Gadget-kalenderen: Få varme i støvlerne via USB-porten

8. december: Kolde fødder kan blive fortid med støvler, der kan varmes op via USB-strøm.

Med en storm på vej og temperaturer kun lige over frysepunktet kan det hurtigt blive lidt koldt om fusserne, hvis man ikke har fundet uldsokkerne frem.

Men foretrækker du en mere højteknologisk måde at bekrige kulden på, er der hjælp på vej.

En serie af støvler, som Columbia Sportswear nu lancerer, kommer nemlig med indbygget varmelegeme og mulighed for at lade batterierne i støvlerne op via USB eller bilens cigarettænder.

Så selvom et par vinterstøvler ikke umiddelbart falder i kategorien ’it-gadget’, trækker nørd-faktoren ved at kunne tilslutte sine støvler til den bærbare computer, når man venter på bussen, så langt op af skalaen, at Columbia-støvlerne bliver dagens kalender-gadget.

Batterikapaciteten i støvlerne skulle række til mellem otte og fire timers varme, afhængigt af hvor højt man skruer op.

Prisen for et par Omni-heat Electric, som støvle-serien er døbt, ligger på 2.500 kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Annika Pedersen

Ja, det er godt nok for mange penge for det, men kan nu godt se formålet med det.

Personligt har vi ingen radiatorer (eller gulvvarme), og en lun udenpå støvle kontra en varm indefra kan jeg godt mærke forskel på.

Derudover når man som vi, kan finde på at være ude hele dagen, så ville det da være rart om man lige kunne lune dem i en evt indendørs frokostpause.

Derudover kan jeg forestille mig hvis de er isoleret ok, at når man sidder i kørestol ville de være skønne at have på når man er udenfor, for så kommer der ikke automatisk lidt energitilførsel til fødderne løbende.

  • 0
  • 0
#5 Kræn Hansen

Jeg tænker umiddelbart at varmelegemer er nogle af de mest energiforbrugende slags dimser. Og selv ved den højst mulige strøm i "Battery Charging Specification 1.2" specifikationen til USB 3.0 og USB On-The-Go, skal man ikke trække mere end 5 ampere ved 5 volt ~ 25W før USB porten i ens computer står af. Ville hellere vende den om og bruge lidt varme fra fusserne til at lade min telefon, som en PowerPot gør det :)

  • 0
  • 0
#6 Jacob Hansen

Hvis man har 10 sekunder til at læse nyheden, så vil man straks fatte, at det ikke handler om at tørre støvlerne via USB, men at lade de interne batterier op, så støvlerne kan holde sig varme via varmelegemet i dem, mens man er ude i kulden.

Det er lidt komisk, at ingen har bemærket det indtil videre ;)

I øvrigt er det ret smart med indbyggede batterier/varmelegeme. De kemiske varmepuder fungerer ikke ret godt, hvis man snørrer støvlerne til, og puderne derfor ikke kan få luft. Spørgsmålet er så, hvor stor kapacitet, der er på de indbyggede batterier, og ikke mindst, hvor tunge de er. :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere