Gadget-kalenderen: Den elektrisk ledende maling

16. december: Mal dit eget kredsløb med den elektrisk ledende maling fra Bare Conductive.

Med den elektrisk ledende maling fra britiske Bare Conductive kan børnetegninger få en helt ny og langt mere teknisk dimension end tidligere.

Se for eksempel her...

… hvor Bare Conductive har tegnet et lille kredsløb med en modstand og en lysdiode - begge ganske virkelige - indsat i kredsløbet. Og naturligvis en forsyning i form af batterier.

Bare Conductive har intet datablad for den elektrisk ledende, sorte maling. Men den skulle være vandbaseret, ufarlig og i stand til at lufttørre.

Som det kan ses i videoen neden for, vil en tynd stribe af den ledende, sorte maling have en modstand ved jævnstrøm - resistans - på omkring 150 Ohm per tomme. Ved tykkere striber er resistansen lavere målt per tomme.

Af samme grund kan malingen også bruges som eksempelvis et potentiometer.

Klik cirka to et halvt minut ind i videoen for at se præsentationen af malingen.

Set hos Thinkgeek.com til 29,99 dollar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Hele formuleringen er generelt noget eklatant ævl.

Resistance hedder slet og ret modstand på dansk, og (a) resistor hedder på dansk - tadaaaah - en modstand.

Og modstanden falder (uagtet om der så er tale om over 1mm, 1cm, en meter, eller - sic - en tomme) hvis arealet gøres større, mao. stregen bliver bredere.

Det hele kan kortes ned til:

Med den vidste stregbredde er modstanden per cm ca. 60 ohm.

  • 1
  • 1
Mikkel Meister

Christian,

Mig bekendt (jeg modtager gerne irettesættelser) er 'resistans' og 'modstand' begge lige valide betegnelser på dansk. Førstnævnte er vel især nyttig, når der skal skelnes mellem modstand ved DC og modstand ved AC (impedans).

God weekend,

Mikkel, v2.dk

  • 1
  • 1
Carsten Olsen

Der er to tykkelser: 1.tykt/tyndt lag af maling. 2.tykke/tynde streger.
Dette afspejler sig også i at seriøse lednings fabrikanter, angiver både tværsnits-areal og tykkelse (diameter) for ledninger.
(Hvis man man har rund ledning med et ⊘ på 1mm giver det et ⊡ på 0,79mm²)

Den maling der anvendes er siden Ca. 1990 brugt til radio-støj-dæmpning af plastik-kabinetter. Ved denne anvendelse taler man om en karakterisk-modstand som altid ens(karakteristisk) uanset hvor stor/lille afstand men sætter sine målepinne ned i den malede overflade. I et firma hvor jeg tidligere arbejdede skulle den altid være 6Ω. (Ellers havde fabrikanten snydt med lagtykkelsen eller brugt anden maling)

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Nu vi snakker om modstand så forekommer malingen ikke særligt anvendelig til elektronik generelt. Den hårdeste belastning vi ser den udsat for i videoen er at fodre lysdioder, og det er vist sådan ca. det vildeste man kan forvente uden at bruge absurde mængder maling.

Ja man kan lave sine egne modstande, til gengæld kan man ikke undgå at lave sine egne modstande.

Nåh ja, den er da sikkert anvendelig til ESD sikring og som ovenfor nævnt som radioskærm, men til egentlig elektronik forekommer det at være en ret sølle erstatning for kobberbaner.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere