Freelance er topnørdernes vej til millionlønnen

28. september 2009 kl. 13:2723
Hvis du vil have en årsløn på over en million kroner, så skal du specialisere dig og gå freelance med din erfaring.
Artiklen er ældre end 30 dage

It-kompetencer bliver sjældent værdsat i kroner og øre så højt internt i en virksomhed, som når kompetencerne skal hentes udefra. Hvis man som it-specialist vil bryde gennem glasloftet og få en topløn, så er freelance-tilværelsen derfor blevet vejen at gå.

Det er én af grundene til, at der de sidste 10 år er sket et boom i antallet af freelance it-konsulenter.

»Hvis du var 'nørd' i gåseøjne, så var der et glasloft. Freelance-tilværelsen er det, der kan retfærdiggøre en løn på den anden side af millionen. Og hvis man er 'topnørd', så kan man få sin egen agent ligesom skuespillere og sportsstjerner,« siger administrerende direktør Jeppe Hedaa fra 7N, som netop fungerer som agentfirma, der formidler kontakt mellem freelance-konsulenter og kunder.

Men udsigten til højere løn er ikke det vigtigste for alle freelancere. For mange er friheden vigtigere, fordi den betyder, at man kan arbejde på et projekt i ni måneder og derefter tage ud og rejse i tre måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For freelancerne betyder det, at sikkerheden i det faste job bliver skiftet ud med større frihed i forventning om, at der nok skal ligge en ny opgave og arbejdsgiver klar, når ferien er slut.

»De mere specialiserede konsulenter bliver ikke berørt af udsving som finanskrisen. Dem vil der altid være behov for,« siger salgschef Thomas Vater fra konsulenthuset Prodata.

En årsløn på den anden side af millionen kan lyde høj, men den forudsætter, at man har så værdifulde kompetencer i form af erfaring og specialviden, at man kan løfte en opgave, som ellers ville kræve et større projekt fra et konsulenthus.

»Nogle af freelancerne er så dygtige, at de bliver prissammenlignet med de store internationale konsulentvirksomheder. Så det er den pris, kunderne sammenligner med,« siger Jeppe Hedaa fra 7N.

23 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
28. september 2009 kl. 20:42

Et velformuleret reklameindslag for 7N.

Det kunne have været interessant med nogle lidt mere kritiske spørgsmål til 7N, eller endnu bedre nogle synspunkter fra nogle faktiske "topnørder".

F.eks. hvis man faktisk kan overbevise kunden om at man er i "6-ciffer-land", så må man allerede være velkendt i branchen, og hvad skal man så med et agentfirma?

Hvad koster det for en "topnørd" at lade et firma stå for markedsføring, kontraktforhandling, regnskab, aflønning og den slags bureaukratiske foranstaltninger?

Men det er sandt at et team software udviklere har brug for at inkludere mindst een rigtig dygtig udvikler, så den del af historien skal nok holde, se ogsåhttp://en.wikipedia.org/wiki/The_Mythical_Man-Month#The_Surgical_Team

4
28. september 2009 kl. 22:17

7N tager 25% af konsulentens honorar, hvilket er i den højere ende.

Kig på Computer Worlds liste over top-100 IT-virksomheder, og du vil finde flere konsulentmæglere (Prodata, 7N, Interim Competance, PØ Data osv.). De har haft nogle exceptionelt gode år.

Desuden skal man passe på med at sammenligne indtægten i konsulentenkeltmandsfirma med en fast løn, da der er en lang række ting, man selv skal dække: Ferie, pension, kontorhold, telefon, diverse hardware og software, ikke-fakturerbar overhead som markedsføring, forhandling og administration.

Derudover er erhvervet noget mere usikkert end at være fast. Som ekstern er du den første, der ryger når riget fattes penge, uanset hvor god du måtte være - simpelthen fordi du er meget billigere at fyre end en fastansat.

10
29. september 2009 kl. 14:04

Det er almindeligt at konsulentfirmaer tager 25%, så hvis der afregnes 800,-/time er der 600,-/time til konsulenten. Hvis vi regner med 220 arbejdsdage/år og 37timer/uge er der 1628timer på et almindeligt år med tvungen 5ugers ferie, helligdage m.v. Hvis en lønmodtager får 40.000,-/md + 10% pension giver det en resulterende timeløn på 325,-. En konsulents timeløn er derved ca 85% højere (30% i forhold til min egen nuværende løn) MEN der er ingen transportfradrag/godtgørelse, hotelregninger eller fortæringsomkostninger, mobilregninger som bliver betalt af andre end ham selv, ligesom der er ingen forsikringer eller personalegoder. Tomgang mellem opgaver giver ingen indtægt og der er ingen jobgaranti og garantifond. Jeg kunne godt tænke mig at være konsulent på grund af den mulige frihed, men jeg er ikke misundelig på honoraret.

13
29. september 2009 kl. 16:59

Godt regnestykke men 85% er urealistisk højt på langt sigt.

tilføj risiko for:

  • underbeskæftigelse
  • sygdom
  • manglende betaling
  • sen betaling
  • genforhandling af kontrakten med lavere betaling til følge.

man skal også beregne sig tid (og penge) til videreuddannelse og administration.

Som freelancer kan det være meget kompliceret at afslutte en kontrakt og fortsætte direkte i den næste. Der kommer nemt spildtid eller overlap.

Friheden er ikke meget værd hvis man har kone, børn og kreditforeningslån, men hvis man er single og fleksibel får man nogle interessante muligheder.

15
29. september 2009 kl. 17:13

</p>
<ul><li>manglende betaling</li>
<li>sen betaling

Nu er det selvfølgelig forskelligt fra konsulenthus til konsulenthus men tab i forbindelse mod manglende betaling kan være indeholdt i den procentdel som konsulenthuset tager og sen betaling kan også være dækket med mindre at aftalen med konsulenthuset er at du først kan fakturere dem når de har fået deres penge fra kunden.

Sygdom kan man jo også til dels forsikre sig ud af men om det så kan betale sig er så en anden ting. Der er også sygedagpenge fra kommunen efter en periode (husker ikke de præcise regler) men selvfølgelig er det nogle helt andre beløb der er tale om end hvad der kommer ind til dagligt.

20
29. september 2009 kl. 21:33

Nu var mit argument også lidt modsat: Selv med 85% mere end hvad der svarer til 40.000,- om måneden skal det ikke være for pengenes skyld, at man bliver konsulent. For mit eget vedkommende vil jeg stærkt overveje det med 30%!! Det med at man kan få sygedagpenge: prøv at sammenligne satserne og find ud af at det ikke er konsulenthonoraret, som kompenseres :-§ Egentlige forsikringer er dyre.

Men jeg prøvede også kun at sætte nogle sammenlignelige tal på '-' kommentarerne.

Bortset fra det kunne jeg godt tænke mig at være konsulent. Mest på grund af frihed og fleksibilitet og så en god del ingeniør-romantik :-)

21
30. september 2009 kl. 08:52

Nettolønnen er som antydet betydeligt bedre som freelancer end fastansat hvis man besidder salgsbare kompetencer og en feksibel personlighed. Min pointe er kun at fordi en heltidskontrakt på papiret indbringer +1 mio dkk er det først ved afslutningen du kan opgøre det reale resultat. Mine negative tidligere kommentarer stammer alle fra oplevelser i min personlige bekendsskabskreds. Personligt er en mio om året og friheden til at slippe for alt det politiske crap som er konsekvensen af at være fastansat rigelig motivation.

22
30. september 2009 kl. 09:15

Jeg kender flere eksempler på nørder, der blev sendt på pension, og både to- og tredoblede deres løn i perioden indtil de valgte at pensionere sig selv.

23
3. oktober 2009 kl. 18:59

Jeg kan altså ikke lade være med at grine lidt af den her "Nogle af freelancerne er så dygtige, at de bliver prissammenlignet med de store internationale konsulentvirksomheder". Jeg er freelancer og betragter mig selv som pænt dygtig. Jeg har arbejdet sammen med en masse folk fra "de store internationale konsulentvirksomheder", og ønsker på ingen måde at bliver sammenlignet med dem - ellers tak. Men den løn de store internationale konsuelentvirksomheder tager for deres ofte udulige konsulenter, vil jeg da gerne tage imod.

16
29. september 2009 kl. 18:29

Det er standard at konsulenten bærer risikoen, og iøvrigt først bliver betalt når kunden har betalt mægleren.

17
29. september 2009 kl. 19:06

Det er standard at konsulenten bærer risikoen, og iøvrigt først bliver betalt når kunden har betalt mægleren.

Men der er undtagelser fra den standard. Men det er selvfølgelig forskelligt fra det ene konsulenthus til det andet hvilken samarbejdsaftale der kan indgås.

18
29. september 2009 kl. 19:15

Givetvis. Men ikke noget jeg kender til.

19
29. september 2009 kl. 19:41

hvor gevinst kan være alt fra penge til frihed og risiko kan være mangel på samme.

5
29. september 2009 kl. 09:22

Tak til Chr. Hvid.

En væsentlig del af version2s læseværdighed skyldes debattørerne...

PS. Hvad svarer 1MDKK bruttoløn egentlig til i nettoløn i Danmark (København)?

11
29. september 2009 kl. 15:00

Prøv på skat.dk at rode med selvangivelsen, mener du kan taste din årsløn ind, så kan du selv se tallene hvis det var dig der tjente det, du skal bare ikke godkende den nye selvangivelse ;-)

12
29. september 2009 kl. 15:03

Er der navn på hvilke it-kompetencer der er bedst lønnede? Er det dsp/embedded-regi med c/asm udvikling, eller er det mere ovre i sap verden hvor man bare roder med databaser?

14
29. september 2009 kl. 17:07

det er det frie marked som dikterer prisen. Generelt følger efterspørgslen efter freelance kompetencer det generelle IT jobmarked. Hvis noget er hot på jobworld er det nok også hot på freelance markedet, men der er dog den twist at de rigtige specialistjob aldrig kommer på jobworld. Rygterne siger at SAP stadigt er hot og mainframe kompetencer såsom pl/1 ikke kan købes for penge.

6
29. september 2009 kl. 10:00

@Lars

Det kræver en meget kompliceret model at sammenligne lønninger mellem freelancers og fastansatte. Det største problem i modellen er at sætte en værdi for arbejdsløshedsrisiko/sygdom.

En banal model for en freelancerløn ser således ud fastmånedsløn 40.000 pension 10% 4.000 5 ugers årlig ferie 5.000 kontorhold, revisor osv 2.000 total 51.000

En freelancer skal således tjene mindst 51.000 dkk for at kunne have det samme udbytte som en fastansat med 40.000 dkk.

Et andet problem i disse krisetider er at nogle konsulenter oplever at banken strammer kreditten fordi de ikke er gode kunder med forudsigelige indtægter.

7
29. september 2009 kl. 10:47

Jeg ved ikke om det er meget kompliceret at udregne; næsten alle virksomheder gør det jo når de udregner interne timepriser til budgettering og estimering. Man regner bare baglæns - starter med funktionærlovens 12.5% ferie - og ender med et estimat på usikkerhed og hvor meget, man skal bruge på markedsføring.

Mit eget estimat er på 25%-55% for opgaver af længere varighed (jeg skal nok publicere mit regnestykke ved lejlighed).

Noget af det, der er svært at estimere og helt klart svinger afhængigt af de økonomiske konjunkturer er risikoen ved at være selvstændig, dvs. risikoen for ikke at kunne finde opgaver, ikke at blive betalt.

Den er helt klart høj i øjeblikket og derfor bør man som selvstændig indregne en større risikopræmie, mao. sætte sin pris op.

Og så er det jo sørens at timepriserne på de få opgaver, der er i markedet p.t. er rundt regnet 25% lavere end sidste år.

Hvilket bringer os tilbage til den anden version2-artikel (den om freelancerne, der leder efter fast arbejde).

:-p

8
29. september 2009 kl. 11:11

Jeg har lige genlæst mit regnestykke og mit estimat er 37.5% til 67.5% (og ikke 25% til 55%).

9
29. september 2009 kl. 12:38

vi er helt på linie. Den basale sammenligning af udbyttet er 9-klasses pensum, men risiko modellen er meget kompliceret og generelt er risikoen for ingen indkomst betydelig i det nuværende marked.

Det er derfor helt standard at de svageste konsulenter søger i ly som fastansatte i krisetider. En risikopræmie på 50% er nok minimum hvis man ønsker at være profitabel på længere sigt.

2
28. september 2009 kl. 22:08

F.eks. hvis man faktisk kan overbevise kunden om at man er i "6-ciffer-land", så må man allerede være velkendt i branchen, og hvad skal man så med et agentfirma?

Uden jeg dog kender hverken 7N eller ProData vil jeg sige muligheden for at byde på opgaver som man ikke kan løse alene og hvor kunden er interesseret i en "samlet pakke" plus så er du også selv inde på elementer som markedsføring, salg, kreditor-håndtering m.v. For nogen kan det sociale måske også være afgørende med muligheder for sparring, fællesarrangementer m.v.

Angående "pris": http://www.7n.com/dk/Join7n/Fastellerfritilknytning.asp