Fuld udrulning af MitID forsinkes med tre måneder

Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør Finans Danmark, siger, at de tre ekstra måneder skal sikre, at man får styr på evt. problemer, inden alle danskere skal over på den nye løsning. Illustration: Finans Danmark
Overflytningen af danskere til MitID skulle være begyndt i morgen, men en forlængelse af den indskudte pilotfase udskyder tidsplanen med tre måneder, skriver Børsen.

Afløseren for NemID og de medfølgende nøglekort ser ud til at først at blive allemandseje i begyndelsen af næste år. Det var ellers planen, at bankerne skulle begynde at flytte danskerne over på den nye MitID-løsning fra i morgen. Men den plan er udskudt i tre måneder.

Det skriver Børsen.

Selve systemet går ifølge erhvervsmediet ‘live’ om et par dage, men det bliver kun for en lille udvalgt gruppe. Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark har nemlig forlænget den en såkaldt ‘pilotfase’ med tre måneder, og det påvirker tidsplanen. Den store udrulning af løsningen begynder således først i august og kommer til at vare frem til den sidste del af marts 2022 i stedet for udgangen af i år, hvilket var den oprindelige plan.

Den indskudte ‘pilotfase’ forlænges for at sørge for, at så mange sten som muligt er ryddet af vejen, når danskerne krydser over til den nye løsning, forklarer Michael Busk-Jepsen, der digitaliseringsdirektør i Finans Danmark til Børsen.

Illustration: Digitaliseringsstyrelsen
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Klavs Klavsen

Jeg ville gerne have en god gennemgang af designet og hvilke muligheder det giver mig som kunde.. (og muligheder til firmaer som bruger af NemID login - der jo skal betale)..

og hvordan fungerer det reelt for mig (som gerne vil have en U2F nøgle - ligesom jeg er vandt til at have til at tilgå alt i mit firma :)

Kan jeg reelt have MIN private nøgle på f.ex. en U2F nøgle - og være sikker på at KUN den nøgle er godkendt (lige nu laver NemID bare en ny nøgle hvis man forsøger login uden det nøgletoken man har købt til NemID) ? pre-udsteder de U2F nøglens privatnøgle.. og i såfald benytter de så udstedelse PÅ nøglen, eller udsteder de nøglen andetsteds og overfører den til nøglen (så der er risiko for kompromitering/backup/kopiering af den i den fase) - og kan jeg se på U2F nøglen om den er generet "on-stick" - eller "overført" ?

Hvordan fungerer den valgte nøgle.. har man f.ex. en "touch required" model - som Yubikey f.ex. har - så selvom jeg har låst den op (med min pinkode) - så kræver HVER operation at jeg fysisk rør nøglen.. ?

  • 18
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere