Frankrig i front: Så mange penge har EU-landene krævet i GDPR-bøder

20. januar 2020 kl. 13:056
Frankrig i front: Så mange penge har EU-landene krævet i GDPR-bøder
Illustration: bigstock.
Mere end halvandet år efter, at GDPR trådte i kraft, ligger den samlede bødesum stadig under en milliard. Antallet af sanktioner vil stige i fremtiden, lyder det i ny rapport.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Europæiske tilsynsmyndigheder har uddelt bøder for over 851 millioner kroner, siden den strengere persondatalovgivning, GDPR, trådte i kraft i 2018.

Ifølge Reuters har advokatfirmaet DLA Piper i en rapport fundet frem til, at Frankrig har uddelt den største bøde, 50 millioner euro, til Google.

Holland, Storbritannien og Tyskland er de lande, der har flest bødeforlæg om overtrædelse af GDPR.

Databeskyttelsesforordningen blev indført i et forsøg på at beskytte følsomme personlige oplysninger og foreskriver hårde sanktioner, hvis virksomheder mister kontrollen med data eller behandler dem uden korrekt samtykke.

Flere sanktioner i fremtiden

I princippet kan myndighederne pålægge bøder på 2 pct., i nogle tilfælde 4 pct., af en virksomheds globale omsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I praksis er de nødt til at bedømme, om en så hård straf vil holde i retten, udtaler DLA Piper-partner Ross McKean.

Bøder for dårlig behandling af data nærmer sig stadig ikke de sanktioner, der gives mod monopoldannelse og truster i EU. Her drejer det sig om flere milliarder euro.

Det bliver dog vurderet, at der sandsynligvis kommer flere sanktioner mod virksomheder, der ikke omgås data forsvarligt i fremtiden.

Flere appel- og retssager vil nemlig med stor sandsynlighed skabe større opmærksomhed og kontrol, og det vil skabe større juridisk præcedens.

Det er ifølge McKean vigtigt, at myndighederne lærer at pålægge virksomhederne bødeforlæg i den rigtige størrelsesorden, da de helst ikke skal 'væltes bagover' af appelsager.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
21. januar 2020 kl. 14:06

Ja, det er vel det mindst urimelige. Der er mig bekendt intet i reglerne, som forhindrer, at kommunen kræver erstatning fra de højtstående embedsmænd, som internt har det praktiske ansvar for at læse kontrakten med Google ordentligt og for at beskytte vores data.... måske ved at gøre en del af direktørlønnen til en ansvarsforsikring...

1
21. januar 2020 kl. 07:56

På den ene side, så er det helt reelt, at drage parallellen til konkurrenceområdet og det tilsvarende åbenlyse behov for solide sanktioner. Som Zuboff siger i en kommentar til GDPR, så sætter det nogle rammer, men det er helt op til os at fylde dem ud - og bliver reglerne ikke brugt, herunder sanktioneret, så er det bare en skåltale. Vi er langt bagud, og der skal langt skrappere midler til, hvis dette område skal tages alvorligt, der hvor det bør tages alvorligt.

På den anden side, så er det ligesom med parkeringsbøderne; det er ikke (eller rettet bør ikke) være en indtægtskilde, som man budgetterer med, for formålet er ikke at være bedst til at finansiere den øvrige forretning, men at få folk til i langt mindre grad at opføre sig uhensigtsmæssigt.

Derfor kan det være yderst relevant, sålænge at det stadig halter med at komme i gang med håndhævelse, at kigge på, hvem som er "i front" (tør man sige "avant garde"?) og hvem, som stadig hænger i bremsen, eller måske slet ikke er kommet fra start. Bare vi husker, at det ikke er bøderne i sig selv, som er målet, men derimod hensigtmæssig opførsel.