Frankrig begynder tests af corona-app næste uge

Frankrig har, ligesom Danmark, holdt fast i at udvikle en centraliseret smittesporings-app

Den franske minister for digitale anliggender, Cédric O, fortæller, at man vil påbegynde tests af den statsstøttede corona-opsporings-app ”StopCOVID” i næste uge. Det skriver Reuters.

Både Danmark og Frankrig har valgt at bruge bluetooth-håndtryk til at afgøre, om appens brugere har været i kontakt med andre, der er smittet med Covid-19.

Læs også: Tyskland skifter corona-kurs: Vælger Apple og Googles app-løsning

Frankrig har valgt en centraliseret tilgang til opbevaring af de data, der bliver samlet i forbindelse med bekæmpelsen af coronavirus.

Det kræver, at Apple ændrer standardindstillinger for bluetooth, hvilket man tidligere har nægtet, det forlyder dog fra Cédric O, at forhandlinger med den amerikanske virksomhed stadig er i gang.

Ministeren har udtalt, at Frankrigs uafhængighed til at vælge sundheds- og teknologiløsninger er selve landets frihed, og at man vil være i stand til at tage egne valg uden at være underlagt store virksomheders løsninger, uanset hvor innovative og effektive, de måtte være.

Tyskland har skiftet kurs

Sidste uge valgte Tyskland at skifte kurs, da man valgte at gå med den løsning, der er blevet fremlagt af Google og Apple.

Også her i Danmark har der på det sidste været debat om, hvilken teknologi man skal bruge, når det kommer til indhentning af data om coronavirus.

Læs også: Partier vil droppe Netcompanys corona-app til fordel for Apple og Google

Den danske app, der skal bruge en centraliseret database, er blevet forsinket, og der er flere partier, der ønsker, at man bruger Apple og Googles decentraliserede model.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Gert Madsen

Så vidt jeg har forstået, er Tysklands retningsskift ikke et spørgsmål om at følge Apple/Google, men et spørgsmål om, ikke at ødelægge borgernes privatliv. Selv om den franske minister har en pointe om statens frihed, så klinger det hult, når man samtidigt risikerer borgernes frihed med den centrale løsning.

  • 1
  • 0
#2 Finn Christensen

Tysklands retningsskift ikke et spørgsmål om at følge Apple/Google, men et spørgsmål om, ikke at ødelægge borgernes privatliv.

Dernede som herhjemme. "Kun en tåbe frygter ikke statens Corona-app"[1]

Med den nuværende zig-zag regering in mente, så kan en stats-spy-app jo både nemt og helt usynligt bruges til noget helt andet om et halvt års tid.

[1]..https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=t%C3%A5be

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere