FTC er ikke færdige med Facebook: I gang med antitrust-undersøgelse

Illustration: Bigstock
Den amerikanske handelskommission udstak tidligere på måneden en bøde til Facebook på 5 milliarder dollar. Men kommissionen er ikke færdige med Facebook, som de stadig foretager en antitrust-undersøgelse af.

Facebook har i længere tid forhandlet med den amerikanske handelskommission (FTC) om omfanget af bøden for virksomhedens medvirken i Cambridge Analytica-skandalen. De forhandlinger mundede ud i en bøde på fem milliarder dollars tidligere på måneden.

Men Facebook slipper ikke for FTC af den grund. Kommissionen er nemlig i gang med en antitrust-undersøgelse, som kan afdække om Facebook har brugt deres dominante markedsposition til konkurrenceforvridende aktivitet, skriver New York Times.

Læs også: Facebook-kurs stiger efter FTC-bøde på 5 milliarder dollars

Republikanere og demokrater kan ikke enes

FTC’s bøde til Facebook tidligere på måneden blev kritiseret af flere amerikanske politikere for ikke at være tilstrækkelig til at have en afskrækkende effekt på Facebook.

Samtidig stemte FTC’s kommissærer for at give Facebooks chefer immunitet og skærme virksomheden fra yderlige påstande om lovbrud i allerede kendte sager.

Kommissærerne stemte for forslag med tre stemmer for og to imod. De tre stemmer for er republikanere, mens stemmerne imod kommer fra de demokratiske kommissærer.

Kan man regulere titaner?

Antitrust-undersøgelsen af Facebook bliver en del af en større diskussion om hvorvidt, de nuværende systemer er i stand til at lægge bånd på de store teknologititaner.

Læs også: Bloomberg-skribent: Tving Google til at dele hele selskabets indeks

Der har i den senere tid været sager med både Google, Facebook og kreditbureauet Equifax hvor straffene for lovovertrædelser er blevet kritiseret for ikke at være nok til, at gøre ulovlige forretningsmetoder uprofitable.

Om FTC’s antitrust-undersøgelse kommer til at have en markant effekt på titanen, eller om det bliver endnu en tur for Don Quixote på ryggen af Rocinante mod vindmøllen, vil tiden vise.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Hvis så bare EU vil tildele en bøde der svarer til 50 procent af deres årlig indtjening


Nu kan EU give ganske store børder, alt efter type af sager, på 2 og 4 % af den globale omsætningen, Det kan jo være noget mere end indtjeningen. Desuden kan de jo give børder i flere sager.

Udover GDPR, så kan børder i forbindelse med overtrædelse af monopol og andre EU regler også være ganske store.

Facebook er så lidt heldigt at denne sag, kom inden de nye GDPR regler trådte i kraft. Og vi mangler også at Datatilsyn i Danmark og Irland træder i karekter.

Men selv om det EU land hvor selvskabet ligger, og det er typisk Irland. Da de har overtrådt både skatte og konkurange regler for at få firmaer til landet.
Ikke er intereset i at iritere deres guldfugl, som de har på bekostning af andre EU lande.
Noget man godt kan kalde asocial uloveligt nas, på bekostning af andre lande. Især når de samtidig bad om, og fik hjælp til at undgå en statslig konkurs fra andre EU lande.

Så kan andre lande godt give bøder for den aktivitet som facebook har i deres land. Tyskland og Frankrig er godt i gang med det. Og der er tåbeligt at Danmark ikkke gør det samme. Bøden kan jo lige så godt ende i den Danske, i stedet for den Irske Statskasse.

Som de udlanske selvskaber opførre sig. Så kan bøder være et godt tilskud til fællesskabet i mange år ud i fremtiden ;-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere