Fremtiden for Microsoft Office byder på flere årlige opdateringer

24. april 2013 kl. 15:39
I stedet for udgivelser med flere års mellemrum, skal Office nu have nye versioner hvert kvartal, eller måske endda hyppigere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I det seneste årti er der kommet en ny udgave af Microsofts populære kontorpakke Office med mellem to et halvt og tre års mellemrum. Men det vil i fremtiden ændre sig, for her vil komme flere opdateringer årligt, skriver amerikanske ZDNet.com.

Omkring 5.000 udviklere arbejder på at kunne udgive nye udgaver af Office som eksempelvis den nyeste Office 2013. De har hidtil været vant til at skulle levere med års mellemrum, men nu skal de altså arbejde med en udgivelsescyklus der tæller måneder i stedet for år.

Microsoft melder ud, at de i løbet af de seneste to år har forberedt sig til skiftet med en hyppigere udgivelsescyklus. Hvor man tidligere havde samme udviklingsplan i Office-holdet, arbejder man allerede nu med forskellige udviklingsplaner.

Eksempelvis er produkter som e-mail- og kalenderprogrammet Outlook og den tilhørende serverdel Exchange, der ikke er direkte afhængig af opdateringer fra resten af kontorpakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge flere kilder hos ZDNet, er det dog ikke lige til for Microsoft at skulle til at udgive så hyppigt.

En af de udfordringer, der derudover er for Microsoft, er, at det ikke er sikkert, at forbrugere og virksomheder er klar til nye produkter så hyppigt. Derfor må det også forventes, at nogle springer flere udgivelser over. Mange virksomheder planlægger, ifølge ZDNet, indkøb i forhold til en to-tre-årig udgivelsescyklus af Office.

De hyppigere udgivelser kan dog også tænkes at få flere til at investere i den abonnementsbaserede udgave af Office, som Microsoft tilbyder, Office 365.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger