Fri adgang siden 2018: Åben server blotter ansattes pas- og bankoplysninger hos britisk reklamefirma

Illustration: Bigstock
1.500 filer med personlige oplysninger om statister i kosmetikreklamer var frit tilgængelige.

En usikker server med fri adgang er skyld i, at statister hos det britiske filmselskab Fresh Film Productions kan have fået stjålet flere personfølsomme oplysninger siden i hvert fald 2018. Det skriver det britiske it-medie Verdict.

På serveren kunne man finde navne, e-mailadresser, telefonnumre, fødselsdatoer, bankoplysninger, pas-scanninger og forsikringsinformationer om statisterne, der blev ansat af Fresh Film Productions til at være med i reklamer og annoncer for kosmetikselskabet Dove.

Læs også: CFCS slår pjalterne sammen med læk-databasen Have I Been Pwned?

Fresh Film Productions havde opbevaret de omfattende personfølsomme data ukrypteret på en frit tilgængelig Amazon S3-server ifølge dataanalyse- og konsulentfirmaet Global Data.

Over 1.500 forskellige filer, der relaterer til statisterne, lå til rådighed på serveren, heriblandt filerne på 40 mandlige statister, der optrådte i en reklamefilm for Dove tilbage i 2017.

Læs også: Ransomware-banditter truer med læk af data

Fresh Film Productions har fikset sikkerhedshullet, efter at virksomheden blev gjort opmærksom på serverens åbne døre.

Det vides ikke, om datatyveknægte har anvendt bristen til at få fingrene i de personlige oplysninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere