Fyringstrussel hænger over 40 it-medarbejdere i månedsvis

9. november 2011 kl. 10:3012
Nu har 40 it-folk hos Region Midtjylland fået besked om, at de ikke har de rette it-kompetencer til jobbet. Men først engang i december ved de, om de skal fyres.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Region Midtjyllands it-afdeling kan blive ramt af en dyne af usikkerhed resten af 2011.

40 medarbejdere ud af cirka 300 it-folk fik mandag et brev med besked om, at deres kompetencer ikke passede med hvad, regionen har brug for i fremtiden.

Men om beskeden er lig med en fyreseddel, eller om der er andre muligheder, kan ledelsen ikke sige endnu.

»Vi har ikke en endelig afklaring endnu. Den kommer senest ved årsskiftet,« siger regionens it-chef Jørn Lodahl til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil da skal der gennemføres samtaler med hver enkelte, hvor mulighederne for omskoling eller en anden plads i den store organisation skal arbejdes igennem.

»Vi skal have en konkret dialog med alle 40. Nogle kan efteruddannes, men det er ikke sandsynligt, at vi kan løse situationen for alle med efteruddannelse. Der er et for stort gap mellem de kompetencer, vi har, og dem, vi har brug for,« siger Jørn Lodahl.

Problemet er også, at der har været mange organisatoriske ændringer, hvilket med it-chefens ord har gjort det hele lidt diffust.

»Vi har lavet 12 it-afdelinger om til én stor, og vi flyttede 100 it-medarbejdere,« siger han, som forklaring på, at det er nødvendigt at bruge noget tid på afklaring af de fyringstruede medarbejderes evner og ønsker.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
9. november 2011 kl. 13:06

Enig det er vigtigste især inden for it hvor det er vigtigt hele tiden at kunne lære sig selv noget nyt, men måske lederne kun har kompertencerne og ikke evner at lede.

Hvis jeg er orienteret korrekt, så kræver staten som regel en videregående uddannelse fra de øverste ledere, men det er så dobbelt underligt at de ikke tænker sig om inden de melder sådan noget ud.

8
9. november 2011 kl. 12:37

Nu har jeg selv været IT-chef 6, så jeg ved lidt om ledelse og hvordan man håndtere personalesager.

Dette er ikke måden og i værste fald kan ledelsen havne i en situation hvor det bliver svært at tiltrække nye medarbejdere fordi de kan læse sådan noget her.

Det kan godt være artiklen går i glemmebogen, men hvordan forklarer du en ny kommende medarbejder hvor de gamle it-folk er henne og er man en smule erfaren jobsøger og ikke desperat så vil man gerne tale med en medarbejder under fire øjne for at høre om alt er som det skal være før man skifter sit gode job ud med et nyt.

Umiddelbart vil jeg sige at det er ledelsen som begår en stor brøler her.

Det er meget nemt at finde folk nu, men om få år så er kampen om de ansatte tilbage igen og så får de problemer.

Skulle man udskifte, så var det da bedre at tage lidt ad gangen og finde andre årsager som ikke støjer så meget.

Utroligt at man skal læse sådan noget i version2

7
9. november 2011 kl. 11:19

Det er da dejligt at man nu melder ud hvornår der er en afklaring.. Kunne man ikke vente til efter jul i det mindste? Så er det jo ærgeligt at regionerne ikke har en tryghedsgaranti, således at de medarbejderere med "Dårlige kompetancer" kan få et løft når de nu lige pludselig står uden arbejde..

Noget kunne tyde på at der er ledere imellem dem der skal fyres ??

6
9. november 2011 kl. 11:19

Det er en usædvanlig primitiv og inkompetent ledelsesform, der her kommer til udtryk. Respektfuld behandling af fyringstruede medarbejdere er der intet af. Region Midtjylland giver de evt. fyrede medarbejdere de dårligst tænkelige muligheder for at finde andet arbejde.

Jeg tror Region Midtjylland får mere ud af at starte et andet sted med at rense ud.

3
9. november 2011 kl. 10:58

Jeg vil da tænke mig om en ekstra gang før jeg ville lade mig ansætte som i staten inden for mit fag.

2
9. november 2011 kl. 10:56

Det er måske ikke ligefrem godt for arbejdsglæden at melde ud til 40 mand at der måske ikke er brug for dem fordi de ikke er kompetente indenfor de områder IT Afdelingen fremadrettet skal bruge når de reelt set ikke har overblikket over det endnu. Jeg ville under alle omstændigheder hvis det var mig der var ansat der og havde fået det at vide begynde at søge et nyt job (også selvom jeg ikke blev fyret)

1
9. november 2011 kl. 10:56

Noget kunne tyde på at man ikke har brugt nok energi på efteruddannelse i afdelingen, det er lidt drastisk at fyre så mange på en gang pga. manglende evner. Vil det sige at ledelsen i årevis har accepteret at deres medarbejdere ikke er gode nok og dermed har spildt skatteydernes penge eller? desuden syntes jeg det er problematisk at man går ud i offentligheden med det, sådan noget gør det ekstra svært for de fyrede at få nyt job når de er fyret pga. manglende evner og ikke nedskæringer. På en måde så brændemærker ledelsen de tidligere medarbejdere og det er bestemt ikke iorden.

10
9. november 2011 kl. 13:05

Der er vist flere der helt har misforstået budskabet, - at man ikke har de rette kompetencer er ikke det samme som at man har manglende evner eller dårlige kompetencer. Det hjælper altid at læse og forstå, før man dømmer.

12
9. november 2011 kl. 16:02

Der er vist flere der helt har misforstået budskabet, - at man ikke har de rette kompetencer er ikke det samme som at man har manglende evner eller dårlige kompetencer. Det hjælper altid at læse og forstå, før man dømmer.

Tjoh, men nu står der jo i artiklen:

Men om beskeden er lig med en fyreseddel, eller om der er andre muligheder, kan ledelsen ikke sige endnu.

Risikoen for at blive fyret er tilstede. Og det er ikke rart at skulle arbejde 1 måned endnu i uvished. Det kan nemt nå at gøre nogen kulrede.

4
9. november 2011 kl. 10:58

Man må jo håbe at fremtidige potentielle arbejdsgivere kan se igennem det her da det virker meget tyndt meldt ud.

5
9. november 2011 kl. 11:00

Ja det tror jeg godt de kan, det virker meget underligt at man håndterer en personalesituation sådan.