I denne snapseglade julefrokosttid står mange mennesker overfor at skulle vurdere, om promillen stadig holder sig under de lovpligtige 0,5, inden de sætter sig bag rattet og kører hjem.
Med dagens gadget kan du gøre denne beslutning nemmere for dig selv og andre ved at blæse ind i Smardis A-Scan alkometer, der kan tilsluttes din smartphone via jackstikket.
Selve alkometret behøver ikke mundstykker, da læberne ikke rører fysisk ved enheden, hvilket gør den idéel som omgangsmåler, når mange mennesker hurtigt skal have målt promillen efter julefrokosten.
Til at måle og vise resultatet kan downloades en gratis app på AppStore, og alkometret kan oplades via en medfølgende USB-adapter. Hele pakken kan købes online for 495 kroner.
Ifølge salgsteksten måler A-Scan din promille med to decimalers nøjagtighed og via app'en fortæller den om helbredsfaren ved din nuværende tilstand.
[video:http://www.youtube.com/watch?v=In4tY13FZ90&noredirect=1#t=60]
Hvis du har et tip til en spøjs julegave, som ikke står forrest i stormagasinernes vinduer så send os et tip her.
Se bag ved tidligere kalenderlåger:
#4: 'Banantastaturet' Makey Makey

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.