Gadget-kalenderen #7: Elektronisk sovemaske giver dig et døgn om ugen

10. december 2013 kl. 13:06
En hightech sovebrille lover dig en dag ekstra om ugen, ved at vække dig på det helt rigtige tidspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Du vågner og er dødtræt på trods af mange timers søvn. Det er fordi, du vågner på det forkerte tidspunkt. Du skal vågne lige efter din dybe REM-søvn. Ikke midt i den, siger eksperterne, og det kan en nyudviklet sovebrille hjælpe dig med.

NeuroOn, er en såkaldt polyfase sovebrille, der blev lanceret på crowdfunding-tjenesten Kickstarter i begyndelsen af december. Efter første dag havde sovebrillen allerede rejst de 100.000 dollar, der var målet, og en uge inde har det polske hold bag opfindelsen fået 269.000 dollar fra små 1.200 bidragydere i opstartskapital.

Firmaet bag brillen, hvis første kunde i øvrigt er den polske præsident, er det ligeledes polske firma Intelclinic. Firmaet hævder, at man ved at optimere sit søvnmønster perfekt kan frigive så meget tid, at det svarer til en ekstra dag per uge. Det drejer sig om at bevidstgøre sig om søvenens REM og nREM-faser (læs: få din telefon til at aflæse dine faser), og at gå fra monofase søvn, hvor vi sover en gang i døgnet til en polyfase søvn, hvor søvnrytmen brydes op i flere faser alt efter dit personlige behov. I et ekstremt tilfælde tager en person en lur på 30 minutter hver sjette time.

Brillen indeholder sensorer, der kan måle dine hjerneaktivitet, dine øjenbevægelser samt bevægelser i ansigtsmuskulatur. Med disse tre parametre opsamler en app til iPhone eller Android dit søvnmønster og kan hjælpe med at vække dig på de rigtige tidspunkter, hvilket typisk vil sige efter en RAM-fase. Vækningen foregår dels ved hjælp af indbygget LED-lys, der langsomt skues op for så det illuderer en solopgang. Hvis dette ikke er nok til at få dig ud af dynerne, kan masken vibrere for endelig at sætte lyd på, hvis heller ikke vibrationerne får dig igang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilhængere af polyfase-søvn hævder, at det netop er det, der har gjort store historiske personligheder som Nicola Tesla, Napoleon, Winston Churchill, Leonardo da Vinci, Thomas Edison, Benjamin Franklin så effektivt arbejdsomme, som de var. Og for udviklerne bag masken handler det om at udnytte den viden i et moderne værktøj.

»Både REM-søvn og ikke REM-søvn er vigtigt,« udtaler Kamil Adamczyk, der er medicinstuderende og grundlægger af Intelclinic.

»Men en gennemsnitlig søvn indeholder kun omtrent 15 procent REM-søvn. Vi kunne udnytte sovetiden bedre, hvis vi øger andelen af REM-søvn, og det er, hvad polyfasesøvn handler om.«

En algoritme bliver brugt til at analysere dine sovemønstre og giver dig et billede af, hvornår på døgnet du får mest ud af din søvn. Endelig hævder firmaet, at brillen kan hjælpe dig med at styre dine drømme. Det handler om, at brillen kan registrere, når du begynder at drømme under din REM-søvn. Den vil da give dig en lille vibration som besked på, at nu går det løs, og at det er nu, du kan deltage i drømmen. I princippet i hvert fald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brillen er i en prototype-udgave nu.Og for en donation på 165 dollar eller mere kan du forudbestille en tidlig udgave af masken, der i så fald vil blive leveret til maj 2014 - tættere på tidspunktet for Jesus’ virkelige fødselsdag.

Hvis du har et tip til en spøjs julegave, som ikke står forrest i stormagasinernes vinduer så send os til tip her.

Se bag ved tidligere kalenderlåger:

#1: Rasberry Pi

#2: Mini papirscanneren Doxie

#3: PS4

#4: 'Banantastaturet' Makey Makey

#5: Lightpack

#6: Kom ind i cockpittet på din radiostyrede racerbil

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger