Fra Magnus og Myggen til James Bond: Her arkiveres Danmarks digitale kulturarv

6. maj kl. 12:2511
Allan Christophersen.
Illustration: Benjamin Bøllehuus.
Fysiske datamedier som CD-ROM’er og disketter holder ikke for evigt, og derfor skal de digitaliseres.
Artiklen er ældre end 30 dage

I et kontor på det Kgl. Bibliotek i København er hylderne fyldt til randen med alskens spillekonsoller, mens papkasser proppet med spil stabler sig op på gulvet. På væggen hænger en plakat med Magnus & Myggen, mens Skærmtrolden Hugo troner frem på et fjernsyn af ældre dato.

Her sidder Allan Christophersen til daglig. Han er ansat hos det Kgl. Bibliotek til at digitalisere spil, der bidrager til den danske kulturarv, og bærer titlen spilarkivar.

»Selv de små og ubetydelige spil opbevarer vi, for de fortæller en historie om kulturen på daværende tidspunkt,« siger Allan Christophersen. 

»Mange folk i spilindustrien er startet med at udvikle små spil prototyper i Flash eller til GameJams (begivenhed over 1-3 døgn, hvor deltagerne laver et spil fra bunden) - måske de nu sidder og udvikler på det kommende James Bond-spil fra IO Interactive.«

Spillene bliver aktivt indsamlet

Men før spillene kan digitaliseres, skal de indsamles. Det gør et betydeligt indhug i Allan Christophersens arbejdstid, for det er ikke så ligetil at få fingrene i et spil fra starten af 1990’erne. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fleste andre institutioner beror sig primært på at få spil doneret, men på det Kgl. Bibliotek indsamler man aktivt spillene selv. Det kan være ved at finde spil til loppemarkeder, i genbrugsbutikker, ved at browse på obskure hjemmesider eller via de sociale medier, fortæller Allan Christophersen.

Udover den aktive indsamling har spiludviklere i Danmark via pligtafleveringsloven en lovmæssig forpligtelse til at indlevere to eksemplarer af et nyt spil med henblik på opbevaring.

Før et spil bliver opbevaret, skal der være et betydeligt dansk bidrag til produktet. Det defineres som Danica og er værker af kreativ natur, hvor enten én eller flere danskere har leveret et større bidrag til udviklingen af spillet. Et eksempel er Elder Scrolls-spillene, hvor der var en dansk spildesigner involveret.

Samtidig kan det også være et spil, der berører den danske kulturarv. Af netop den grund bliver alle LEGO-spillene indsamlet.

Inden Allan Christophersen får et gammelt spil i hænde, skal spillet katalogiseres. Det sker ved hjælp af en række metadata - spillets titel, beskrivelse, udgiver og fysiske mål, for blot at nævne nogle få. Når dét er gjort, kan digitaliseringsarbejdet begynde.

CD-ROM’er og disketter holdet ikke for evigt

På det tætpakkede kontor hiver Allan Christophersen et eksemplar af spillet Franklin the Turtle - på dansk kendt som Morten Skildpadde - til GameBoy Advance frem og placerer det i en maskine ved navn Retrode 2. Snart toner den ikoniske jødeharpe fra intromelodien til Morten Skildpadde frem, og Allan Christophersen kan konkludere, at spillet ikke lader til at være beskadiget.

Det er dog langt fra altid tilfældet med de spil, der når forbi spilarkivarens gemakker. Med tiden kan de forskellige datamedier nemlig henfalde og det data, der er lagret herpå, kan gå tabt.

»En CD-ROM har en anslået levetid på 20-25 år, da den langsomt begynder at få ‘disc rot,’ hvor den kemiske komposition med tiden begynder at modarbejde hinanden,« forklarer Allan Christophersen.

»Et andet eksempel er en 8-tommers diskette, hvor dataen bliver lagret magnetisk. Det betyder, at de forskellige sektorer med tiden vil begynde at udligne hinanden.«

Så inden datamedierne går i forfald og henstiller et spil som Morten Skildpadde til forglemmelsen, hiver Allan Christophersen altså spillet over på computeren. Til det har han en række forskellige maskiner, der bruges alt efter hvilken platform, spillet er udviklet til.

Når spillet først er kommet over på computeren i form af en fil, kan det testes med en emulator, der er et stykke software, der emulerer en anden platform, eksempelvis en GameBoy Advance, på computeren, for at tjekke, om spillet stadig virker.

Retrode 2
Illustration: Benjamin Bøllehuus.

Skal kunne forstås af en forsker om 100 år

Efter at være blevet godkendt til at fungere tilfredsstillende, skal filen karakteriseres ved at udpensle, hvordan filen er blevet til, og hvilken software og hardware, der er brugt. Her kædes filen også sammen med den bibliografiske metadata.

Udfordringen består i at skulle forklare det på en sådan måde, så en forsker om 100 år kan finde hoved og hale i, hvad de kigger på, fortæller Allan Christophersen.

 Efter endt karakterisering sendes det fysiske spil til opbevaring på et magasin, hvor det står i en syrefri kasse på et tørt, nedkølet sted. Filen og den dertilhørende beskrivelse bliver nu sendt gennem et bevaringssystem, hvor den bliver yderligere beskrevet og får tilført en checksum.

Her overtager Allan Christophersens kollega Eld Zierau forklaringen.

En kopi af en kopi

Hun er ph.d. i digital bevaring og arbejder som seniorforsker i digital bevaring ved det Kgl. Bibliotek og forklarer, at strategien på det Kgl. Bibliotek er målrettet en opbevaring på 100 år, hvilket intet datamedie kan præstere.

Hun forklarer, at filen bliver sendt til bitbevaring i tre kopier, efter den har fået tildelt sin checksum.

»En checksum er en slags fingeraftryk for en fil og er en udregning på en fil, som gør, at den altid vil respondere med en bestemt sum - typisk 64 eller 128. Summen bliver genberegnet løbende og sammenlignet på tværs af de forskellige kopier, så vi kan sikre os, at den ikke er blevet anderledes siden sidste genberegning,« fortæller Eld Zierau.

Udover det tages der også ekstra kopier af selve checksummerne, som man kan holde op mod de originale, hvis der skulle ske fejl på to ud af de tre oprindelige kopier. Kopierne kan bruges i en votering, så man er i stand til at fastholde, hvor den oprindelige kopi er.

Alt dette foregår via en infrastruktur til bitbevaring, som det Kgl. Bibliotek har udarbejdet i fællesskab med Rigsarkivet - bitrepository.org - og sker automatisk. Via infrastrukturen kan Eld Zierau og hendes kolleger løbende tjekke, hvornår en checksum sidst er blevet genberegnet og sikre sig, at alt er, som det skal være.

»Hvis vi finder en fejl, får systemet ikke lov til automatisk at erstatte med det, der ligner den rigtige kopi,« siger hun. »Er der fem stemmer mod én, er det ikke den store operation, men er der tre forskellige helkopier og nogle checksummer, skal vi ind og vurdere hvilken kopi, der er den originale.«

Besøget hos det Kgl. Bibliotek lakker mod enden, og på falderebet svarer Eld Zierau prompte på, hvorfor det er vigtigt at bevare kunstformer som computerspil for eftertiden.

»Det er vores fælles hukommelse. Fundamentet for vores demokrati er, at vi har den her viden og kan kigge tilbage. Det er simpelthen det, der definerer os.«

Spilarkivering
Illustration: Benjamin Bøllehuus.

 

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
10. maj kl. 14:54

Bliver det så muligt at spille spillene? Det kræver naturligvis at rettighederne er udløbet etc. men det kunne være ret sjovt retro.

1
6. maj kl. 14:02

Fysiske datamedier som CD-ROM’er og disketter holder ikke for evigt, og derfor skal de digitaliseres.

Det er så nok V2 og ikke biblioteksfolkene - men er CD'ere og disketter ikke i forvejen digitale? ;-) Der findes enkelte analoge kopisikrede disketter, men de kan jo slet ikke digitaliseres.

9
9. maj kl. 12:30

Allan her. Ordet "digitalisering" i denne sammenhænge er ikke Benjamins skyld. Det er naturligvis ikke det korrekte term at bruge, men havde Benjamin skrevet "medie migreres" ville betydeligt færre læsere formentligt have forståelse for hvad der mentes, så det var en anbefaling fra min side for at øge læsbarheden.

4
6. maj kl. 19:52

Registreringen på mediet er grundlæggende analog. Det der kommer ud af et læsehoved er analogt. Herefter kvantificerer man det i amplitude, typisk ved at have nogle tærskelværdier for spændinger, tærskler der godt kan være dynamiske f.eks. en middelværdi af spændingsspidser. Herefter kvantificeres signalet i tid. Det giver så en række "nuller" og "ettaller". Herefter er vi ovre i det digitale domæne hvor man kan beregne checksummer og lave fejlkorrektion. For en CD-ROM en ganske kompleks algoritme (Reed Solomon encoding). Dette sikrer at membranen i højtalerne ikke "kommer farende ud i hovedet på en" fordi der er en ridse på CD-ROMen.

7
8. maj kl. 22:26

Chris Bagge skrev: Herefter kvantificerer man det i amplitude, typisk ved at have nogle tærskelværdier for spændinger, tærskler der godt kan være dynamiske f.eks. en middelværdi af spændingsspidser.

Det gælder jo for det meste digitale elektronik. Det er et spørgsmål om en analog størrelse (størrelser) fortolkes som analoge størrelser (så er det ikke digitalt) eller som diskrete, tællelige værdier (og så er det digitalt).

Om analog elektronik så er helt analog, kan man diskutere fredag aften. For en ladning kan ikke variere kontinuert. Der vil altid i sidste ende være tale om en elektron mere eller mindre.

2
6. maj kl. 16:54

Der findes enkelte analoge kopisikrede disketter, men de kan jo slet ikke digitaliseres.

Kan du nævne bare ét (1) eksempel på en "analog" diskette (som er kopisikret)?

Eventuelt med en reference;-)

Mht. til digitalisering - disse medier har vel også begrænset holdbarhed; selv i "skyen". Der bliver HDD/SSD/EPROM også udskiftet, når de begynder at få læsefejl nok.

"Digital" er et virtuelt begreb, som selvfølgelig bygger på analoge magnetiske eller optiske medier.

8
9. maj kl. 09:10

Nis Schmidt skrev: Kan du nævne bare ét (1) eksempel på en "analog" diskette (som er kopisikret)?

Jeg tror Ditlevs lille trykfejl giver en misforståelse; der er tale om "analogt kopisikrede disketter", ikke analoge disketter :-)

6
8. maj kl. 22:18

Nis Schmidt skrev: Kan du nævne bare ét (1) eksempel på en "analog" diskette (som er kopisikret)?

Fænomenet blev brugt til nogle programmer i begyndelsen af 80'erne. Disketten var som udgangspunkt helt normal og kunne læses som andre. Men på en bad sector var der enten en påført skade eller skrevet en for svag magnetisering. Når programmet kørte, læste det den den pågældende sector flere gange (uden om OS). Hvis den læste værdi varierede, var alt ok, og programmet kørte videre. Hvis den læste værdi altid var den samme, måtte der være tale om en kopi, og programmet nægtede at køre. Man kunne så ikke få meget ud af at installere programmet på en harddisk.

Det blev kun brugt i få tilfælde - og jeg har aldrig set sådan noget, men der var en del artikler om det. Og så lavede en eller anden et analogt diskettedrev, der fik de "uldne magnetfelter" med over.

Som sædvanlig er min anekdotiske hukommelse også ulden, men andre har dog hørt om den slags.

https://scarybeastsecurity.blogspot.com/2020/12/the-cleverest-floppy-disc-protection.html

3
6. maj kl. 19:38

Nis Schmidt skrev: Kan du nævne bare ét (1) eksempel på en "analog" diskette (som er kopisikret)?
Nu er selve registreringen af data på en floppy disk / diskette eller for den sags skyld en hard disk er analog, og det har man udnyttet. En mulighed var at når programmet først var installeret kunde det ikke køres på andre maskiner. Dette kunne for eksempel opnås ved at programmet, i forbindelse med installationen målte og registrerede omløbshastigheden på diskettedrevet. Hvis den ikke var den samme næste gang den blev afspillet ville programmet ikke køre. Der blev også arbejder med at "svække" skrivningen på disketten så den ville generere fejl ved læsningen, fejl der dog kunne overkommes med fejlkorrigerende koder. En kopi af disketten ville ikke have denne fejl. Hvis ikke den fejl opstod i forbindelse med afspilning ville programmet ikke køre. Du kan eventuelt google "Floppy copy protection methods" og blive klogere.

5
6. maj kl. 21:12

Chris Bagge skrev: Du kan eventuelt google "Floppy copy protection methods" og blive klogere.

Det bliver ikke nødvendigt for mig - og det svar kan du så "tænke" lidt over.

Vi tager lige sidste sætning af den kommentar du svarede på igen.

"Digital" er et virtuelt begreb, som selvfølgelig bygger på analoge magnetiske eller optiske medier.

I øvrigt er dit uddybende svar i #4. vist så tæt som vi kommer på det;-)