Gadget-kalenderen #13: Smart-ringen er landet

Glem alt om Galaxy Gear, Pebble og andre intelligente ure. Din smartphone har fået en ny partner i ringen.

Er du også træt af dit bøvlede smartwatch og det evindelige besvær med at trække ærmet op, før du kan se displayet? Så er dagens julegaveide lige noget for dig.

Med Smarty Ring kan du ud over notifikationer om opkald også få opdateringer fra e-mail, Facebook, Twitter og en række af de andre informationskanaler, der er inde over din smartphone. På fingeren!

Det 13 millimeter brede ring har et buet LED-display, der holdes opdateret fra din smartphone i realtid via bluetooth 4.0, og det er muligt at skræddersy ringens indstillinger via en gratis smartphone-app.

I applikationen kan man blandt andet indstille tidszonen (ja, ringen har også ur), justere ringens lydniveau og tildele funktioner til de to knapper på siden af ringen. En knap kan eksempelvis fungere som udløser til kameraet i den pågældende telefon. Det skal også nævnes, at den fungerer både med Android og iOS.

Den vandtætte Smarty Ring kan køre i 24 timer på en opladning, og den fungerer også som tyverialarm. Den kan nemlig indstilles til at slå alarm, hvis din smartphone er mere end 9 meter væk fra dig.

Folkene bag Smarty Ring har indsamlet lidt under halvanden million kroner på indegogo, og man kan bestille et eksemplar for den nette sum af 950 kroner. Hvis det skal være som julegave må være som gavekort, da de først sendes afsted i april 2014.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere