Frustration over Skats EFI-afløser vokser i kommunerne: »Vi føler os magtesløse«

Skatteministeren beklager, at kommunerne er frustrerede over samarbejdet med det nye Skat. Men samarbejdet er gensidigt forpligtende, understreger han. Illustration: Skatteministeriet
Regeringens nye it-system til at kradse penge ind vil få store konsekvenser for kommunerne, vurderer KL. Over 120 it-systemer og 4,4 milliarder kroner er på spil.

Frustrationen syder i kommunerne over et nyt, statsligt it-projekt, der skal sikre, at borgere og virksomhedernes milliardstore gæld til kommunerne bliver inddrevet.

Læs også: Forstå projektet: 120 it-systemer skal få 4,4 mia. kroner sikkert hjem i kommunekasserne

Frygten er, at det bliver teknisk kompliceret, dyrt og voldsomt for kommunerne at indrette deres systemer, så de kan sende data om gældsposterne ind til staten, som står for inddrivelsen. Det fremgår af en række dokumenter, Version2 har fået aktindsigt i, og interviews, som Version2 har gennemført.

Over 100 kommunale it-systemer skal tilpasses, for at de kan tale sammen med statens nye it-system til inddrivelse, kaldet PSRM, som afløser det skandaleramte EFI.

Den opgave bliver hverken nem eller billig, advarer Kommunernes Landsforening (KL) i et brev til skatteministeren.

»Der venter kommunerne en omfattende opgave, der styringsmæssigt, ledelsesmæssigt og organisatorisk vil være yderst vanskelig at håndtere, og som økonomisk set kan komme til at overstige udviklingsomkostningerne til det nye inddrivelsessystem,« skriver KL i brevet.

Læs også: Professor i it-projekter tvivler på succes med EFI-afløser: »Det er for indviklet«

Kommunerne får opbakning fra en af Danmarks førende forskere i digitale systemer, professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet. Med så mange systemer, der skal spille sammen, kan opgaven nemt blive for kompliceret, siger han:

»Vi har den dér 'mange leverandør-verden' med utallige sammenkoblede systemer, som vi bare tror, vi kan stryge en enkelt gang med jernet, og så er det hele glat. Sådan virker det ikke,« advarer han.

Han kan ikke udelukke en gentagelse af EFI-skandalen, som betød en udgift på over en milliard kroner til et system, der ikke fungerede - og han advarer om:

»At det endnu en gang går i fisk,« siger han.

Kommuner kan få lukket for gældsindrivelse

Tilpasningen af de mange it-systemer er ikke den eneste opgave, der ligger på kommunernes skuldre. De skal også sikre, at data fra kommunernes gældsposter bliver leveret i en helt bestemt kvalitet.

Hvis kommunerne oversender gældssager til inddrivelse, som ikke lever op til den høje datakvalitet, risikerer de at blive straffet af Skat. Det fremgår af en 31 sider lang guide til datakravene.

Læs også: Nye gældstab truer: EFI-afløser er forsinket i to år og lever ikke op til en række krav

Således er fire kommuner allerede nu suspenderet på ubestemt tid fra at måtte sende gæld til modregning eller inddrivelse hos Skat, skriver KL i brevet til skatteministeriet. Resultatet er, at gælden hober sig op, fortæller kommunerne til Version2.

Straffen skyldes, at Skat under sit oprydningsarbejde i EFI har fundet ud af, at der har været dubletter i EFI i gamle gældskrav fra de fire kommuner.

»Magtesløse« og »på bar bund«

Når PSRM er færdigudviklet, bliver systemet det centrale redskab i danske myndigheders digitaliserede inddrivelse af offentlig gæld. Og gælden er ikke så lille endda: Vi skylder i dag det offentlige 116 milliarder kroner. Heraf er 4,4 milliarder kroner gæld til kommunerne.

KL vurderer, at kommunerne i alt skal tilpasse sammenlagt omkring 120 kildesystemer fra omkring 50 forskellige it-leverandører i forbindelse med PSRM-projektet. Det kan for eksempel være daginstitutionssystemer eller systemer for parkeringsafgifter.

Derudover får tre store opkrævningssystemer fra KMD, Fujitsu og EG en direkte snitflade til skatteforvaltningens nye inddrivelsessystem, og de systemer skal derfor også tilpasses.

»Udviklingen af det nye inddrivelsessystem og fastlæggelsen af de mange nye krav til kommunerne sker helt uden hensyntagen til, at det vil kræve væsentlige tilpasninger af kommunernes it-systemer,« skriver KL i brevet til skatteministeren.

Læs også: Nyt system til 1,1 milliarder er ikke meget bedre end EFI

Version2 har været i kontakt med en række kommuner, som ikke har ønsket at stå frem. Flere frygter ligesom KL de nye krav, der vil blive stillet til kommunerne. En af kommunerne skriver i en mail til Version2, at de føler sig »magtesløse i alt det her, som Skat forlanger«.

En anden kommune udtrykker bekymring over samarbejdet med Gældsstyrelsen, som er en af de syv nye styrelser i det nye Skat.

»Vi ved ikke, hvad der skal ske. Vi er på bar bund,« siger kommunen til Version2 og fortæller, at de er mest frustrerede, fordi de ikke hører noget fra Gældsstyrelsen.

Læs også: Tidligere departementschef: Det var en fejl at droppe EFI

Den tendens har KL set hos flere kommuner. I brevet til skatteministeren skriver de:

»Kommunerne udtrykker i stigende grad frustration over samarbejdet med især Gældsstyrelsen, som kritiseres for manglende information og lydhørhed over for kommunerne.«

Skatteministeren udskælder retorikken

Men samarbejdet om at få gældsinddrivelsen til at køre på skinner igen er gensidigt forpligtende, lyder det i svaret fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), som Version2 er i besiddelse af.

»Jeg beklager naturligvis, hvis I oplever udfordringer med samarbejdet på inddrivelsesområdet,« skriver han i brevet til KL den 10. januar.

Han er enig i, at det er nødvendigt med en tæt dialog mellem kommunerne og skatteforvaltningen, hvis projektet skal lykkes, skriver han i brevet. Men samtidig uddeler han en næse til landsforeningen.

Læs også: Sådan implementerer Netcompany Skats digitale inddrivelse

»Jeg håber dog også, at KL fortsat vil medvirke til at udbrede forståelsen i kommunerne af, at kommunerne har et medansvar for og en interesse i, at inddrivelsen genoprettes og kan foretages lovligt,« skriver han og tilføjer:

»Retorikken med en ensidig kritik af skatteforvaltningens arbejde er ikke gavnlig for sagen.«

Det nye inddrivelsessystem PSRM til 1,1 milliard kroner skal erstatte det tidligere system EFI, fordi man i 2014 begyndte at mistænke, at EFI inddrev gæld ulovligt.

I august udgav Rigsrevisionen en beretning, hvor det kom frem, at PSRM først vil være i stand til at inddrive på hele den samlede gæld på 116 milliarder kroner i 2021 i stedet for 2019 som først antaget. Det skyldtes blandt andet, at oprydningen af gamle fordringer i EFI ville tage længere tid end forventet.

Også skatteministeren indrømmer, at der kan være lange udsigter til, hvornår gældsinddrivelsen bliver normaliseret. I et interview med Finans i starten af året siger han:

»Det bliver ikke i min tid som skatteminister, at man kan sige, at skatteforvaltningen fungerer igen.«

Læs også: Tidslinje: Her er EFI's liv hos Skat fra vugge til grav

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Denny Christensen

PSRM kan jo aldrig blive bedre end kvaliteten af de data der puttes i det - og så lige kompleksiteten i lovgivningen.

Så som Søren Laugesen foreslår så skal der være et filter der kvalitet sikrer input, så data er korrekte, men om kildesystemet har styr hvor vidt data skulle være sendt afsted og er faktuelt korrekt ift. kildesystemet er ikke op til PSRM.

Med 98 kommuner og deres frihed til at indkøbe løsninger optimalt til den enkelte kommune, herunder at overholde den økonomi der er til rådighed, så vil det give udfordringer.

PSRM bør derfor naturligvis tages i brug i trin. Enkelte fagområder, enkelte kommuner, behørigt kvalitet sikret undervejs.

Som en kommentar var i et andet indlæg, så er det god arkitektur at kommunen samler sine data i et enkelt system og derfra sender dem til PSRM, når de er klar til det. Evt. efter manuel gennemgang.

Med andre ord er det utopi at forvente at PSRM sættes i produktion med fuld dækning og så kører det hele i løbet af et par uger.

Et andet aspekt er lovgivningen. Der er mange regler der beskriver om en fordring kan inddrives, den lovgivning er opstået over tid for at beskytte borgere mod at gå fallit og at kunne have et tåleligt liv, samtidig med at lovgivningen skal sikre at der inddrives de penge der faktuelt skal inddrives.

Sidst, men ikke mindst, så er kompleksiteten så høj at eksperter på området ikke med sikkerhed kan udtale at det hele fungerer som ønsket, og hvordan er man så stillet som borger, når man er uenig?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize