Fremover giver hemmelig adresse automatisk anonymitet hos DK Hostmaster

Får du hemmelig adresse, efter du har registreret et domæne, bliver dine oplysninger fremover anonyme i DK Hostmasters whois-database.

I dag kan du være anonym i DK Hostmasters registreringsdatabase, hvis du også har hemmelig adresse i CPR-registret og har bedt teleselskabet om at udelade nummer. Men fra 1. marts 2015 knytter DK Hostmaster sine whois-data op mod CPR-registret.

Og det vil sige, at systemet selv anonymiserer registranter, hvis de har eller når de får en hemmelig adresse. Modsat i dag hvor det er muligt at finde kontaktoplysninger på brugere i DK Hostmasters frit tilgængelige whois-database, hvis ikke brugerne altså har en hemmelig adresse og aktivt har frabedt sig det.

Læs også: Domænesvindlere smyger sig uden om strammere kontrol med danske domæner

»Der er fra 1. marts 2015 et krav om, at så snart, folk får hemmelig adresse i CPR-registret, så skal vi opdatere det i vores whois-database. Og derfor skal vi koble vores registranter op mod CPR. I dag er det registranten selv, der skal gøre os opmærksomme på, at de har ret til at være anonyme,« siger vicedirektør hos DK Hostmaster Lise Fuhr.

Den tættere kobling med CPR bevirker også, at registrantdata fremover bliver valideret op med CPR-registeret, såfremt der er tale om en dansk postadresse. I dag sker valideringen af postadressen ved at DK Hostmaster sender et fysisk brev adressen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

At man skal have hemmelig adresse som privatperson for at kunne få skjult sine adresse informationer på dkhostmaster.

Vi havde f.eks en website hvor vi lå billeder af vores barn ud så familie og venner kunne følge lidt med på afstand (Det var før Facebook blev populært)

Vi havde registeret siden med hemmelig adresse men pludselig lavede de reglen om.

Det endte så med at vi droppede siden, dels fordi facebook var begyndt at blive populært og der bestemmer man jo rimeligvis selv hvem der kan se siden i modsætning til alm websider og dels fordi vi ikke var interesseret i at eventuelle folk med skumle hensigter kunne se billeder af vores barn og så hente barnet's adresse på dkhostmaster.

Andrew Rump

Medmindre du sætter en eller anden form for adgangsbegrænsning (kodeord, ...) på et site er der ingen sikkerhed for at nogen ikke finder det incl. Google og crawler alle billederne og med nutidens billedgenkendelse skal der ikke meget til før at et sted på billedet bliver genkendt og derefter går det stærkt ned af bakke med anonymiteten!

Henrik Madsen

Ja ok, jeg kan godt se at så er det hele lige meget for ham pædofileren som kan finde ud af at slå op på dkhostmaster kan da sikkert også klart finde ud af at betjene avanceret billedgenkendleses software.

Desuden er det vel ikke rigtigt interessant at billedgenkendelsessoftwaren kan se at billedet er taget i Fårup Sommerland. Så ville han nok hellere lige kunne se adressen barnet bor på, på dkhostmaster.

Men jeg kan godt se du er noget klogere på den slags.

Log ind eller Opret konto for at kommentere