FreeBSD advarer efter hackerindbrud på servere med programkode

Hackere kan have tiltvunget sig adgang i to måneder til to servere, som bliver brugt til at vedligeholde tredjepartskode til FreeBSD-projektet.

Open source-projektet FreeBSD.org er blevet ramt af et hackerangreb, hvor hackerne har fået adgang til to servere, som blev brugt til at vedligeholde programkode til tredjepartsapplikationer.

Ifølge FreeBSD.org har hackerne muligvis haft adgang til serverne siden den 19. september. De kompromitterede servere blev opdaget og lukket ned den 11. november.

Hackerne fik angiveligt adgang til serverne ved at få fat i en SSH-nøgle fra en udvikler, der havde adgang til serverne.

De to servere blev angiveligt kun brugt til at vedligeholde tredjepartsapplikationer, men de FreeBSD-brugere, som har benyttet visse ældre tjenester til at opdatere tredjepartssoftware til FreeBSD, kan have fået kompromitteret deres systemer, hvis de har installeret opdateringer i den periode, hvor serverne har været kompromitteret.

Selve de servere, som rummer koden til grundelementerne i styresystemet FreeBSD i sig er ifølge FreeBSD.org ikke blevet kompromitteret i angrebet.

I Danmark er det ifølge webstatistikken fra FDIM 0,001 procent af de besøgende på danske netmedier, som bruger styresystemet FreeBSD.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (5)

Kommentarer (5)
Søren Schrøder

her er så en check på de 0 kr. du betalte :)

Midt i ulykkerne er det dog godt at se at det "kun" var menneskelig fejl der var skylden (et fisket login og ssh-key).

Flemming Sørensen

"I Danmark er det ifølge webstatistikken fra FDIM 0,001 procent af de besøgende på danske netmedier, som bruger styresystemet FreeBSD."

Det var dog den mest ligegyldige information, jeg er kommet forbi i dag, i betragtning af at FreeBSD (primært) er et server system... Var det ikke bedre at komme med et tal for hvor mange FreeBSD servere der kører?

David Rechnagel Udsen

Mon ikke det ville ændre lidt på billedet, hvis OS X bliver talt med som FreeBSD?

Mon ikke det vil ændre lidt på billedet, hvis Linux bliver talt med som Windows?

Jo, det ville det jo nok, men det ville også være fuldstændigt ligegyldigt. Det er snart 15 år siden at OS X var baseret på FreeBSD, jeg antager at de er stærkt forskellige i dag. Som Minix og Linux.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017