Fra fløjlshandsker til jernnæve: Offentlig digitalisering underlægges centrale krav

Danmark får snart en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, som rækker frem til år 2020. Den vil sandsynligvis indeholde skærpede fælles krav for at undgå it-skandaler som EFI og Rejsekort.

Fælles standarder, fælles it-arkitektur, fælles prioritering og fælles planlægning. Det er nogle af nøgleordene i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som endnu ikke er færdig, men som der alligevel blev løftet lidt af sløret for på Dansk ITs årlige konference Offentlige digitalisering, som blev afholdt i Aarhus onsdag og torsdag.

Tydeligt på konferencen er det, at offentlige it-skandaler som Skats EFI og til dels Rejsekortet har sat så store aftryk hos de centralt placerede chefer hos Danmarks digitaliseringsmyndigheder, at man nu gør alt for at få centraliseret de principper, som it-projekterne udvikles og styres ud fra.

Powerpoint fra oplæg fra Digitaliseringsstyrelsen på konferencen Offentlig digitalisering

Direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen kaldte i åbningsdebatten Skats EFI – som vel at mærke koster skatteyderne milliarder i tabt skatteinddrivelse - for et it-projekt, hvor man forsøgte at digitalisere en 'uduelig lovgivning.'

Og fremhævet blev også Rejsekortet, hvor man satte strøm til et utal af amtslige takstzoner, hvilket førte til et projekt som langt hen ad vejen har givet bagslag for brugerne og manglende realisering af gevinster.

Selv om alle vedkender sig en tradition for, at regioner og kommuner selv har stor magt over, hvordan forvaltningen skal drives og udvikles, er der ingen tvivl om, at den nye digitaliseringsstrategi, som skal dække perioden 2016-2020 vil indeholde elementer med langt mere central styring.

På embedsmændssprog lyder det ikke så bombastisk, men signalerne er ikke til at tage fejl af:

»Noget af det, der er allermest behov for, er styring. Meget fællesoffentligt arbejde har kørt i 15 år. Men skal vi nu virkelig give området et løft, er der brug for en forstærket mekanisme med styrket fælles fodslag – med noget hårdere governance ind i arkitekturprincipperne,« sagde chefkonsulent Michael Bang-Kjeldgaard, under et oplæg på digitaliseringskonferencen.

»Vi skal længere ned end bare principper, og vi skal længere ned end til beslutningstagere, der tager beslutninger på et overordnet niveau,« sagde Michael Bang-Kjeldgaard.

Powerpoint fra oplæg fra Digitaliseringsstyrelsen på konferencen Offentlig digitalisering

Flere gange på konferencen blev det også understreget, at vi står i en tidsalder, hvor mulighederne med it-teknologi er enorme, genereringen af data er enormt og behovet for digitalisering for at sikre en effektiv offentlig sektor ligeledes er enormt.

»Data er helt centralt, og det handler alt sammen om deling af data og genbrug af data. Det er dagsordenen og det er højt oppe i prioritet, «sagde han.

Men netop som følge af de eksplosivt stigende muligheder med f.eks. big data og intelligent software, er der også behov for en strammere styring for at de offentlige enheder ikke flakser i alle mulige retninger ud fra hver deres principper.

»Vi er ved at geare os til at have en maskine, der kan håndtere uendelige behov med uendelige data til rådighed, der kan anvendes til uendelige mange formål,« sagde Michael Bang Kjeldgaard og nævnte fem fokusområder, hvor den nye digitaliseringsstrategi vil sætte ind:

Powerpoint fra oplæg fra Digitaliseringsstyrelsen på konferencen Offentlig digitalisering

Strategiens initiativer skal:

  • Anvende fælles metode og underlægges arkitekturreview
  • følge fælles retningslinjer m.v. for god dataforvaltning og aftaler om deling af data
  • indgå i og bidrage til en tværgående koordinering af databehov og dataforbedringer
  • anvende den fælles arkitektur og infrastruktur til at beskrive, udstille og dele data
  • anvende grunddata og andre delte data egnet til genbrug hvor relevant

Konkret vil man altså sikre, at det offentlige ikke gentager de samme arbejder.

»Men vi skal have løftet niveauet, så vi kan dele data på en sikker og effektiv måde.«

Digitaliseringsstrategien forventes at blive færdig og dermed offentliggjort til sommer, hvis alt går vel.

Følg forløbet

Kommentarer (3)

Jesper Frimann

Nu hvor Informations sikkerhed først kommer ind i som nummer 9 af de 10 offentlige IT-arkitektur principper, kan jeg godt blive bekymret.
For mange af os borgere er informations sikkerheden for vores personlige data jo nummer 1.
Jeg bliver bekymret over, at det ikke har en mere fremtrædende plads, der er meget 'finansministeriet over det her oplæg', altså kroner og øre.
Jeg som borger ønsker ikke at skat skal kunne se mine sundhedsdata. Jeg vil ikke kontaktes af en forsker fra firma XXX, fordi mine sundhedsdata kunne være relevante. Jeg ønsker ikke at justitsministeriet skal kunne se mit politiske tilhørsforhold.

// Jesper

Markus Hornum-Stenz

For mange af os borgere er informations sikkerheden for vores personlige data jo nummer 1

Det er der ikke meget i "mange af os borgere"s brugsadfærd som tyder på...
Hvor mange mennesker har kryptering af deres harddiske på deres PC'er, vil betale for antivirus på deres mobiler, gemmer deres NemID kort som foto på deres mobil eller vælger IT-udstyr udfra hvor sikkert det er?

Generelt set er informationssikkerhed besværligt, så når det kommer til folks handlinger, så betyder det som oftest mere at funktionalitet og brugervenlighed er i orden og at det er til at betale - først derefter kommer sikkerhed.

Jesper Frimann

Det kan der være noget om, at flertallet af danskere ikke passer på deres data. Det gør man, fordi man bare er mennesker. Man forstår jo ikke altid faren, med mindre man har prøvet noget selv, der gør at man forstår, at det er vigtigt.
Desuden så lever vi jo i et samfund, hvor man som borger har en forventning om, at de mange mange skattekroner man betaler faktisk bliver brugt til at beskytte borgerne. F.eks. har man jo også en forventning om at når man køber et elektrisk apparat så efterlever det danske(EU) krav til sikkerhed, så det ikke eksploderer når du sætter det i kontakten.
Man har en forventning om, at det medicin man bliver ordineret hos lægen er sikkert, og at du ikke gror et ekstra øje midt i panden, når du tager en hovedpinetablet.
Du har også en forventning om at når du bliver indlagt på et offentligt hospital, så prøver hospitalet at helbrede dig, ikke få dig til at blive mere syg.
(Selvfølgelig kan man sige, når man nu følger lidt med, hvad sparekniven betyder for sundhedsvæsnet i bred forstand, så har man travlt med at gøre både personalet og patienterne syge. )

Så selv om borgerne ikke helt forstår vigtigheden i at deres 'offentlige' data skal beskyttes, betyder det ikke, at de ikke skal beskyttes. Og ja.. offentligheden forstår det ikke helt.
Se f.eks. indbruddet hos CSC, hvor lidt en 'skandale' det egentlige blev opfattet som, det fås jo næsten ikke værre... vi snakker fuld adgang til kørekort registret og Schengen systemerne... helt ærlig.. Det er da fantastisk, at der ikke er rullet offentlige IT-chef hoveder på stribe. Og at der ikke er udstedt nye kørekort til alle, men det er selvfølgelig dyrt.

Hvis man følger lidt med i offentlige udbud m.m. så er det jo ikke fordi, man ikke allerede laver samme fejl igen andre steder.

Og det drejer sig IMHO også om at beskytte borgerne mod 'det offentlige'. Den mængde af data, som det 'offentlige' ligger inde med om borgerne, er enorm stor. Og det er vigtigt, at disse data klassificeres og at ansatte i det offentlige kun har adgang til den data de behøver. Desuden skal/bør borgerne også have mulighed for, at tillade/nægte, at dele af det offentlige får adgang til dele af data.

Sidste gang jeg skulle flytte måtte jeg 3-4 gange på kommunen... ja.. for at ordne noget der burde kunne være ordnet ved et fysisk fremmøde. Det der dog chokerede mig mest var, at den venlige dame på kommunen, nemt kunne slå 'tillad at bruge nemid, som digital signatur på offentlige hjemmesider', på hendes 'system', uden at jeg fik en mail, eller skulle skrive under på noget eller.. det er for mig seriøs mangel på basal IT-sikkerhed.
Grunden til at jeg måtte ned på kommunen anden gang var, at for at kunne bruge nemid som digital signatur, så jeg kunne skifte folkeregister adresse.. så skulle jeg have et nyt papkort... sendt til min.. folkeregister adresse.. hvor jeg jo var flyttet fra. Ja hønen og ægget. Ja man kan kun forbløffes...

Min personlig mening er.. efter både at have arbejdet IT-udbud i det offentlige, været konsulent i det offentlige og arbejdet på leverandør siden, er at man er nødt til, at flytte IT funktionerne ud fra Finansministeriet, og meget gerne ud i en selvstændig enhed, hvor 'ledelsen' ikke nedarver mål, målaftaler, strategier og visioner fra finansministeriet. Det er bare ikke godt, efter min mening, at have et så tungt fagområde, som IT er blevet i det offentlige, siddende et sted, hvor det bliver betragtet, som et 'blunt instrument', som kan bruges til at spare penge med.

Det nytter jo ikke at vi har IT skandale på IT skandale i det offentlige, som koster.. mange mange millarder.. og det offentlige smider om sig med borgernes data. Alt imens vi har NewPublicManagement chefer der løber rundt og prædiker om hvordan man vil spare mange penge ved at konkurrence udsætte de systemer, der faktisk virker. Alt imens de får 100% udbetaling på deres bonusser. Det er noget rod, IT er så vigtigt for det offentlige, at det ikke bare høre hjemme i 'kassemesterens' venstre baglomme.

// Jesper.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen