Fri software-guru angriber Ubuntu for at spionere på brugerne

Illustration:
Richard M. Stallman langer nu igen ud efter Linux-distributionen Ubuntu. Denne gang med en hård kritik af søgefunktionens integration med Amazon. Det er ren spyware, mener Stallman.

Den kendte og ofte kontroversielle stifter af Free Software Foundation, Richard M. Stallman, har aldrig ligefrem elsket Ubuntu. Og nu giver han det populære Linux-styresystem en ordentlig bredside for at lade webbutikken Amazon være en del af søgefunktionen. Det skriver ZDnet.com.

Når man søger efter noget i den seneste udgave af Ubuntu via funktionen Dash, får man også vist eksempler på produkter hos Amazon, man eventuelt kunne være interesseret i. Den funktion kræver, at alle søgninger bliver sendt videre til en server hos Canonical, der står bag Ubuntu, og bliver parret med Amazons varekatalog.

Men det er ren spionage, mener Richard M. Stallman, som er meget utilfreds med, at integrationen med Amazon er slået til som standard. Ud over at Amazon gør meget forkert, er det heller ikke godt nok, at data om dine søgninger ikke når Amazon, men havner hos Canonical, mener han. Det er lige så slemt, mener han.

Derfor bør alle holde op med at bruge Ubuntu og klage til Canonical, lyder opfordringen.

»Enhver undskyldning, som Canonical tilbyder, er utilstrækkelig; selv hvis alle pengene fra Amazon bliver brugt til at udvikle fri software, vil det ikke kompensere for, hvad fri software vil miste, hvis det stopper med at tilbyde en effektiv måde at undgå, at brugerne bliver misbrugt,« skriver Richard M. Stallman i et blogindlæg.

Hos Canonical tager man ikke kritikken til sig, men kalder argumentationen for FUD (fear, uncertainty, doubt) og ’lidt barnlig’. Ubuntu-udviklingen skal åbenbart følge Richard M. Stallmans synspunkter 100 procent, før det er godt nok, uanset hvor meget Canonical med Ubuntu ellers har gjort for at udbrede fri software, lyder reaktionen fra Jono Bacon, der er community-chef hos Canonical.

Ud over at stå bag Free Software Foundation er Richard M. Stallman blandt andet kendt for at have udviklet compileren GCC og editoren Emacs, samt at stå bag GPL-licensen.

Læs også: Richard Stallman: Steve Jobs skyld i softwarepatent-mareridt

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (32)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Vangsgaard

Jo han har ret ganske vist, men jeg syntes godt jeg kan leve med det og så længe man kan slå det fra så gør det ikke så meget. Jeg vil ikke stoppe med at bruge Ubuntu af den grund, men det er da helt sikkert lidt sært at canoncial har behov for så tæt en integration med folks desktop og at de bruger de data til at fremme komercielt salg. Så vil jeg hellere betale noget for at få mine ubuntu opdateringer til LTS versionen, i stil med Redhat's forretningsmetoder. Jeg bruger LTS og har ikke nogen problemer i at betale noget for et abonnement på opdaringer, så længe det ikke er dyrerer end at have en Windows så er det vel også fair nok og så længe der altid er en gratis version til dem der ikke har råd eller af forskellige årsager ikke vil betale.

  • 8
  • 1
Joakim Koed

Dette er blandt andet grunden til (det er selvfølgelig mange flere grunde) til at jeg skred.

Det begyndte at blive for "lukket" også.. Med at unity afhænger af ubuntu-pakker og derfor ikke kan afvikles (specielt godt) på andre distros. Så kom Amazon med ind over (specielt som dansker kan man ikke bruge dette til noget som helst) så vælger de at de vil køre med gnome stable (dvs. de er 6 måneder+ bagud hele tiden) etc.

  • 5
  • 2
Kasper Lund

Jeg bruger selv Ubuntu 12.10 og fik også rynket en del på næsen over Amazon integration. Fair, men kan slå det fra under "Privacy", men så kan jeg heller ikke søge i Google Drive eks. igennem Unity. However, en hurtig: "dpkg -l |grep lens" og "grep shopping" - gjorde heldigvis at jeg kunne få det bedste fra begge verdener, uden alt det sure :)

  • 5
  • 0
Peter Vangsgaard

Jeg syntes at Ubuntu LTS er den bedste løsning til en desktop arbejdshest. Unity fungerer fint for mig og jeg syntes det er godt at canoncial også forsøger at ramme almindelige bruger med en nem UI. Det er bedre end Windows 8 som virker helt forkert også for almindelige brugere, de har feks. det svært med at finde de forskellige ting som at lukke maskinen ned og finde programmer med manglende startmenu. Hvis budgettet er til det så vil jeg dog nok vælge en Mac næste gang medmindre der sker endnu mere fremgang for Ubuntu...Windows har ikke min store interesse længere.

  • 6
  • 3
Magnus Jørgensen

Jeg synes helt klart det bedste ved ubuntu er softwarecenteret og den enorme support der er på nettet. Ved at køre xubuntu får jeg det bedste fra ubuntu og debian verdenen samtidig med at jeg kører en lynhyrtig bruger flade der bare leverer.

Jeg synes generelt at der er en uheldig tendens til at OS brugergrænseflader bliver for dominerende. Det gælder alle de store platforme. På min computer skal jeg jo helst kunne køre de apps jeg har brug for uden at OS kommer i vejen. Her synes jeg specielt at Windows 8 er slemt. "Metro" grænsefladen er ALT for dominerende, men Unity har også nogle mystiske quirks. Hvorfor skal ubuntu give mig tilbud fra Amazon?
Hvis jeg er interesseret i det kan jeg jo bare gå på Amazon ik!?!?!?

Desuden har Stallman en god pointe mht. privatlivet.

  • 6
  • 1
Lars Bengtsson

Her tænker jeg på at Ubuntu er blevet opfattet som om de ikke ydede nok ressourcer, så som fejlretning af "upstream" (de programmer som ubuntu består af, foruden deres egne).

På den anden side har Ubuntu bidraget til dynamik i GNU/Linux miljøet. Men jeg syntes selv at distributionen begyndte at blive for meget da deres cloud-lager løsning a la Dropbox var integreret i Gnome, som desuden var meget ringe. Og så skiftede jeg til Archlinux efter Unity kom, hvilket jeg er godt tilfreds med. Man får det nyeste og brugerne er supergode til at dokumentere, det kræver dog at man indimellem læser en del.

Det virker som om Ubuntu prøver med de samme metoder til at tjene penge, som er velkendt i closed source. Herunder Apple produkter. Tiden vil vise om det giver bagslag for Ubuntu.

  • 5
  • 1
Peter Vangsgaard

Stallman har helt ret og det er også slemt det Canoncial har gang i, tror de ændrer det, der er gået lidt for langt og det kommer de til at ændre.

Det gode ved Stallman er at han siger tingene ligeud og selvom han nogle gange virker lidt ekstrem, så har han en meget god pointe her ingen tvivl om det.

Gad nok vide hvad der ligger i det, undrer mig også at amazon går ind i sådan noget her som jeg mener er at gå over grænsen for hvad man kan tillade sig.

Tror ikke engang Microsoft kunne finde på at lave sådan et stunt her og benytte folks søgninger til at præcentere produkter ;-) det er ret mystisk og det kommer helt uventet at det kan ske.

  • 2
  • 4
Sune Marcher

Jeg er ikke enig med Stallman i at det er spyware, men lettere smagløst er det - ligesom den branding (eller brand-fjernelse?) Ubuntu har gang. Det hænger mig lidt ud af halsen med visse personers insisteren på at Linux distros pinedød skal kaldes GNU/Linux, men Ubuntu er så ovre i den modsatte grøft - hvor lang tid tager det at finde 'Linux' eller 'Debian' nævnt på ubuntu.com ?

Fint nok at Stallman siger sin mening, og jeg synes bestemt ikke man altid skal være så forbandet politisk korrekt og pakke ting sukkersødt ind - men, ligesom herr Torvalds, bliver det ofte lige en kende for rabiat. Hvilket er synd, for begge har en del gode pointer, men når man tiltaler folk som de to gør, risikerer man dog at skabe afstand til andre end folk der allerede følger ens dogma...

  • 5
  • 3
Johannes Hadsund

..Alt for lang tid
På den anden side må jeg erkende at det frem til nu har virket ret godt for dem. Og jeg har som sådan ikke noget imod at det første der møder dig på deres hjemmeside er rettet mod nye brugere der skal føle sig trygge og overbevist. På sin vis er det fair nok at de holder introduktion til linuxsagen ude af den sag jeg tror ikke det ville blive opfattet som så meget andet end støj.
( der kunn godt være et logo fra både debian, LINUX og GNU et ellre andet sted uden at det ville skade.)

MEN deres brugersamfund, det er en anden sag, uden brugersamfund er det ligegyldigt at det er Open Source, og så adskiller det sig kun fra betalings ( kommercielt har det jo hele tiden været, og det er fair nok.) OS'erne ved at være gratis. ..og Det tror Jeg ikke er et forfærdeligt godt udgaspunkt.

Amazon er en del af det, men ikke det hele, jeg har lige været inde på deres hjemmeside, det første der møder mig er et forsøg på at sælge mig et te krus og en T-shirt. Canonical er begyndet at udvikle dele af systemet i hemmelighed, fordi de er trætte af brugernes kritik(?!). det bliver for kommercielt, eller rettere det kommer til at føles for kommercielt. Og det tror jeg kan bliver rigtigt farligt.

  • 5
  • 0
Sune Marcher

Deres no-BS-retorik støtter jeg dog helt op om.

Jeg er stor tilhænger af no-bullshit, og jeg bryder mig ikke om politisk korrekthed. Men jeg vil stadig påstå at man kan være ærlig & direkte uden at svine folk til, række fuck-finger af virksomheder man ikke er enige med, et cetera.

Og jeg har som sådan ikke noget imod at det første der møder dig på deres hjemmeside er rettet mod nye brugere der skal føle sig trygge og overbevist.

Bestemt. Jeg synes da heller ikke nødvendigvis der skal være kæmpe logoer, eller at GNU/Linux og Debian behøver bliver nævnt i hver anden sætning... men ingen af de to nævnes på nogen af "kategori-forsiderne" - eller undersider på "Ubuntu" kategorien. Give credit where credit is due.

  • 8
  • 0
Kim Henriksen

Jeg er selv XFCE bruger, og der vil jeg sige at XFCE stærke side er at den netop intet levere til dig, den er plain and simple, uden alt for meget gejl.

Noget jeg så kan undre mig over er, at ingen skrivebordsmilijøer håndtere dual screens særlig godt.

  • 1
  • 0
Louis Tim Larsen

Jeg var før i tiden hurtig til, at opdatere mine maskiner til nyeste Ubuntu, men må indrømme. at jeg er blevet på 12.04, som er LTS, for mine systemer kører godt og det vil jeg ikke pille ved.
Jeg kører Ubuntu på laptop og netbook og er blevet ret glad for Unity, fordi det er en simpel og brugervenlig UI,
Mit mediecenter kører Mythbuntu 12.04 og Mythbuntu er altså den nemmeste måde, at sætte et mythtv mediecenter op på, hvis du spørg mig.

Jeg er helt enig i Stallmans kritik, og synes faktisk, at det er beskidt trick fra Canonicals side.
Hvis jeg havde opgraderet til 12.10 havde jeg bare fjernet amazon lensen via apt-get.'
Hvis denne trend bliver forværret, ender det nok med at jeg skifter til Debian, men kommer bl.a til at savne PPA.
Har prøvet Arch, men synes det var underligt med et binær repo og så AUR med source code. Vil hellere have et repo.

  • 3
  • 0
Magnus Jørgensen

Jeps. Ikke så meget gejl, men alligevel en ret flot designet brugerflade med masser af muligheder for tilpasning.

Noget jeg så kan undre mig over er, at ingen skrivebordsmilijøer håndtere dual screens særlig godt.

Ja, jeg tror det hænger sammen med de forskellige driveres håndtering af dual screens. Det er tydeligt at der ikke er en standard for hvordan det skal implementeres.

  • 1
  • 0
Lasse Enevoldsen

@Sune
Det bliver vist noget af en ord-krig: Ja, det kan du sige og jeg burde nok have skrevet at Mac OSX er et Unix hi-jack i første omgang. Og man kan så sige at Linux også er unix... Min pointe om sikkerhedsbrister og performance er den samme whatsoever. (er man intersseret i detaljerne, kan man jo nærlæse det meste på Wikipedia, så der er efter min mening ikke grund til at uddybe nærmere her)

  • 1
  • 2
Sune Marcher

@Lasse: jeg synes ikke det er ord-krig; linux er baseret på minix, og ellers implementeret ret meget fra bunden af. OS X er en blanding af en del forskellige systemer - man kan argumentere for at BSD og linux minder ret meget om hinanden, men Mach og NeXSTEP er nogle helt andre boldgader... jeg synes i hvert fald at der er god grund til at skelne mellem dem :)

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Er det ubuntu udviklere der har vendt tommelfingeren nedad på min kommentar? :-) I så fald har jeg vist ramt målgruppen..;-)

Det er nærmere GNU/Linux-brugere generelt, for sjældent er så meget vrøvl lukket ud på så kort tid.

Iøvrigt kan jeg til orientering lige oplyse, Mac OS faktisk er et Linux hi-jack. Det er et tidligere Linux system, der i bedste Microsoft stil blev patenteret og lukket.

Det tillader licensen for Linux ikke (GPLv2).

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Hvis denne trend bliver forværret, ender det nok med at jeg skifter til Debian, men kommer bl.a til at savne PPA.

Overvej Linux Mint. Det er den vej jeg er gået (man kan populært sige, at LM er Ubuntu done right). Alternativt er der LMDE ("Debian for the masses"). Linux Mint fås både med en fork af Gnome Shell (Cinnamon) og en fork af Gnome 2 (MATE). Jeg er på MATE.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Hvis det er Ubuntu/Canonical "der er skurken" ville jeg forvente at problemet også er i Mint, eftersom den er baseret på Ubuntu.

Baseret på Ubuntu; ikke en kopi af Ubuntu. Der er mange ting i Ubuntu som ikke findes i Linux Mint. Unity er en af dem.

Som jeg skriver, så er Linux Mint 'Ubuntu done right'. Sådan som Ubuntu burde være, men som Ubuntu ikke er.

  • 2
  • 0
Sune Marcher

Hvorfor ikke bare gå hele vejen og installere Debian GNU/Linux?


Kommer an på hvad man har af software behov - Debian er kendt for at være lidt langsomme til at opdatere ting (pga. grundighed og ønske om sikkerhed, bestemt ikke dårlig egenskab), samt at tage åbenhed og licenser ret alvorligt.

Man kan selvfølgeligt bruge testing/unstable repositories eller compile ting fra source hvis man har brug for lidt mere bleeding-edge, men så er det måske bedre i stedet at hoppe på en distro der henvender sig til de behov?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize