Fra vred far til kommuner i krise: Få overblikket i Helsingørsagen

Kommentar til #45 af Anne-Marie Krogsbøll

Jeg mistænker også, at det måske mest er for læreren, det kan opleves som et fremskridt, i det det er en form for lettilgængelig, "manualiseret" undervisning, dvs. at det måske er mindre krævende for læreren.

Jeg tror ikke du kender så mange lærere og derfor har du ikke begreb om hvad der driver dem, men jeg kan tage fejl? Spoiler warning: det er næppe pengene.

Men løsningen på normeringsproblemer skal ikke være ofringen af børnenes ret til privatliv ...

Det har du dog helt ret i. Så hvorfor tror du, at lærerne skulle nære et ønske om ... "landets underlæggen sig tech-giganternes overherredømme"?

Digitale læringsplatforme til underskolerne blev i sin tid udviklet til brug i U-lande hvor uddannede lærere var en mangelvare. I I-lande med et veluddannet lærerkorps er brug af sådanne digitalt fastlagte læringsplatforme et tilbageskridt. Systemet Tavle-kridt-blyant-papir-engageret-dygtig- katederunderviser, har bragt Danmark i top 10 for Nobelpriser. Og der er INTET belæg for at tro, at en digital læringsplatform er et fremskridt.

GDPR er med forbehold udmærket i en række sammenhænge, temmelig få i praksis, men til gengæld en umanerlig tung klods i sundhedsvæsnet mht. til anvendelse af patientdata i forskning og udvikling. Specielt de slemme profitsøgende medicinalvirksomheder, skal da bestemt ikke sådan lukrere på opsamlede patientdata. Man glemmer bare lige at uden profit, ingen nyudvikling. Vi er faktisk nogen, der kun har overlevet kræft, fordi vi var heldige og blev behandlet med helt nyudviklet medicin. Her udtrykker GDPR vist snarere spørgsmålet: “Gør Det Patienter Raskere ?” Svaret kan vist kun være: “Næppe” Men det er slet ikke noget nyt; i 2015 kogte et sandt hysteri over, da en vis fru Jelved blev sat til at slette DAMD registret, en guldgrube af patienterfaringer, pga. en eller anden syg formalitetsmangel. Fint med flotte principper, men er nuværende og fremtidige menneskeliv ikke en lidt høj pris at betale for at svinge en virtuel opportunistisk fane ?

genanvend chromebooks

man kan godt genanvende chromebooks, de kan bootes med et endet operativsystem, og dette kan være i overensstemmelse med gdpr. fx en linux, chromebooks er jo også en linux, fra google, og det meste er open source, men lidt med properitær kode,

en linux velegnet til formålet i skolen er debian-edu/skolelinux, et projekt der er slået sammen, og har de adminstrative programmer til at lave konti til skolebørn og er et fuldt linux.system. det køres med god succes i tyskland og norge. debian-linux er iøvrigt med et program-udbud rettet mod skolen.

der er for nylig lavet programmel til at automatisere flytning af chromebooks til vilkårlig linux, se foredrag her: https://debconf22.debconf.org/talks/87-solving-how-can-i-run-debian-on-my-chromebook-for-good/

Hvor er han?

Fra Politiken, som fortsætter sin afdækning af møgdigitalisering, i dag:

"Politiken har siden 30. juni forgæves forsøgt at få en kommentar til kritikken og artikelserien fra den digitaliseringsansvarlige finansminister, Nicolai Wammen (S). "https://politiken.dk/indland/art8874001/Politikerne-har-i-%C3%A5revis-svigtet-de-digitalt-udsatte-og-m%C3%A5-nu-tr%C3%A6de-i-karakter

Hvad bilder han sig ind? Hvor er han egentlig henne? På ferie med Microsofts danske direktør?

Hvis man har tænkt sig at udvikle nye beskyttede skole-IT-medier, hvem ender så med at skulle udvikle dem ? Mon ikke det ender med at blive de sædvanlige gammelkendte, som vi nu bare sætter til at smede lænke til egen fod.
For hvor findes der ellers firmaer med kapacitet til den slags - og hvor mange års forsinkelser og prisfordoblinger skal der til, før en tæt fejlinficeret beta-version rammer skolebørnene ? Er jeg for pessimistisk ? Næppe ! Nå, men hjemme vælter de sig i Google og Microsoft mm., og godt for det, for ellers ville de da få et lammende kulturchock, den dag de træder fra skolens beskyttende boble og ud i samfundet. Det bringer mig lidt ind på det ideelle contra det pragmatiske: Vores vigtigste allierede er og bliver USA. Men dem kan vi ikke rigtig lide, når de kigger vores børn over skulderen. Håber da, de via NATO-samarbejdet må få lov til at beskytte Danmark incl. skolebørnene i en krigssituation, da vi jo ikke selv er i stand til det. Så kan det jo være, vi kan lide dem en lille smule bedre, og også selvom de gerne vil vide, hvad der foregår hos DERES allierede...

Men foreløbig tænker jeg nu mest på den gamle vending: "Når alt er sagt, og alt er gjort, er mere sagt end gjort" og håber da lidt naivt, at jeg tager fejl denne gang.

Jeg vil lige argumentere lidt imod den her "jamen børns effektiv undervisning er vigtigere end at passe på persondata"-argumentation.

For GDPR er ikke blevet lavet for at drille folkeskoler eller gymnasier. Den er lavet, fordi der ellers ingen reel fri fremtid er for nogen af os. Det gælder den store private multinationale virksomhed, det gælder den lille frisør i landsbyen, det gælder offentlige institutioner, det gælder alle!

Hvis man fulgte den logik fuldt ud, at skoler er hellige ift. samfundsmæssige, politiske og lovmæssige ændringer, så havde man stadig afstraffelse af elever med prygl og bambusstokke. Nej, også skolen må være omstillingsparat.

Effektiv læring er desuden - som mange eksperter jo netop har fremlagt - ikke nødvendigvis forbundet med at skulle bruge Google eller anden IT. Selv folkeskoleloven kan ikke straffe dig for at have undervist en dag eller 3 måneder eller et år uden IT. Og hvis den gør, så vil jeg gerne se straffeudmåling og den reele negative konsekvens. For nej, børn kan sagtens lære uden IT og Google og Microsoft osv. Og stop nu med at tro, at der ikke er meget nemme alternativer, den holder ikke! Det tager mig bogstavelig talt 5 minutter at installere et skriveprogram, der ikke behøver

Lad os bare tænke tilbage til, da man stadig troede, man ikke kan afvikle online-undervisning. Det har vi da hurtigt kunne modbevise, takket være alle de ildsjæle-lærere derude, der kan klare lidt forandring i hverdagen.

Ja, jeg kan selvfølgelig godt forstå de lærere, der har forberedt et halvt års undervisning, der baseres fuldstændig på de it-værktøjer, de har fået at vide, at de må bruge. Det er frustrerende og sætter læreren og undervisningen et par skridt tilbage. Men hvorfor skulle det da ikke være det værd?

Jeg kan huske uendelig mange timer i skolen, hvor læring ikke var hovedfokus - klassens time, emneuger, sportsdag, osv. Ja, det var den tid hvor børn ikke blev stresset allerede i 3-klasses-alderen, og ikke skulle tage medicin mod deres "lidelser", og hvor man havde et samfund, der ikke pressede børn til at blive akademiker fra børnehavealderen. Hvor matematik ikke var tvunget A-niveau for alle. Hvor man havde lov til at blive undervist i fag, der måske var lidt humanistiske præget. Nej, nu stresser vi hellere børnene i skolen og stikker dem devices i hånden så de kan passe deres "arbejde".

Så, hvorfor var det nu lige, at vi ikke kan undervise ud fra lærerens viden? Lærere har typisk en tavle, en mund, to hænder og en masse viden, de kan lære fra.

Jeg ser ikke noget galt i at ekstemporere undervisningen og være lidt spontant. Så nej, jeg kan ikke se at elevernes læring er på spil her. Og derfor heller ikke, at vi burde se bort fra krænkelserne af børns privatliv.

Det har altid været lettere at være bagsædechauffør end chauffør. Selvom man initielt som kommunal myndighed har overholdt alle anbefalinger og retningslinier for at være på den sikre side rent datasikkerhedsmæssigt, er det et 'moving targit', se bare de seneste to Schrems-sager. Hverken den danske stat eller EU kan fortælle, hvad man skal gøre, hvis man vil være helt sikker. Og det gælder ikke kun Googles løsninger, men alle - primært amerikanske - cloud-løsninger. Hvilket ramaskrig vil der ikke lyde, hvis Datatilsynet med samme begrundelse - og med effekt fra august måned - også udstedte et forbud mod diverse danske myndigheders brug af MSO 365? Eller forbud Aula's brug af AWS? Hertil kommer, at stort set alle danskere, og deres børn, uden de store anfægtelser i stor stil dagligt anvender smartphones baseret på amerikanske styresystemer (iOS og Android). Hånden på hjertet, hvor mange forældre har styr på datasikkerheden ift. deres børns smartphone? I dette lys forekommer Datatilsynets fremgangsmåde hverken særlig pragmatisk eller frugtbar, for alt vil gå i stå, hvis denne linie skulle håndhæves konsekvent. Indtil EU kommer på en holdbar løsning, bliver vi derfor nød til pragmatisk at tage alle de forholdsregler man kan, uden at alt skal sættes i stå, for jeg går ikke ud fra, at der er nogen, der vil undvære deres smartphone, sociale medier, eller forbyde fx Københavns Kommune at anvende den cloudbaserede MSO 365 etc. Naturligvis skal vi kere os om 'privacy' og datasikkerhed, men at sætte det hele i stå skal holdes op i mod 'worst case', som at fx NSA får adgang til lille Peters stil fra 2. klasse, eller til korrespondance mellem borgere og København Kommune. Vil NSA have den adgang, får de det nok alligevel, men det er jo en hel anden historie. At drage paralleller til Tyskland er i øvrigt ikke specielt interessant, for de har netop deres på det tørre, fordi de ikke er kommet særligt langt med digitalisering.

Nej nej nej, det må vi ikke !!! Men hvad må vi så ???

Jeg foreslår da, at skole-IT mm. afløses af stilehæfter med smuk skråskrift - hvis nogen da ellers kan huske, hvad det er for noget, surtlugtende voksdugs-landkort med forkerte grænser, kombineret med hyppige biblioteksbesog (i skoletiden, selvfølgelig), hvor eleverne kan finde oplysninger fra forrige århundrede.

Eller en anden flot symbolsk handling, som giver os god samvittighed, og får os til at føle, at vi har trynet Google godt og grundigt.

Spørgsmålet om effektiviteten af børnenes undervisning i en meget kompettitiv verden tager så vi en anden gang - principperne først, for princippets skyld.

Måske skal vi bare lige huske, at hvor meget vi end hopper og danser, så får USA, Rusland - og sikkert også Kina - alle de oplysninger, de virkelig vil have; de spørger nemlig ikke, de tager.

Vi mangler stadig vejledning (fra datatilsynet!) i, hvad komunerne skal gøre i stedet. De løsninger, der anvendes er svjv alle ramt af samme svagheder omkring US-lovgivning, og Schrems viser tydeligt, at det ikke er let at manøvrere. Det værste er næsten den lange sagsbehandlingstid, 2½ år er alt for længe når ungernes sikkerhed er på spil, men myndighederne ved nok heller ikke lige op og ned. Det må de så se at finde ud af, også i forhold til markedets øvrige spillere.

Jeg ved ikke, hvorfor man insisterer SÅ meget på at overholde folkeskoleloven, mens man ikke er knap så interesseret i at overholde folkeretlige forpligtelser som... ja, menneskerettighedskonventionen? Og hvad med EU Charter for grundlæggende rettigheder? GDPR? Databeskyttelsesloven? Hvorfor er folkeskoleloven absolut og hellig, mens de andre bare ser ud til at være i vejen?

Det er på høj tid at man kan gøres personlig ansvarlig for beslutninger, der træffes i en offentlig eller privat organisation, der har konsekvenser for menneskers ret til privatliv. Ellers bliver de samme personer jo ved med at lave de samme dumme fejl og skæve prioriteringer og fejlantagelser og beslutninger baseret på decideret ignorance.

Ser ud til at man som forælder i 2022 skal til at være privatlivsforkæmper, hvis man bare lidt respekterer sine børn og deres rettigheder. De kommer til at leve i en overdigitaliseret verden, så det mindste vi kan gøre, er at passe på, at de selv får lov til at råde over, hvem de vil give deres data til.

Og som jeg skrev i en anden kommentar her på V2, så kunne dæknavne eller alias også fungere glimrende. Eller blot give barnet et navn specifik til skolebrug (navneændringer i DK koster blot 518 kr). Så kan de få deres ægte navn tilbage og oprette spritnye konti hvor end de selv vil, når de bliver 18. Hjælper selvfølgelig ikke mod at BigTech i årene før har høstet data på børnene... men giver i det mindste mulighed for selvbestemmelse og at al data præ-18-års-alderen ikke knyttes til barnets nye konti.

Ellers skal man som forælder til at kaste sig over de chromebooks og begynde at installere linux på dem. Så må typer som Lars Rich bare leve mette. "Men det kan man da ikke, så er pcen jo ikke sikker mod hackerangreb." Jaja, det er godt nok med dig, it-ansvarlig. En hurtig risikovurdering siger mig, jeg burde være mere bange for Google end for en russisk hacker. Tror ikke Conti/Emotet/Trickbot/Mango/Wizard Spider, eller hvad de russiske hackergrupper nu kalder sig, er så vældig interesseret i Oscars dansk stil om besøget i zoologisk have.

Tak for en fin gennemgang.

"»Det her er virkelig dårlig timing af Datatilsynet. Alle lærere og forældre bliver unødigt bekymrede op til skolestart. Det er ærgerligt og mærkeligt, at en eneste kommune skal tage konsekvenserne af noget, der er udenfor deres rækkevidde,« fortæller hun til Politiken. Også Lars Rich, it-ansvarlig i Helsingør Kommune, kritiserer tilsynsmyndighedens timing og har bedt om en fristudsættelse for, hvornår skolerne skal skrotte deres Chromebooks. Til Politiken udtaler han: »Vi gør alt, hvad vi kan, hver eneste dag og i alle vores IT-systemer for at overholde reglerne. Det ville være helt på månen at tro, at vi går på arbejde uden at levere den bedste beskyttelse«."

Prøv bare med lidt skyld-trip og martyrium - det er alligevel jeres egen skyld. I har haft masser af tid og fået masser af advarsler. Hvis man virkeligt gjorde alt hver dag for at overholde reglerne, og man var sikker på, at man leverede den bedste beskyttelse, ville vi jo ikke stå med dette problem nu. Det gør vi, fordi digiforførte administratorer og politikere netop gang på gang har ignoreret regler og påbud og sund fornuft, fordi Google via utallige lobbyist-tiltag har bildt dem ind, at verden ikke kan dreje rundt uden Google. Det er værre end en religiøs sekt - eller rettere: Det er en religiøs sekt. Kommunen siger det jo selv:

"»Der er nogle af dem (risici, red.), vi bliver nødt til at leve med i forhold til, at vi rent faktisk har et produkt, vi gerne vil bruge, samtidig med, at risikoen vurderes at være lav,« fortæller Kristjan Gundsø Jensen, centerchef i Helsingør Kommunes afdeling ‘Job, Borgerservice og Teknologi’, til Version2 sidste december."

Man valgte bevidst at ignorere risici og regler - og man indrømmer det. Man agerede Googles nyttige idioter og trojanske heste, man solgte børnene som malkekvæg for tech-giganterne, og man vidste det. Kynisme ud over alle grænser.

Så kom ikke her og sig, at den aktuelle misere er alle andres skyld. Det er jeres, og I burde i mine øjne drages til ansvar for det, for I har bevidst brudt loven! Jeg ville gerne have at vide, hvem præcist, der traf beslutningen om Google Chromebooks til børnene.

Fra anmeldelsen af Markus Bernsens "Danmark Disrupted" i Information:

"Hvorfor har den populære californiske tænketank forelsket sig i Danmark og omvendt? Under et interview med Rob Nail finder Bernsen et muligt svar.

Danmark er et trygt og tillidsfuldt land, hvor politikerne er til at tale med. Det danske velfærdssamfund er desuden et godt sted at lave eksperimenter, fordi det sociale sikkerhedsnet gør det muligt at løbe flere risici og tilpasse sig ændringer.

På få år er Danmark blevet et digitalt eksperiment, som skal tjene som model for resten af verden – hvis digitaliseringen går godt, vel at mærke."https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2019/05/ny-bog-danmark-indgaaet-pagt-techgiganterne-ingen-kender-konsekvenserne

Vore ukritiske og letforførte (bestukne?) beslutningstagere har med et snuptag udnævnt den danske befolkning til umælende forsøgsdyr for techgiganterne. Det er ikke gået godt, skulle jeg hilse og sige. Hverken generelt, eller i skolerne.
Tak til Jesper Graugaard, som startede oprydningen i Googles besættelse af Danmark.