Frankrig stejler over Facebook og Googles absolutte reklame-herredømme

Der er ingen reel konkurrence på det digitale rekalmemarked. Det er Google og Facebooks dataindsamling for omfattende til, siger den amerikanske it-virksomhed Oracle. Illustration: Hasbro
Google og Facebook kan måske se frem til endnu et dataindsamlingsslagsmål med EU.

De to amerikanske giganter, søgningskæmpen Google og det sociale massemedie Facebook kan sammen bestemme, hvad vi skal se af reklamer, og hvad det skal koste annoncørerne.

Og det er et kæmpe konkurrenceproblem, mener den franske konkurrencemyndighed, Autorité de la Concurrence. Det skriver The Register.

Læs også: Plugin fra Aalborg Universitet advarer om usynlig indsamling og deling af brugerdata

Den franske konkurrencemyndighed er derfor begyndt på en efterforskning af Facebook og Google, for at se om der er en måde at bryde reklame-duopolet på.

En foreløbig undersøgelse, der indtil videre er løbet over to år og er baseret på svar fra 100 interessenter på det europæiske reklamemarked, viser, at diverse udgivere kun selv får omkring 40 procent af reklamepengene. Mod 100 procent, før internettet gjorde sit indtog.

Læs også: Medie: Amazon sparker Google Nest på porten

Det er en kattepine for de klassiske aviser, men også for alle andre, der lever af reklamesalg.

Bagud i data

Men ét er de hårde, økonomiske tal om reklamesalg. Noget andet er, ifølge blandt andre Oracle, at Google og Facebook med deres massive dataindsamlinger kan målrette og dermed også diskriminere virksomheder og enkeltpersoner fra enten at reklamere eller se visse reklamer.

Læs også: Lektor i datavidenskab: Privat surfing er ikke så inkognito som du tror

Og egentlig også alt andet indhold, som enten kanaliseres hen til forbrugerne gennem Facebook eller Google.com, verdens mest benyttede søgeportal.

Det er blandt andet denne mulighed for diskrimination, som Oracle mener, der bliver gjort brug af, som lægger op til politisk indblanding fra højeste plan, skriver den franske avis Le Figaro. Og som muligvis kan bane vej for en formel undersøgelse af forholdene på markedet.

Ét markeds død ...

Mens omsætningen for digitale reklamer stiger og stiger, bløder det trykte, traditionelle reklamemarked. Duopolet Google/Facebook får lige nu omkring 84 procent af alle digitale reklamepenge, der ikke flyder gennem Kina, skriver reklamekoncernen GroupM.

Læs også: Facebook-rundspørge: Skal vi tillade mænd at spørge 14-årige om sexbilleder?

Den linje bakkes op af Pivotal-analytikeren Brian Weisler. Ifølge ham gik 99 procent af al vækst på det digitale reklamemarked i 2016 til Facebook og Google.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder