Fremtidens botnet kan styres via blockchain
Er blockchainen den ultimative ondsindede infrastruktur? Det spørgsmål blev rejst af sikkerhedsforsker Omer Zohar under oplægget Unblockable Chains ved sikkerhedseventet BSidesTLV, der blev afholdt for nylig i Israel.
Omer Zohar har gennemført et proof of work-projekt, som demonstrerer, hvordan et botnet kan styres via Ethereum-blockchainens smart contracts.
En af udfordringerne ved at drive et botnet er at styre de mange bots. Hver inficerede computer skal forbinde til en C&C-server – Command & Control – som giver botsne deres instrukser. Ved at angribe C&C-serveren, er det derfor muligt at et botnet ud af drift.
Men med en C&C-infrastruktur som kører over Ethereums blockchain, kan det blive svært eller ligefrem umuligt, at afskære botsne fra deres ejere.
Udnytter blockchainens sikkerhed
Omer Zohars projekt udnytter den sikkerhed, som gør, at blockchainen fungerer. Fordi blockchainen er baseret på kryptografiske principper, som skal forhindre man in the middle-angreb og sikrer anonymitet, er den meget svær at angribe.
Ifølge Omer Zohar er infrastrukturen immun over for overvågning, man in the middle-angreb, inklusive replay-angreb. Den kan ikke tages ned, uden at afmontere Ethereums blockchain, og den er programmeret ud fra TNO-princippet (Trust No One) om ikke at have tillid til nogle parter.
Projektet har dog den svaghed, at smart contracts på Ethereum-botnettet kræver penge at køre. Derfor vil prisen for at styre et botnet over blockchain variere med prisen på kryptovaluten.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.