Fremtidens boligstøtte-søgning: NemID fjerner 82 indtastningsfelter

Alt for mange digitale selvbetjeningsløsninger er for tunge og svære at bruge. Én dags workshop med nye tanker på bordet gav fire forslag, der var langt simplere.

'Og vinderen er?'

Jublen brød løs, da point fra borgere i forskellige landsdele i bedste Melodi Grand Prix-stil var talt sammen og dagens bedste bud på en selvbetjeningsløsning blev kåret. De 25 deltagere på hvert hold gik op i konkurrencen med liv og sjæl, efter først at have brugt fire intense timer på at smække et forslag til en webløsning sammen på rekordtid.

IT- og Telestyrelsen var torsdag vært for arrangementet Innovationscamp, hvor posen skulle rystes godt og grundigt, og nye tanker skulle på bordet for, hvordan en webside med selvbetjening skal se ud i det offentlige.

For hvorfor skal man som i dag gennem 18 sider og tage stilling til 82 indtastningsfelter for at ansøge om boligstøtte på nettet?

Det vindende holds løsning fik barberet det ned til fire sider, og ingen indtastning overhovedet efter et NemID-login, fordi alle data kan trækkes fra andre databaser i det offentlige.

»I er en del af min ambition om, at vi skal have digitaliseret hele landet, så hurtigt som muligt. Vi skal ikke bare tage stakken af templates og lægge ind digitalt, men se på, hvad man kan med nye muligheder. Her skal vi virkeligt udfordre os selv. Hvad er den digitale udgave? Det er i den øvelse, vi kan tage de kvantespring, der skal tages,« sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der var forbi og se resultatet af workshoppen.

De fire hold var sammensat af alverdens forskellige mennesker, både de offentlige it- og digitaliseringfolk, som sidder med opgaven, og private leverandører og eksperter ? og enkelte 'helt almindelige mennesker'.

På fire timer, og med hjælp fra en 'nørd' fra IT-Universitetet, som stod for at lave en mock-up af løsningen, skulle holdene skabe en ny løsning til enten at melde flytning eller søge om boligstøtte. To digitale tilbud, som i dag bliver brugt af alt for få.

Læs mere om de fire forslag til løsninger: Her er de fire bud på bedre digital selvbetjening

»Danskerne er meget parate til at bruge it. Men vi har et paradoks, et gap af dimensioner. Der er kun nogle få procent, som vælger at søge om den slags ydelser digitalt,« sagde ministeren.

Ambitionen om at få danskerne til at bruge nettet, i stedet for at møde op på rådhuset, har eksisteret i årevis, og der er milliarder at spare på budgetterne, hvis øvelsen lykkes. Men foreløbigt har der ikke været meget held med at skubbe borgerne i den rigtige retning, og et af de store problemer er simpelthen, at de nuværende tilbud til borgerne er for besværlige og dårlige.

Læs også: Radikale vil tvinge borgerne til digital selvbetjening og spare milliarder

Det skulle Innovationscamp'en være med til at rette op på.

Og udover at blande folk på kryds og tværs og sætte dem under tidspres, blandet med en rask gang konkurrence, bød dagen også på en anden nyskabelse: Lynhurtige tilbagemeldinger fra borgerne.

IT- og Telestyrelsen havde nemlig placeret udsendte medarbejdere fire steder i landet på biblioteker og i borgerservice-centre, og ved hjælp af Skype kunne de fire hold så ringe op og få tilfældige, almindelige borgere, som kom forbi, til at teste en formulering eller et koncept.

»Brugertest er ikke raketvidenskab. Selv med denne helt lavpraktiske måde at gøre det på synes jeg, at det gav en god feedback om, hvornår borgerne er helt stået af,« sagde Marie Munk, vicedirektør i IT- og Telestyrelsen, da hun rundede dagen af.

Tanken er nu, at erfaringerne fra dagen skal forplante sig videre til, hvordan digital selvbetjening ser ud i praksis på de kommunale hjemmesider. De fire løsninger, der blev designet, vil ligge fremme til inspiration.

Videnskabsministeren sluttede sit indlæg med at indgyde kampgejst i alle de involverede. Hun fik et 'ja'-brøl, da hun spurgte, om alle ville være med til at få forbedret de nuværende løsninger.

»Jeg håber, I får lavet nogle gode, spændende, dragende og pirrende løsninger. Jeg håber, at vi mestrer at være kreative, og at vi virkeligt får gjort opmærksom på mulighederne,« lød opfordringen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jesper Lund

Det vindende holds løsning fik barberet det ned til fire sider, og ingen indtastning overhovedet efter et NemID-login, fordi alle data kan trækkes fra andre databaser i det offentlige.

Det er sikkert rigtigt at alle data kan trækkes fra andre databaser i det offentlige, men det skyldes at alt er registreret med CPR nummer som nøgle.

Jeg kan ikke se hvad det har med NemID eller NemLogin at gøre? Jo, NemID/NemLogin leverer et CPR nummer når borgeren identificeres over for den centrale server (først NemID, derefter NemLogin), men dette CPR nummer kunne komme på 117 andre måder.

Hvis vi nu optrådte i de forskellige offentlige databaser med pseudonymer, som kun kunne kædes sammen i det nødvendige, formålsspecifikke omfang (de oplysninger som er nødvendige for at behandle en ansøgning om boligsikring) med en eksplicit godkendelse fra borgeren via et borgerkort med digital signatur el.lign., ville det give mening at tale om en gevinst ved digitalisering.

I så fald ville vi have en situation hvor et digitalt borgerkort og en digital signatur ville gøre en forskel: på samme tid kunne vi beskytte borgernes privatliv, beskytte borgerne mod de enorme risici som ligger i centrale databaser med personhenførbare oplysninger, og spare penge i den offentlige sektor.

Men det bliver ikke med NemID..

  • 1
  • 0
#5 Jesper Lund

Men man kunne godt forestille sig at resultatet misbruges af magthaverne til prøve at blåstemple NemID - bare se den såkaldte videnskabsministers falden på halen.

Hvis det så bare kun var Videnskabsministeren som faldt på halen.

Jeg er alvorligt bange for at NemID bliver det endelige modbevis mod denne optimistiske påstand fremsat af en anden kendt politiker for to århundreder siden

You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can not fool all of the people all of the time.

  • 1
  • 0
#6 jesper thusgaard

... der var ingen der lavede løsninger som denne med den gamle digitale signatur.

Og hvis vi sætter en borgers timeløn til 100 kr (det er jo i fritiden) og en offentlig ansats's timeløn til 500 kr (PC, programmer løn, husleje varme osv...) så spare en løsning lavet på en dag, 600 kr i timen. En løsning der vel vil blive brugt nogle 1000 gange hvert år, for ikke at sige 100.000....

Jeg håber at staten, kommuner, regioner, a-kasser, fagforeninger osv.... kommer ind i kampen og hjælper os alle sammen med at spare tid og penge!

Håber der bliver mange flere camps.

  • 0
  • 0
#8 Esben Madsen

helt enig - mere af den slags tak :)

Og ja, nemID har nogle seriøse problemer, men den her artikel handler ikke om nemID - det er bare fejlagtigt lagt ind i overskriften fordi det var en del af problemformuleringen at der skulle logges ind med nemID... Så lad os holde diskussionen på forbedring af selvbetjeningsløsninger og gemme nemID til mere passende lejligheder :)

  • 1
  • 0
#9 Rolf Molich

Jeg var en af de 80, som deltog i innovationscampen. Det var spændende at overvære et skoleeksempel på ægte ministercentreret design.

Fra starten fik vi at vide, at dagens eneste succeskriterie var, at vi skulle have en prototype klar kl. 14.30, dvs. efter ca. 4 timer. Prototyperne blev naturligvis klar til tiden. Undervejs var der enkelte deltagere, som mente, at øvelsen kun gav mening, hvis der også var kvalitetskriterier for nytteværdi, brugervenlighed og innovation. Dem fik de kompetente facilitatorer heldigvis hurtigt lukket munden på. Tænk, i vores gruppe var der en deltager som efter 3 timers arbejde spurgte, hvad der egentlig var innovativt ved den prototype, som vi var ved at udarbejde, og om den overhovedet var realistisk. Han blev heldigvis mødt med overbærende smil: "Herre Gud, hør den uskyldiges røst!"

Jeg tilbragte det meste af dagen sammen med en gruppe ligesindede partisaner, som diskuterede brugercentreret design af boligstøtte ansøgningen. Jeg var positivt overrasket over hvad vi nåede frem til, men vores resultater fik ingen indflydelse på den færdige prototype. Vi var heller ikke færdige kl. 14.30.

Nu er pressemeddelelsen udsendt, ministeren er tilfreds, og IT- og Telestyrelsen har fået den ønskede succes. Og hvad så? Hvordan bliver resultaterne af innovationscampen omsat til noget, der er til glæde for de danske skatteborgere?

Mit forslag er, at vi arbejder videre med prototyperne for boligstøtte ansøgningen for at hjælpe borgerne og for at få en forbilledlig case. De nuværende prototyper er jo hverken helt eller halvt eller bare 10% færdige, og i usability skjuler djævelen sig i detaljerne, f.eks. i særtilfælde, fejlmeddelelser og hjælp.

Jeg vil gerne yde et konstruktivt bidrag: Jeg foreslår, at et team med personer udpeget af IT- og Telestyrelsen færdiggør en af prototyperne under fortsat anvendelse af principperne for ministercentreret design. Et andet hold, som jeg gerne deltager i, udvikler en designspecifikation for det samme system ud fra principperne for brugercentreret design. Til slut lader vi en række rigtige brugere vurdere de to færdige oplæg. Ikke med anvendelse af voxpop og tilfældige afstemninger, for det er ikke anerkendte metoder for brugercentreret design, men under anvendelse af regulære usability test med typiske medlemmer af målgruppen og kvantitative succeskriterier.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere