Fremtiden for danske it-folk: »Alle skal 30 procent ned i løn«

»Der er intet håb,« lød det dystert fra direktør Mogens Nørgaard, da fremtiden for den danske it-branche blev diskuteret. Dansk Industri ser mere optimistisk it som nøglen til succes i alle andre brancher.

It-opgaver kan i dag flyttes til udviklere i fjerne lande eller til servere hos Amazon lettere end nogen sinde.

Så hvad vil der ske med de dyre, forkælede danske it-folk, når konkurrencen for alvor bliver global? Det var det store spørgsmål på debatarrangementet ’Dansk it i fremtiden’ på IT-Universitetet torsdag.

Læs også: Danske it-folk er ligeglade med sorte fremtidsudsigter

Set med Mogens Nørgaards øjne ser det sort ud. Som direktør for konsulenthuset Miracle kan han som arbejdsgiver sammenligne de danske ansatte med udenlandske konsulenter, hvilket ikke altid falder ud til danskernes fordel.

»Når vi mangler specialister, som vi ikke længere har i Danmark, hiver vi nogle englændere eller polakker ind. Jeg har dem tit boende hjemme hos mig i starten, og det mærkelige er, at de faktisk er næsten lige så kloge som os og meget godt med på noderne. Og det mest mærkelige er, at de simpelthen er så glade for at få lov at arbejde. Det savner jeg lidt i min egen biks,« sagde Mogens Nørgaard.

Alle skal ned på svensk løn

Skal danske it-folk have en fremtid, er der brug for et opgør med ideen om, at ’lønnen stiger, hver gang årstallet skifter’, mener han.

»Vi gider ikke indse, at vi alle skal 30 procent ned i løn. I hvert fald ned på samme niveau som svenskerne. Ellers må vi gå på førtidspension som 40-årige, fordi man til den tid er blevet for dyr at ansætte,« sagde Mogens Nørgaard, der er kendt for sine polemiske udmeldinger.

Efter at Miracle er begyndt på formidling af konsulentopgaver, med tjenesten Buddyshop, er tendensen blevet mere konkret.

»Når der bliver udbudt et VBA-job til 650 kroner i timen, siger alle vores egne konsulenter nej - de skal jo have 1.800 kroner i timen. Men der er andre, som gerne vil arbejde for 650 kroner, og så siger ja,« sagde direktøren.

Tager man Danmarks generelle økonomiske udsigter med i billedet, bliver konklusionen - ifølge Mogens Nørgaard - klar:

»Der er intet håb.«

Kun hvis Danmark kommer helt ned og bide i græsset, for eksempel med en statsbankerot, vil holdningen hos danskerne ændre sig, mente han.

»Ja, det kan ændres, men det er sult, der skal til. 20 år efter genforeningen i Tyskland er de østtyske ingeniører også begyndt at tænke selv,« sagde Mogens Nørgaard.

Samtidigt skal der uddannes langt færre generalister, og flere dataloger og ingeniører, som har nogle hårde, tekniske kompetencer, mente han. Ellers uddanner vi bare til ’arbejdsløshed på et højere plan’. Og så skal vi have øjne og ører åbne.

»Vi skal lære af afrikanerne, i stedet for at tro, at vi er klogere end dem. Det er vi ikke. Vi kan for eksempel lære en masse om, hvordan man bruger mobiltelefoner,« sagde direktøren.

Ingen grund til ’bedemandssnak’

Hos brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri er der slet ikke samme pessimisme omkring fremtiden for danske it-folk. Faktisk vil der også fremover være mangel på dem, fordi der skal bygges it-løsninger til alle andre brancher i erhvervslivet.

»It, tele og elektronik er svaret på de udfordringer, vi står overfor. Og jeg mener, at vi har mange gode muligheder,« sagde Tom Togsverd, direktør for ITEK.

Alt fra forsvaret til slagterier og offentlige velfærdsopgaver skal digitaliseres, hvis Danmark skal kunne konkurrere, så it-branchen skal nok få noget at lave, mente han.

»Og selv uden den vækst, som jeg står og prædiker om, vil vi stadig have en manko (et underskud, red.) på et par tusinde it-folk om året,« sagde Tom Togsverd.

Derfor er den nemme adgang til udenlandsk it-arbejdskraft kun en fordel for Danmark, for det giver os it-musklerne til at rykke ved hele samfundet, var hans konklusion.

Men selvom han ikke var enig i de andres sortsynede ’bedemandssnak’, ville han gerne synge med på omkvædet om for høje lønninger.

»Jeg synes generelt ikke, det er så slemt. Men lønnen er kommet for højt op. Og så skal vi have en selvforståelse om, at vi skal ændre os og arbejde hårdere,« sagde Tom Togsverd.

Debatmødet 'Dansk it i fremtiden' opstod som et privat initiativ, arrangeret af iværksætteren Jesper Gødvad og outsourcing-konsulent Rikke Thomsen Kornby.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Det passer jo fint med de 30%, men det gælder altså ikke kun for IT-branchen .. Huspriserne skal ca. 30-50% ned, og så vil alle varer hurtigt følge efter. Dermed bevarer vi købekraft OG booster vores konkurrenceevne. Det er fint med mig.

Problemet er transitionen mod lavere løn og priser. Den bliver svær. Her vil mange komme i klemme. Ikke mindst folk, der har købt huse, de reelt ikke havde råd til, fordi "det gjorde alle andre jo". Men derfor kommer reguleringerne alligevel, boligpakker eller ej. Festen ER slut, og nu skal der desværre også ryddes op.

  • 15
  • 0
Christian Sparre

Nu er det ikke os alle der hiver 1800 kr. hjem i timen. Hvis det er 1800 minus 30% er det nok ikke noget problem. Men hvis alle os almindelige IT ansatte med en meget normal løn i forhold til andre fag skal 30% ned i løn kommer IT-folkene til at være nogen af de lavest lønnede i danmark? Hvordan skal artiklens overskrift lige tolkes?

  • 6
  • 0
Torben Mogensen Blogger

IT-folk får lige præcis så meget i løn, som firmaerne vil betale for dem. På samme måde som alle andre, der har løn over mindstelønnen.

Der er sikkert alligevel IT-folk, der får mere i løn, end de er værd, men det gælder alle andre brancher også. Men problemet er størst i stillinger, der ikke slås åbent op, men besættes ved udnævnelse eller lignende. Og det gælder mere direktører, bestyrelsesformænd osv. end IT-folk.

  • 13
  • 2
Michael Christoffersen

Hvorfor kun it folk der skal ned i løn? (tror i øvrigt heller ikke på at en timeløn på 1800 er normalt, det er vel hvad firmaet forlanger - all incl, ikke løn) Men som sagt er lønomkostningerne for høje i dk. Man kan ikke få en blikkenslager til at ordne ens stoppede afløb for under 2000 kr. Så ordner man det sføli selv... Kun en femtedel af befolkningen af befolkningen arbejder. Derfor skal lønnen jo være høj! Understøttelsestiden skal gradvist sættes ned til 6 mdr. Dernæst må markedskræfterne styre. Hvorfor er det en selvfølge at en fabriksarbejder skal kunne købe et hus til +2-3 mio? Det danske samfund er blevet et "jeg vil ha/jeg har krav på" samfund. Sagen er bare at det kun er et sp om tid, før det sker helt af sig selv. Om ikke andet når vi går statsbankerot

  • 3
  • 5
Maciej Szeliga

Det er da en ganske almindelig tarif for en IT konsulent.... altså den man betaler til den virksomhed konsulenten kommer fra. Dir. Nørgaard vil bare tørre problemet af på sine ansatte i stedet for at mindske sin virksomheds profit (det kan jeg så til nød godt forstå... ellers skal man jo af med alle de der "ikke indkomstgivende servicemedarbejdere" som er en ren udgift men meget rart at have).

  • 3
  • 4
Mads Kellermann

Jeg var selv til konference på ITU og synes at Tom Togsverd kom med en udmærket analyse af situationen for it-branchen, men han nævnte ikke meget omkring vilkårene for it-iværksættere (Hvilket heller ikke var temaet for konferencen). Mikkel Svane kom som et interessant eksempel fra den virkelige verden og Peter Hildebrandt fremlagde udmærket forskellene på mulighederne for at fremskaffe risikovillig kapital i DK og i Silicon Valley (Der er ca 50 gange så meget kapital pr indbygger i SV som i DK). Desværre havde Peter ikke nogen bud på hvad man kunne gøre for at forbedre situationen i DK, men i virkeligheden kun det råd til iværksættere: Go West. På den måde var det lidt ærgeligt at Jesper Gødvad, som havde arrangeret en eller meget fin konferencen, ikke havde fundet en oplægsholder som havde nogle bud på hvad man kunne gøre for at forøge mængden af risikovillig kapital i DK - og der var ellers plads i programmet da den sidste oplægsholder hverken havde nogen analyse eller nogle sammenhængende synspunkter, men kun ønskede en meningsløs provokation - hvilket forsamlingen klogeligt ganske overhørte. Danmark bliver aldrig Silicon Valley, men derfor kunne vi jo godt arbejde på at forbedre forholdene eller på andre måder skabe mere risikovillig kapital så forholdet mellem DK og SV måske kunne blive 1 til 25 eller endnu bedre. Ulighederne i det amerikanske samfund gør blandt andet er der er mange flere mennesker som er meget rige og derfor har fri kapital til at investere. I Danmark udgør så rige personer en forsvindende lille del og langt de fleste danskere investerer alt deres overskud i boliger, biler, sommerhuse m.v. Der er ikke noget overskud til erhvervsinvesteringer. Et af de steder vi i Danmark har noget kapital vi råder over er via vores pensionsopsparinger. Kunne man forstille sig at pensionsselskaberne blev forpligtiget til at benytte f.ex. bare 1% af kapitalen til at investerer i vækst-iværksættere. Det vil give nogle flere milliarder at arbejde med, uden at den enkelte dansker følte at de spillede hasard med deres alderdom (og investeringer skulle jo også gerne samlet set give et afkast). - For det alle oplægsholderne var enige om var, at der ikke manglede gode ideer at investere i i Danmark.

  • 7
  • 0
Thomas Ehler

/Martin

Du har helt ret Martin. Med mindre staten har tænkt sig at afdække 30% af den gæld som folk har optaget de seneste 10 år, vil alle kreditforeningerne gå i gulvet med den stribe af konkurser en 30% lønnedgang ville medføre.

Noget helt andet er, at staten, uanset hvordan man griber det an, ikke under nogen omstændigheder ville kunne håndtere en nedgang på 30% i det samlede skattegrundlag.

Hvordan vi skal komme videre er ikke noget jeg har lyst at prøve at svare på men det er et faktum at vi har MEGET højere lønninger end resten af verden og endda vores nærmeste naboer. F.eks. Sverige og Tyskland. Dermed vil ALT, der kan flyttes, blive lavet uden for Danmark på sigt!

  • 2
  • 1
Anders Nyvang

I Sverige betaler arbejdsgiveren hvad der svarer til vores AM-bidrag. I Danmark skal lønmodtageren selv betale den. Det forklarer en stor del af forskellen på Dansk og Svensk løn. I Polen betaler man sikkert også mindre i skat osv. osv. Men den slags forskelle interesserer nok ikke Miracle bossen, når biksens profit skal maksimeres. Mogens' udtalelser lyder mere og mere skingre i mine øre.

  • 11
  • 0
Mads Bendixen

Hvis arbejdsgiveren mener det skal koste 1800 kr. i timen for at drive forretning på en konsulent, så bør man nok også se om man ikke skulle skære i nogle af de andre omkostninger end blot løn. IT-konsulenthuse kunne med fordel placeres udenfor byzonen, det burde give et mærkbart fald i husleje. - Alting sker alligevel online eller remote idag.

  • 4
  • 0
Per Gøtterup

Der er meget langt mellem it-folk som på nogen måde kan kaldes forkælede. De fleste af os arbejder for føden, får en realistisk løn i forhold til uddannelse og erfaring. Når man har en kandidat-uddannelse eller højere, og har et par årtiers erfaring så er man klart en høj løn værd.

Hvis nogen ville tvinge mig til at gå 30% ned i løn så ville jeg finde mig et andet arbejde. Jeg ved at jeg er min løn værd, og det hverken vil eller kan jeg gå på kompromis med. Hvis jeg endvidere ikke kunne få nyt job til en ordentlig løn, så vil jeg forlade branchen og finde et helt andet erhverv. Hvis man ikke vil betale en rimelig pris for min viden og erfaring så kan man da også blive fri. Så er der ingen som får den, og ja så går den tabt - desværre.

  • 8
  • 2
Mads Vanggaard

Medarbejderene skal ned i løn ellers bliver vores job outsourcet, lyder det fra virksomhedsejerne. Hvorfor ikke gå videre? Miracles kerne kan vel også reelt outsources. En indisk virksomhed kan få en VPN forbindelse ind til min virksomhed - hvad skal jeg så med Mogens? Han har vel ikke andet end sine medarbejdere og deres kompetencer så han er vel ikke så relevant. Fra Jesper lød det tidligere at han reelt kun er i DK fordi hans partner vil. Hvad kan hans firma som jeg ikke kan købe andre steder?

Hvis vi skal snakke om fremtiden for it i DK, så skal vi have flere ting på banen. F.eks., hvor dygtige er vi til at skabe økonomisk gevinst af vores forskning? Hvor dygtige er vi til at skabe viden? At fokusere på løn er 20% af løsningen.

  • 5
  • 0
Jesper Frimann

Det her lyder jo som den sædvanlige sang her i Banan Republikken Djøffistan.

Det er da rigtigt at omkostningerne skal ned.. men hvis du sælger en god konsulent til 1800 kroner i timen, så er udgiften til medarbejderens løn, pension etc. jo som regel ikke mere end 500 kr af dette, altså under 30%. Og som det også nævnes af andre, så skal vi som lønmodtagere afholde en hel del udgifter af vores løn, som arbejdsgiveren i andre lande betaler. Så som AM-bidrag, Medical insurance, facilities (pga. mange bruger hjemmearbejdsplads). SÅ derfor bliver vores løn altså højere.

Personlig må jeg da sige at min løn siden krisen startede så absolut ikke er fulgt med prisudviklingen. Jeg har fået omkring 4% mere i lønposen siden krisen startede, og i den tid er forbrugerprisindexet steget med cirka 10%. SÅ der var lige de første 6% hentet.

Tilbage til konsulent lønnen 70%+ er så profit og andre omkostninger... Når jeg ser mig omkring i dag.. både i IT branchen men også i det offentlige hvor min kone arbejder, så er der stadig en klar tendens.. nemlig at der er flere og flere stabsfunktioner, flere ledere/teamledere og flere HR folk og flere ikke produktive folk. Så derfor er der alle steder mangel på 'varme hænder'. Det er ikke unormalt at se 8-10 chefer/projektledere/Kundeansvarlige kæmpe om at få lov til at bruge den samme person. (Sjov nok en af Mogens gamle kæpheste som han nok har glemt). Desuden har lønudviklingen hos lederne jo ikke stået på standby her i krisen.

Det der skal til er at man omfavner den gode gamle danske ledelsesmodel og 'empower' medarbejderne og uddelegere ansvaret. Vi kan godt selv... så skærer noget af fedtet væk.

Og jeg kan ikke lige lade være det er altså en myte det der med at der ikke er nogen der arbejder i Danmark og at vi bare forsørger en kæmpe mængde nassere. Vi er et af de lande i verden der har den højeste andel af arbejdsduelige der er i arbejde.

// Jesper

  • 10
  • 1
Henrik Wivel

Mogens er jo kendt for at være lidt af en provokatør, der ofte kommer med skæv vinkling på emner i en branche der i den grad trænger til et vel rettet spark engang imellem. Man kommer ikke videre hvis man ikke bliver provokeret og tager vanetænkning op til revision.

Jeg forstår ikke helt hvad problemet er med indlægget?. Når jeg ser det her:

"Når der bliver udbudt et VBA-job til 650 kroner i timen, siger alle vores egne konsulenter nej - de skal jo have 1.800 kroner i timen. Men der er andre, som gerne vil arbejde for 650 kroner, og så siger ja," sagde direktøren.

Så læser jeg:

"De konsulenter der er fast-ansat i Miracle kan ikke arbejde for mindre end 1.800 kroner i timen, men så har vi heldigvis Buddy Shoppen hvor man kan få tilsvarende konsulenter for 650 kroner"

Det er da et rasende god tilbud, eller? Eller måske har jeg ikke forstået budskabet :-)

Men som det oftest er tilfældet så er debatten forfejlet. Man ser på indkøb af konsulenter som på indkøb af køleskabe og kontorclips. Har 2 konsulenter de samme tekniske kompetencer på sit CV må de nødvendigvis også må være lige gode og derfor koste det samme. Det er langt fra tilfældet i virkeligheden.

Hvad er det så man køber for en høj pris? Som det allerede er nævnt, skal man gøre op med sig selv om den pris man betaler skal gå til at financiere et IT konsulent hus' store faste udgifter til flotte domiciler og maksimering af share holder value, eller om de skal sikre at man betaler mere for at få en person der kan sit kram. Jeg vil gerne betale en høj pris for en konsulent, hvis jeg ved at det går til personen der kan være med til at sikre projektet succes.

Generelt mener jeg at man tænker alt for traditionelt i IT branchen. Høje omkostninger har i andre brancher traditionelt set betydet at man har automatiseret kedelige og repeterende opgaver, men det er ikke tilfældet i IT branchen. Man ser igen på "hvad koster køleskabet" og jeg kan få 4-8 gange så mange i Indien/Kina/Jylland/.…. til samme pris, så der køber jeg ind der".

Hvad nu hvis man ved at tænke anderledes og automatisere kunne gøre det samme med færre personer i Danmark? Automatisering her vil, som i andre brancher, også betyde laver omkosninger, hurtigere produktion, ensartet kvalitet osv. Kan jeg få konsulenter der kan hjælpe til med det, så betaler jeg gerne en højere pris.

Man taler om at Danmark skal være gode til at få ideer og til at være på forkant for at kunne konkurrere og der er jeg helt enig. Jeg ser det bare ikke rigtigt ske inden for IT branchen for tiden. Her råder vane tænkning i aller højeste grad.

  • 10
  • 0
Peter Lind

Jvf. Nordea historien afskedigede medarbejdere og uberørte chefer kunne det være meget interessant at vide hvor meget chefens løn skal skæres før problemet er løst.

Hvis IT-lønningerne er for høje må Nørgårds jo også være det - og jeg må indrømme at jeg tvivler på han får mindre i timen end sine medarbejdere.

  • 1
  • 0
Morten Andersen

Jeg er helt enig i kommentarerne om at der er alt for mange i stabsfunktioner. Det er en selvforstærkende effekt der startede i bobleårene. Der er -- for mange -- mere prestige i at sige man er projektleder, teamleder, koordinater ell. lign. end at man er "udvikler". Dette er navnligt tilfældet for middelmådige-dårlige udviklere. Disse udviklere søger ofte imod diverse kurser/certificeringer som kan gøre dem til projektledere. Jeg har også oplevet situationen med at der er 3-4 høvdinge (projektledere )men kun én indianer (udvikler) til at løse kundens problem -- fuldstændigt grotesk.

Jeg kan sådan set godt forstå motivationen for dem der bliver projektledere, men hvorfor er virksomhederne så dumme at hoppe på den? Hvorfor kigger de ikke mere på hvad den enkelte medarbejder har bidraget til processen? Jeg tror en del af forklaringen er at ledelsen ofte ikke er særligt involveret i udviklingsprocessen, men i stedet bliver briefet af projektlederlaget. Dette lag er også ofte godt til at sælge sig selv (den skal de have) og få deres, som regel, mindre bidrag til at lyde som om de har reddet hele projektet. Når projektet bliver forsinket eller lign. er det selvfølgeligt udviklernes skyld, men ofte kan en "cover-my-ass" mail graves frem fra arkivet der bevidner at projektlederen "advarede" om denne situation (i nok så uspecifikke termer) osv. Det er klart, at hvis det er dette skønmaleri ledelse hele tiden høre, så kan de jo dårligt nok forestille sig firmaet eksisterer uden nævnte projektleder!

Så pointen er vel at ledelsen i mange virksomheder er alt for passiv og dårlig.

Min erfaring er, at når det går godt aner ledelsen knap nok hvad der foregår, og kan komme med udtalelser om produkterne der er deciderede pinlige. Det er først når det begynder at gå dårligt at der kommer lidt fokus på hvad der foregår og ikke mindst hvordan de dyre lønkroner bruges.

  • 2
  • 0
Jesper Gødvad

Mogens må selv forsvare sig, hvis han ellers tør :)

Som jeg opfattede hans oplæg, så var alle danskere for dyre. Alle skulle ned i løn. Danskerne er blevet for magelige og forkælede, mens udlændinge er klar over de skal arbejde for pengene.

Alle debatørerne her er inde på meget relevante emner. Til Mads vil jeg sige, at pointen netop er at gøre Danmark til Silicon Valley. Hvis Parkistan og Indien har rugbrødsprogrammører, så kunne man forvente de ville out-source deres komplicerede opgaver til Danmark, men det sker bare ikke.

I stedet regner 'vi' med at de engang bliver for dyre og de i øvrigt ikke er dygtige nok.

Hvis Danmark var verdens bedste land at lave it-investeringer i, ville vi tiltrække de skarpeste hjerner til os i stedet for vores eksperter flytter. Med en it-branche i verdensklasse ville vi skabe højtlønnede og produktive jobs på alle niveauer.

Det er korrekt, at selve konferencen endte med at give et forholdsmæssigt stort fokus på selve investeringsdelen, men målet var at skabe et fælles fodslag omkring hvor vi skal hen som banche og få folk til at tale med hinanden.

Mit synspunkt er, at fagforeningerne skal være HR-afdeling for den danske it-branche og situationen for den enkelte it-mand skal være, at der altid findes et job med enten bedre løn, vilkår eller faglige udfordringer, men naturligvis ikke alle tre ting på samme tid.

Vi har alle muligheder for at gøre Danmark til et smørhul for it, men nu er vi selv i branchen (naturligvis) igang med at flytte vores hosting og udvikling til udlandet, fordi vi får bedre value-for-money.

Hvis man arbejder i en virksomhed med Danmark som hjemmemarked vil man muligvis have et andet syn på sagen end jeg og oplægsholderne.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Nu nævner du projektledere mm., men det største problem er faktisk de rigtige stabsfunktioner.

Dem der laver analyser og rapporter, som "bare lige" kræver lidt ekstra registrering.

Og på dansk manér har man jo netop en flad organisation, som betyder at dem der "bare lige" skal registrere og rapportere, er de samme som skal lave udfakturerbart arbejde.

Det er altså dyrt at sætte højtuddannede specialister til at lave sekretærarbejde.

Dette peger selvfølgeligt mod at ansætte sekretærer, som jo ellers betragtes som fedt på organisationen. Men så længe de udfører arbejde, som ellers skulle gøres af de dyre specialister, så vil det alt andet lige være billigere.

Det har så en sideeffekt, nemlig at de administrative byrder bliver synliggjort. Det tror jeg er ganske sundt, selvom man ind i mellem får det indtryk at disse omkostninger helst skal holdes skjult.

Alt i alt: Det kan godt være at lønningerne er høje, men der er altså også andre håndtag at skrue på, hvis man er presset på konkurrenceevnen.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

@Gert Madsen

Oh jo Gert, du har jo fuldstændig ret. Men nu anser jeg ikke en sekretær for at være en uproduktiv (s)tabsfunktion. Jeg kan huske tilbage til slutningen af halvfemserne da jeg sad i en konsulent afdeling, der var vores sekretær faktisk den der indirekte fakturerede flest timer. For hun sørgede for at følge op på alle de steder hvor der var lidt knas med kunderne, eller hvor man lige havde glemt at få en underskrift eller... ja.. Så jeg tror vi regnede ud at hun, ud over sit normale arbejde, faktisk fakturerede for mere end en hel konsulent. Så ja hun fil alt alt for lidt i løn.

Se det er god forretning at have sådan en ansat.

// jesper

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er da en ganske almindelig tarif for en IT konsulent.... altså den man betaler til den virksomhed konsulenten kommer fra. Dir. Nørgaard vil bare tørre problemet af på sine ansatte i stedet for at mindske sin virksomheds profit (det kan jeg så til nød godt forstå... ellers skal man jo af med alle de der "ikke indkomstgivende servicemedarbejdere" som er en ren udgift men meget rart at have).

Det er overhovedet ikke nogen ganske almindelig timløn, heller ikke B2B. Det er en timeløn som nogen nichefirmaer stadigt kan trække: SAP, Oracle RDBMS konsulenter, osv. Desuden er der en tendens til at hvis man er forretningskonsulent, kan man trække denne timeløn, frem for hvis man er IT faglig arkitekt, udvikler eller lignende.

Det er en super farlig generalisering at sætte timelønnen der. Det jeg kender til markedet, der er den på omkring halvdelen (altså 900,- + moms B2B), når vi snakker almindelig konsulenter der ikke lige er i en nichebranche (SAP, Oracle RDBMS, SAS osv.).

  • 1
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Det sagde Mogens ikke noget om. Han sagde at en konsulent, der er vant til at fakturere 1800 kr. timen, ofte ikke er meget for at blive solgt ud for en væsentligt lavere pris, selvom det er den vej markedet går.

Og det kan så også kun tolkes som virksomhedens skyd at det er sådan. Hvis medarbejderen/konsulenten har en fast løn med pension og evt. en bonus, så er det jo ligegyldigt for ham, om han fakturere 650,-, 1.800,- eller 5.000,. i timen. Der er firmaets problem. Åbenbart har man fra virksomhedens side lavet en kontrakt med konsulenten, der gør at vedkommende skal gå efter højst mulig timepris. Det er altså et problem skabt af virksomheden og ikke konsulenten. Så fej(l) lige foran din dør Mogens...

  • 3
  • 0
Tommy B.

Hvis man betaler 1.800,- kr. i timen så burde man have sin CFO i nakken, og han burde give et forhandlings kursus.

Jeg har aldrig betalt over 1.100,- i timen for en konsulent, og det gælder sikkerhed-, storage- og alle andre mulige specialister.

Gennemsnittet ligger på 900,-

Just my 50 cents

/Tommy

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

Jo jo, standard taksten ligger da nok dernede mellem 900-1100 kroner. Men der er jo så også forskel på prisen alt afhængig af hvor meget du bruge en konsulent, hvornår og endelig hvor dygtig vedkommende er. Hvis du skal bruge en konsulent til at stille med en times varsel, lørdag nat.. for at lave en katastrofe redning af dit system/database/backup whatever.. så koster det altså kassen

Personlig tror jeg nok min listepris ligger på cirka 2500 kr, men sidste gange jeg faktisk billede timer til en kunde var prisen 1040 kr i timen, hvilket jeg så ikke lige forstår, men jeg har så heller ikke skrevet kontrakten med kunden.

@Tommy B. Man kan så diskutere om jeg var 2500 kr værd i timen (Ok det var så kun 1040 kr). Men de 20 timer jeg brugte har så betydet en besparelse på samlet cirka 7-8 millioner på kundens IT budget de næste 5 år. Så ja der er en RIO til din CFO på 2-3 uger.

Og her er vi så inde på et felt, hvor vi i Danmark kunne lære noget af Amerikanerne, nemlig viljen til at investere for at tjene penge/være mere effektiv. Som det også er blevet nævnt før, viljen til at risikere kapital for at tjene penge. Det er vi bare så dårlige til i Danmark. Jeg har set så mange skræk eksempler.. at jeg bliver helt træt af bare at tænke på det.

// Jesper

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Og her er vi så inde på et felt, hvor vi i Danmark kunne lære noget af Amerikanerne, nemlig viljen til at investere for at tjene penge/være mere effektiv. Som det også er blevet nævnt før, viljen til at risikere kapital for at tjene penge. Det er vi bare så dårlige til i Danmark. Jeg har set så mange skræk eksempler.. at jeg bliver helt træt af bare at tænke på det.

Ja det er delvist korrekt. Hvis man ser på dele af det Amerikanske corporate så er det rigtigt. Ellers er USA også et temmelig konservativt sted. Det er langt fra alle virksomheder i USA, der har adgang til en masse risikovillig kapital. Efter at have arbejdet med dem i 12 år kan jeg godt sige at også i USA hersker der en overordenlig stor konservatisme.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

@Tommy B. Man kan så diskutere om jeg var 2500 kr værd i timen (Ok det var så kun 1040 kr). Men de 20 timer jeg brugte har så betydet en besparelse på samlet cirka 7-8 millioner på kundens IT budget de næste 5 år. Så ja der er en RIO til din CFO på 2-3 uger.

Den case er interessant. For mig lyder det som om du har været inde som rådgiver? Hvis det er sagen, så har du enten foregrebet en utrolig dårlig investering, eller også har du fået dem til at lave en ændring til et nuværende setup? Hvis det er en ændring, er det interessant at vide om denne ændrings pris er indeholdt i dine 20 timer, eller om der efterfølgende skal hyres konsulenter ind til 1.800,- i timen i x antal timer for at foretage ændringen? Det er klart at når du skriver IT-budget over 5 år, indeholder det naturligvis ændringen (skulle det være en ændring). Det er også klart at et IT budget fremskrevet over 5 år, er meget usikkert.

Det piller dog ikke ved at en 20 timers indsats for en prognose der siger at IT-budgettet er skåret 7-8 mio. over 5 år er godt givet ud. Det bliver fedt at høre om 5 år, hvad den faktiske besparelse blev.

  • 2
  • 0
Tommy B.

Jesper Frimann

Nu er det jo svært at tale om en konkret sag uden at kende indholdet, men generelt er min mening at "du" ikke er de 2.500,- hver da 20 timers arbejde ikke burde kunne generere en sådan ROI - ved mindre de fastansatte burde have haft en fyreseddel for længe siden, for ikke selv at påpege sagen.

Men holdning min holdning dækker også over direktører som tjener mere end hvad de er hver.

Just my 50 cents

  • 1
  • 0
Jesper Frimann

@Tommy B. Jo, det kan du sige, når jeg læser, hvad jeg skrev ser det måske lidt ud som om, at det var mig der alene generede denne besparelse. Sådan er virkeligheden jo så selvfølgelig ikke, i dette tilfælde har kundens tekniske folk en den klart største af æren bag besparelsen, jeg var jo bare en ekspert konsulent, som de kunne se en god business case i at bruge, det hjælper så selvfølgelig også at jeg kender dem og at de stoler på mig. Men nogen gange er det billigere at hyre (investere i) en ekspert end at ansætte en selv. Eller for den sags skyld prøve at shoppe rundt for at finde en der er billigere og måske 'god nok'. Især hvis man har et stort projekt med deadlines og mange folk der potentielt kan spilde tiden. Altså hvis du ved ikke at hive en konsulent ind lige nu, fordi du ønsker at 'shoppe rundt' og derved spilder 10-20 interne udvikleres tid i bare en dag, fordi de skal vente på en beslutning/rådgivning whatever. Så har du gjort en meget meget dårlig forretning.

Og tro mig jeg har set det mange gange... også hvor jeg selv har siddet og ventet med taxameteret tikkende.

Igen jeg har set konsulenter og kunde folk sidde og bruge timer af deres tid på at spare på 5-10.000 kr på at barbere en server ned til det de kun lige behøvede. Sådan noget er rigtig dårlige ROI.

@Michael Christoffersen

Ja, der er mange der betaler dyrt for at få services af en der er 'billig', I dit tilfælde må man så sige at det omvendte er tilfældet *8^)

// Jesper

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere