Frysehus frikendt for millionkrav i kildekode-strid

2. januar 2007 kl. 17:00
Højesteret har frifundet køle- og frysehuskæden Claus Sørensen A/S i en strid om ændringer i kildekoden til et lagersystem.
Artiklen er ældre end 30 dage

Højesteret har givet køle- og frysehuset Claus Sørensen medhold i, at selskabet har kunne ændre kildekoden til et it-system til lagerstyring.

Dermed undgår frysehuskæden en millionerstatning til it-selskabet Bording Data i en langvarig strid om retten til kildekoden.

»Vi er blevet pure frifundet og har fået ret i, at vi ikke uretmæssigt har brugt kildekode og udviklingsmiljøet ved selv at gå ind og ændre i programmerne,« siger direktør i køle- og frysehuset Claus Sørensen A/S, John Riis Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afgørelsen er en omstødelse af en dom fra Vestre Landsret, hvor Claus Sørensen A/S blev pålagt et erstatningskrav på 1,6 millioner kroner til Bording Data for uberettiget brug af kildekoden.

Erstatningskravet var ved Højesteret hævet til to millioner kroner svarende til gevinsten hos Claus Sørensen A/S ved selv at ændre kildekoden i et Bording-system, som fryseselskabet overtog sammen med købet af konkurrenten Vejle Frysehus.

Ifølge afgørelsen fra Højesteret har Claus Sørensen A/S i den konkrete sag som led i erhvervelsen af edb-rettighederne fra Vejle Frysehus også fået overladt kildekoden til lagerstyringsmodulet. Bording Data har dermed ifølge afgørelsen ikke ret til yderligere betaling.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger