligevel og skulle have en ny vægt og så var der jo lige nørd faktoren med det indbyggede wifi og integrationen med endomondo :-)

  • 0
  • 0
#6 Carsten Rasmussen

Man vælger bruger enten pr vægt eller pr "storetå" dvs hvis der er brugere som er tæt på hinanden i vægt kan man vælge den rigtige ved at pege med tåen. Jeg er også meget tilfreds med min, har haft den siden juni 2010, og den er absolut en motivationsfaktor i forbindelse med træning og vægttab

  • 0
  • 0
#7 Michael Balle-Pedersen

Det jeg især kan lide er at de har taget et eksisterende produkt og udvidet det med nogle moderne funktioner. Men de har gjort det uden at ødelægge den grundlæggende funktion i det oprindelige produkt.

Det kan man sige er meget naturligt, men det er ikke altid tilfældet. Tag som eksempel iGrill, som er ca samme type produkt, blot inden for grill termometre. Da jeg prøvede det fejlede det på samtlige punkter. Dårlig indpakning, dårlig byggekvalitet, virkelig besværlig i brug. Meget besværligere at bruge end selv det billigste trådløse stegetermometer fra Silvan. Så nytter det bare ikke at man forlanger 4-5 gange så meget for det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere