I dag kan du være anonym i DK Hostmasters registreringsdatabase, hvis du også har hemmelig adresse i CPR-registret og har bedt teleselskabet om at udelade nummer. Men fra 1. marts 2015 knytter DK Hostmaster sine whois-data op mod CPR-registret.
Og det vil sige, at systemet selv anonymiserer registranter, hvis de har eller når de får en hemmelig adresse. Modsat i dag hvor det er muligt at finde kontaktoplysninger på brugere i DK Hostmasters frit tilgængelige whois-database, hvis ikke brugerne altså har en hemmelig adresse og aktivt har frabedt sig det.
»Der er fra 1. marts 2015 et krav om, at så snart, folk får hemmelig adresse i CPR-registret, så skal vi opdatere det i vores whois-database. Og derfor skal vi koble vores registranter op mod CPR. I dag er det registranten selv, der skal gøre os opmærksomme på, at de har ret til at være anonyme,« siger vicedirektør hos DK Hostmaster Lise Fuhr.
Den tættere kobling med CPR bevirker også, at registrantdata fremover bliver valideret op med CPR-registeret, såfremt der er tale om en dansk postadresse. I dag sker valideringen af postadressen ved at DK Hostmaster sender et fysisk brev adressen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.