Fredagsgrin: 111 linjer Python-kode omdanner Guns'n'Roses til swing-musik

En ph.d. fra MIT har skrevet en stump Python-kode, der transformerer uploadede sange til swing. Hør hvordan Guns'n'Roses-hittet Sweet Child O' Mine får tilføjet nye dimensioner som swing-nummer.

Trioliserede eller lige ottendedele? Eller: Swing eller straight?

Denne essentielle diskussion blandt musiknørder får nu ny næring af 111 linjer Python-kode, der omdanner en given mp3-fil til swingmusik.

Det er ph.d. på Massachusets Institute of Technology, MIT, Tristan Jehan, der har skrevet koden, der meget passende har fået navnet Swinger.py.

Til de uindviede kan oplyses, at swing betegner musik med såkaldt trioliserede ottendedele, hvilket vil sige, at to noder, der ellers er noteret som værende lige lange, hakkes over i tre tidsværdier, hvor første node varer to ud af de tre.

Hør selv, hvor godt - eller skidt - det lyder, når Guns'n'Roses-hittet Sweet Child o' Mine bliver hevet og strukket ud i en swing-version.

Til it-nørder, der ikke også er musik-nørder, kan python-koden findes her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Bengtsson

Det lykkedes mig at installere, men så fik jeg en fejl, fordi man skal have en nøgle ved at registrere sig. Åbenbart noget med at udvikleren gerne vil se hvem og hvor mange der bruger softwaren.

Jeg hørte lidt af numrene på hjemmesiden og det er da en sjov ide, men jeg synes der er lidt mislyde, formentlig pga. manipulationen af hastighed.

Personligt ikke så vild med swing, så ...

Men der er masser af andre scripts til lydmanipulation i pakken.

Log ind eller Opret konto for at kommentere