Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

24. april 2019 kl. 05:0949
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år
Illustration: PathDoc/Bigstock.
I starten af programfasen har man undladt at forholde sig til flere opgaver, der har kritisk karakter for projektet, mener it-professor.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Prisen for udviklingen af et nyt it-system til ejendomsvurderinger nærmer sig 1 milliard kroner, og dermed er beløbet vokset til det tidobbelte af det, som Skatteministeriet forventede, da it-projektet blev sat i gang for blot fire år siden.

Det oprindelige skøn fremgår af et projektinitieringsdokument fra 2015, der var startskuddet i udviklingen af det nye it-system til ejendomsvurderinger, og som Version2 har fået aktindsigt i.

Dengang kom Skatteministeriet frem til en pris på 81,8 millioner kroner – i dag er der et investeringsbehov på 960 millioner kroner.

»De samlede omkostninger til egenudvikling af it-systemet vil udgøre i størrelsesordenen 81,8 mio. kr. (inklusive renter og risikopulje) over hele udviklingsperioden,« lød skønnet dengang i projektiniteringsdokumentet.

Udenfor scope

En central årsag til den enorme fordyrelse af det nye it-system til ejendomsvurderinger er, at projektet i 2015 var afgrænset til kun at gælde udviklingen af it-systemets fundament.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vurderer professor ved IT-Universitetet Søren Lauesen efter at have gennemgået projektinitieringsdokumentet fra 2015.

Han peger på, at både udviklingen af de beregningsmodeller, der skal bygges ovenpå selve it-systemet og rensning af de data, der skal bruges i systemet, lå udenfor projektets scope.

At udelade disse ting svarer til at lukke øjnene for de mest kritiske dele af projektet, siger han.

»Man forholder sig ikke til, hvordan man vil finde frem til de konkrete vurderingsmodeller eller kvaliteten af de data, der skal ind i it-systemet. Det springende punkt er, om man er i stand til at beregne en ejendomsværdi, som er rimelig korrekt. Det er de slet ikke begyndt på dengang i 2015,« siger Søren Lauesen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er som et byggeprojekt, hvor man er startet med at opføre stilladset, før man har fundet ud af, hvad det er for et hus, der egentlig skal bygges.«

Ifølge it-professoren sker det ikke sjældent, at man fra starten af projektfasen glemmer at forholde sig til de sværere elementer, og at man først længere inde i projektet opdager, at der er større udfordringer end som så.

»Hvis man havde vidst, at der skulle så meget datarensning til, og at det var så uklart, om man overhovedet kunne beregne ejendomsværdier, så tror jeg ikke, at man havde startet projektet i sin tid. Man kunne i stedet have valgt den enkle og billige løsning: En ejendom beskattes af seneste købspris,« siger Søren Lauesen.

PID kan ikke bruges

Version2 har kontaktet Skatteministeriets Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) for at få oplyst, om de opgaver, der blev udeladt fra prisestimatet i projektinitieringsdokumentet fra 2015, er medregnet i det nye budget for it-systemet.

I tilfælde af, at den nye prisvurdering på omkring 1 milliard ikke indeholder opgaver som datarensning og vurderingsmodeller, vil den samlede pris for ejendomsvurderingsprojektet være endnu højere.

For nærværende afventer Version2 stadig svar på dette.

Programchefen for ejendomsvurderingsprojektet, Mette Ring Rossing erkender dog i første omgang overfor Version2, at prisen for projektet har flyttet sig markant siden 2015, fordi man dengang ikke havde en klar ramme for, hvad det nye it-system egentlig skulle kunne.

»Ja, man kunne jo åbenlyst ikke bruge projektinitieringsdokumentet til at sige, hvad det her system ville koste. Men der er behov for sådan et dokument for at komme i gang med et nyt system, og det var jo ganske vigtigt på daværende tidspunkt, fordi man stod i en situation, hvor de gamle vurderinger var blevet suspenderet. Man lavede en afvejning, hvor man vurderede, at det var vigtigere at komme i gang end at have fuldstændig klart grundlag fra starten. Også selvom det normalt foregår i den omvendte rækkefølge,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lignende udtalelse kom fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), da skatteministeriet meldte offentligt ud, at udgifterne til it-udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem nu ligger på lidt omkring 1 milliard.

»Set fra politisk side er det ikke tilfredsstillende, at vi først langt inde i et så stort projekt har et endeligt overblik over, præcis hvor meget der skal investeres,« lød det fra skatteministeren i pressemeddelelsen.

Læs interviewet med Mette Ring Rossing, programchef for ejendomdsvurderingsprojektet, om prisudviklingen på projektet.

49 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
50
29. juli 2019 kl. 04:49

Det burde laves i COBOL med DB2 - det plejer at virke :)

48
28. april 2019 kl. 18:44

Så skal du have mange penge - og være villig til at miste dem :-D

47
28. april 2019 kl. 14:40

Du synes meget opsat på at få det over i det religiøse ;)

Men nej, det er ikke et spørgsmål om tro. Der skal blot være en borger som kan se fidusen i at gøre det, så har du problemet. Og den borger sidder lige nu og skriver til dig. Så vi behøver ikke et eksistens bevis for det.

Og jeg ville slet ikke gøre mig ulejligheden at undersøge hvert bud grundigt. Jeg ville lade de store tals lov hjælpe mig til at sikre en solid indkomst.

46
28. april 2019 kl. 14:17

Her er vi så ude i noget med tro, og jeg deler ikke din tro.

Jeg tror at risikoen for at miste de 10 gange større gebyr afholder folk fra at byde uden at have undersøgt det grundigt forinden.

45
28. april 2019 kl. 13:53

ok.

Så som spekulant skal jeg bare finde en population af husejere som med mere end 80% sandsynlighed ikke vil sælge, så kan jeg tjene penge på at genere dem.

Den eneste måde de kan slippe for at betale til mig hver måned, hvis de ikke vil sælge, er at få det sat i kommision, så slipper de med at blive generet af mig en gang om året.

Men de kan jo bare sætte vurderingen højt, siger du. Ja, forudsat at de har råd til at betale de dermed høje ejendomskatter. Hvis de ikke har det må de være parat til at sælge. Og da udgiften for mig er lille (5 promille af bud) går det nok hvis jeg af og til må afslå et bud, så længe vi er under de 20% af tilfældende.

Jeg vil jo nok ikke være ene om den ide, så der vil blive en kamp om at få lav latens tid til systemet. Men det kender man jo allerede fra hurtig handel på børsen, så det skulle nok kunne lade sig gøre ;)

Hvor længe mon systemet skal køre før vi er i en situation hvor stort set alle ejendomme er i årlig kommision?

43
28. april 2019 kl. 13:22

Uanset hvordan du justerer satserne, belønner dit forslag private aktører der har til hensigt at udnytte folk der ikke er interesseret i at sælge. Med mindre du fjerner incitamentet ved at sætte det til 0.

Et opklarende spørgsmål, hvad menes med: "Der kan højst bydes én gang om måneden."

  • en gang om måneden per ejendom (matr)?
  • en gang om måneden per borger (CPR?/CVR?) ?
  • en gang om måneden per ejendom/borger?
42
28. april 2019 kl. 13:11

Nul kroner vurderingen er løst ved at man betaler i forhold til buddet.

41
28. april 2019 kl. 13:09

Hej Sune

Så stoppede enigheden desværre.

Der er ikke tale om privatisering.

Og vi kan hver for sig tro hvad vi vil.

Hvis det viser sig at satserne er uhensigtsmæssige, så må de tilpasses hen ad vejen.

Alternativet har foreløbig kostet en mia. og fungerer ikke.

40
28. april 2019 kl. 13:09

Jeg kan forresten ikke lige se hvad du har gjort for at undgå mit oprindelige 0 kr vurdering problem?

For slet ikke at snakke om negativ vurdering ;)

39
28. april 2019 kl. 13:03

Det var så lidt.

Jeg tror ikke det er en god ide at give byder nogle penge hvis det kommer i kommision. Det er måske 10-20% af husejere der har lyst til at sælge deres hus, de resterende 80-90% vil formentlige foretrække at lade det gå i kommission, for at slippe for bøvl det næste års tid. Der er vil så blive en lille business i at så hurtigt efter et år at kunne byde igen så man får de 1 promille ned i foret. Jeg har svært ved at se samfundsværdien i denne privatisering af indrivelse af ejendomsskat...

38
28. april 2019 kl. 12:39

Hej Sune

Tak igen, jeg har rettet teksten til.

Det var ikke hensigten at forslaget skulle have politisk slagside

37
28. april 2019 kl. 12:28

Jeg ved ikke om du vil se det som en bug eller en feature, men så vidt jeg kan se har dit forslag som konsekvens at den med den største formue, med statens hjælp, kan tvinge hvem som helst de måtte ønske til at gå fra hus og hjem. Hvis jeg var en rendyrket kapitalist var jeg nok allerede kommet i bukserne over mulighederne. Som gammel sentimental socialist, der ønsker en verden hvor også folk uden stor formue kan bo trygt med deres børn, synes jeg dit forslag er i særklasse frastødende... eller uigennemtænkt... ;)

36
28. april 2019 kl. 11:43

Hej Sune

Det var godt tænkt - tak for det.

Jeg har rettet teksten og håber at have lukket det hul.

Kan du finde flere huller ?

35
28. april 2019 kl. 11:00

Hel fin løsning.

Jeg sætter min vurdering til 0 kr, så er det gratis for andre at byde og gratis for mig at sige nej.

Og hvis skatten beregnes på grundlag af vurderingen slipper jeg også for skat.

Lyder lidt som et columbus æg...

33
24. april 2019 kl. 18:37

om hele øvelsens formål i virkeligheden er at kunne sige til folk, der finder en vurdering ude af trit med virkeligheden: "Det er et system til en milliard, der har været 5 år undervejs, som har vurderet din ejendom, så mon ikke det ved bedre end dig. Så klap venligst i !" Og så blev det lige pludselig alle pengene værd ;-)

31
24. april 2019 kl. 17:50

Det er vel få lande som har så kompleks vurdering , hvis vurdering var det samme som salgs værdi ville det være en del som blev beskattet ud af deres bygning , tilbage til overkompleks lovgivning.</p>
<p>Simplificer og derefter start kodning

Jeg forstår ikke hvad du siger. Siger du at en ejendomsvurdering ikke skal tilstræbe at ramme den aktuelle markedspris? Og hvis ikke den skal det - hvad skal den så - og hvorfor? Og er der så nogen grund til at kalde den for en ejendomsvurdering?

30
24. april 2019 kl. 17:44

Som skatteyder er det også mere spiseligt når man kan gennemskue hvordan den skat man betaler er fremkommet.

Men, som Centraladministration (og steder som Rusland og Iran i övrigt) så er det meget mere spiseligt hvis borgerne aldrig er helt sikre på at de har deres på det törre i forhold til de sanktioner de risikerer hvis de ikke har. Så har man en snor i befolkningen, kunne man mene.

"Slotsholmen" er i det hele taget forblöffende indädte, i hvert fald for et såkaldt liberalt demokrati, med at sikre at "systemet" skal kunne se alle "vores kort" og ingen skal kunne se "deres"!

Man tänker at de er bange for noget.

28
24. april 2019 kl. 17:33

En voldsom forenkling af lovgivningen ville nok hjælpe gevaldigt på situationen.

Det man ikke har tänkt over med "Juhuu-digitaliseringen" er at i de gode gamle analoge dage, der gjorde det ikke så meget hvis nogle politikere fik sat så mange fedtede fingeraftryk på en lov at den blev uforståelig fordi "man" nede i administrationen ignorerede makvärket, så vidt det var muligt, og lavede en ordning om hvordan loven skulle forvaltes som virkede nogenlunde rimelig. Nogen gange blev der et cirkuläre ud af det.

Med "digitaliseringen" kan man ikke längere bare route uden om ubrugelig lovgivning, den skal jo programmeres og man fölger op!

Så nu fanger bordet på den måde at lovgivningen skal kunne compiles til entydig og testbar "kode"; Det finder man så ud af at det er der så ikke meget Dansk lovgivning der faktisk kan. Der er heller ikke nogen der har tänkt at datagrundlaget kunne väre forkert eller mangelfuldt nok til at det ikke direkte "bare" kan anvendes.

Der ligger simpelthen en enorm oprydningsopgave som blokerer for alt det vidunderlige som vores politikere er blevet bildt ind at man kan med "digitaliseringen", men, vedligeholdelse og oprydning er jo kedelige ting så politikerne vil meget hellere "se fremad" og pöse mere skinnende IT-lak på den pletvis rådne facade frem for at inspicere og bytte trävärket först.


En anden ting er at Danmark tror at man i Danmark er meget bedre til alt end alle andre er, så derfor kan vi göre alting arbiträrt komplekst, fordi det kan vi sagtens håndtere, så dygtige vi er til alting.

Så, I Danmark er der ikke noget sjusk med at tage den nemme vej ud som Svensken der er så totalt dumme at de beregner ejendomskat af salgsprisen, nähä, indsamling af 290 helt perfekte parametre og et MI-system svarende til Google, DET er Danske Värdier stöbt i IT-beton af Sovjetiske proportioner!

27
24. april 2019 kl. 17:23

Og hvorfor tror staten at ejendomsvurdering er et helt særligt unikt dansk problem som kræver en egenudviklet løsning til 1 milliard?

Har man mon undersøgt om andre stater har erfaring med automatiseret ejendomsvurdering og om de I så fald ikke kan smide repoet på GitHub?

Alternativt er problemet måske bare ikke egnet til at løse af en computer i dag, fordi der er for mange variabler som ikke optræder i de datakilder man forsøger sig med. F.eks. om badeværelset bruger pæne klinker, hvor mange kvadratmeter det ulovlige anneks er på eller hvor høj musik der spilles i rockerborgen ved siden af.

Ellers kunne man måske skrue ambitionerne ned og vælge en metode som måske ikke er 100% præcis, revolutionerende eller slemt dyr, men tilgengæld meget gennemskuelig. En løsning hvor man fastsætter værdien hver gang boligen handles (ud fra handelsprisen) og herefter indeksregulerer den årligt baseret på udviklingen i kvadratmeterpriser i området. Som skatteyder er det også mere spiseligt når man kan gennemskue hvordan den skat man betaler er fremkommet.

26
24. april 2019 kl. 16:52

Hvorfor går det offentlige ikke ind på bolighed.dk eller dingeo.dk og henter vurderingen?

Hvor mange milliarder, har de mon brugt siden?

Mon ikke de kan få lidt kode fra nogen eksisterende sider der laver en vurdering?

25
24. april 2019 kl. 16:47

Saa skal jeg nok stoppe de 19 variable ind i xgboost for jer.

24
24. april 2019 kl. 16:02

Man kunne også på sin selvangivelse selv vurdere hvad prisen er for sin ejendom.

Nu bliver man ikke beskattet af, hvad ejendommen er værd for en selv, men af hvad den er værd for andre.

Eksempel: hvad er prisen på den ejendom, som har været i familiens eje i generationer, og hvor træet i baghaven har et hjerte i barken med ens bedsteforældres forbogstaver? Eksempel: hvad er prisen på den ejendom, som ejeren har indrettet efter sine særlige handicaps? Eksempel: hvad er prisen på den ejendom, hvor ens børn har venner på vejen og kan cykle i skole? Eksempel: hvad er prisen på den ejendom, hvor den ældre beboer bor tæt på børn og børnebørn?

For ikke at snakke om udfordringerne, hvis ejeren er teknisk insolvent.

23
24. april 2019 kl. 15:10

Man kunne også på sin selvangivelse selv vurdere hvad prisen er for sin ejendom.

...med den klausul at SKAT - efter et par forespørgsler - kan overtage ejendommen til den angivne pris på +20%.

Feks.: Selvafgivelsen = 4 mill ==> SKAT kan købe ejendommen for 5 mill hvis SKAT er uenig.

Så kan det godt være at skatte-provenuet falder - men så kan politikerne bare ændre skattesatsen op/ned.

SKAT kunne ovenikøbet samarbejde med ejendomsmæglere eller andre som fastsætter værdier, og finde en aftale om et provenu ved gensalg.

22
24. april 2019 kl. 14:50

Det private marked havde længe vidst, at den offentlige ejendomsvurdering ikke var gældende. Derfor var banker og realkreditintstitutter allerede i gang længe inden Skat startede. Men Skat ville opfinde den dybe tallerken igen - igen.

Læs mere om de private ejendomsværdiberegnere her:https://www.dingeo.dk/data/ejendomsvurdering/ og indtast evt. en adresse, hvis du vil teste kvaliteten og hvorfor det måske er svært for Vurderingsstyrelsen at ramme rigtigt.

21
24. april 2019 kl. 14:12

Mette Ring Rossing fortæller at man i 2017 fik data til rådighed med 19 variable pr. ejendom

Hvad er det de siger på engelsk: location, location, location.

Men det er nok ikke de eneste variable der kommer i spil. Men det bliver rigtig interessant når borgerne spørger indtil hvilke parametre der har haft hvilken betydning for den konkrete vurdering/beskatning.

En af målsætninger for den elektroniske selvangivelse, var at man kunne regne den igennem hjemme ved skrivebordet med en almindelige lommeregner. Jeg er desværre ikke sikker på at ICE har haft den sammen målsætning.

18
24. april 2019 kl. 14:00

Fed ide!

Jeg er temmelig sikker på at den kan beskrives i termer af Business Case, Gevinstrealisering og PID.

Det sjove bliver så hvilken forklaring SKAT vil komme op med, for ikke at at vælge netop den løsning.

17
24. april 2019 kl. 13:14

Med det perspektiv og situationsbillede, der er tegnet ovenfor, ligner det 2. udgave, af noget der heller ikke vil komme til at fungere? Mvh

16
24. april 2019 kl. 12:46

Mette Ring Rossing fortæller at man i 2017 fik data til rådighed med 19 variable pr. ejendom. Det burde da ikke tage mange måneder at se om de data kan bruges til at regne en omtrentlig vurderingssum ud. Det kræver ikke et stort system, bare lidt SQL, regneark og statistik. Det ville være en feasability test. Spild ikke flere penge før den test viser ok.

15
Redaktionschef -
24. april 2019 kl. 12:44
Redaktionschef

@Malthe - jeg synes du overser et element af spin i den pressemeddelelse fra skatteministeren, som DR helt ukritisk har videreudgivet.

Vi skriver meget gerne om PSRM når der er dokumentation for at systemet faktisk løser den opgave, som det er udviklet til. Altså bl.a. at det kan inddrive milliardgælden digitalt med bl.a. automatiseret lønindholdelse.

Din argumentation ligner meget den som de ansvarlige for Sundhedsplatformen igen og igen har fremført - nemlig at EPJ-systemet blev leveret til tiden og til prisen. Det er selvfølgelig fint, men løser systemet opgaven og i hvor høj grad er de lovede gevinster realiseret?

At et system udråbes som 'færdigt' forekommer noget tyndbenet, hvis der endnu ikke er lagt dokumentation frem for, at det kan løse den i øvrigt meget store og komplicerede opgave med at gennemføre gældsinddrivelse digitalt fra en lang række fordringshavere.

I øvrigt tager det måneder at hive dokumentation ud af Skatteministeriet så vi kan belyse hvad der er fakta og hvad der spin. Hvis projektejerne var mere villige til at dokumentere deres udsagn, ville det også fremstå mere troværdigt.

14
24. april 2019 kl. 12:23

Tak for svar, Malthe Høj-Sunesen.

"Den store variation i omfanget af forsinkelserne understøtter rådets erfaring med, at der er mange forskellige årsager til, at projekterne bliver forsinkede. Projekter med fx en høj grad af brugerinvolvering eller samarbejde mellem flere offentlige instanser, herunder involvering af EU, kræver ofte længere tid og/eller økonomi end først estimeret. Samarbejde eller uklarheder i forhold til leverandørerne nævnes også ofte af de projektejende myndigheder som en begrundelse for overskridelse af enten tidsplanen eller budget. [...] Endelig er der en række interne projektfaktorer, som genudbud, ændringer i projektets scope, manglende ressourcer, omorganiseringer mv., der påvirker projekternes planer. Det er således ikke muligt at konkludere noget entydigt om baggrunden for forsinkelserne."

Min pointe var netop, at man i det offentlige for tiden er ekstremt optagede af at registrere alt i detaljer - især borgernes privatliv, uanset om disse ønsker det eller ej. Såfremt man nu med samme iver registrede alle relevante parametre (kom gerne med forslag) ift. disse projekter og deres vel/mis-lykkede gennemførelse, kan det så virkeligt passe, at man lige på dette område ikke kan køre noget maskinlæring/algoritme/AI, som kunne sætte fingeren præcist på de ømme punkter, så disse i et eller andet omfang kunne undgås i fremtiden - med milliarder af sparede skattekroner til følge? Har nogen tænkt den tanke? Hvis ikke - hvorfor så ikke - i disse dataforblændede tider? Er det ikke lidt for bekvemt, at Statens IT-råd lander på sådan en ret valen/ulden konklusion, som ikke kan bruges til ret meget - ud over at konstatere, at rigtigt mange projekter kører i hegnet på den ene eller den anden måde.

Mon forklaringen ligger i Michael Rasmussens kommentar?Alle i gamet ved, at forhandlede slutpriser og gennemførselstider ved et projekts igangsættelse, udelukkende er udtryk for de politisk opnåelige pris og tidsrammer for godkendelse af projekter, føren pengene kan rulle til leverandørerne samt bonusser til cheferne."

Mon overvågningsiveren kun har magt på de områder, hvor det er politisk/privatøkonomisk/karrieremæssigt opportunt, nemlig der, hvor man kan knytte bånd til overvågningskapitalismen - mens det mht. sager som disse er langt mere privatopportunt at køre videre i samme lobbyist/partistøtte/statsautoriseret korruptionsmudderpøl?

13
24. april 2019 kl. 11:54

Det mest åndsvage ved at betale en regning på 1 mia kr er: at det system vi havde før kostede 0 kr. Der var ulønnede lokale synsmænd til at lave ejendomsvurderinger. Og det var ovenikøbet både pålideligt og præcist.

Da Fogh Rasmussen vedtog at skatter i al fremtid ikke skulle stige i Danmark, var der i hans optik ingen grund til at have disse synsmænd til at eksistere. Så de skulle nedlægges. Synmændene var lidt mere fremsynede end Fogh Rasmussen, så de tilbød at fortsætte deres arbejde, som jo var ganske gratis, da de var overbeviste om, at man på et tidspunkt ville få brug for ejendomsvuderinger igen. De fik nej! Hvad det reelt har kostet samfundet i manglende skatter og husejere i forkerte vurderinger, er der ingen der ved, men betydeligt mere end den mia vi nu betaler. Også får vi et meget mere upålideligt og upræcist EDB-baseret system i forhold til de mennesker, der vurderede før.

12
24. april 2019 kl. 11:28

at lovgivning og spilleregler omkring ejendomsvurdering i den hellige gule misundelsrs navn efterhånden er blevet så knudret, utydelig og fyldt op med opportunistiske indslag, at opgaven faktisk ikke kan løses med if- then logik mere. Som skatteyder synes jeg, at en 12-dobling af prisen, udover den hensynsløse skalten med midlerne, indikerer ren panik - og total mangel på overblik over hvad det exakte mål er - bortset fra flot snik og snak undervejs. En voldsom forenkling af lovgivningen ville nok hjælpe gevaldigt på situationen. Eller hvad med helt at afskaffe ejendomsskatterne og i stedet flytte det manglene provenu over på indkomstbeskatning - så ville problemet være løst på en lige så dårlig, men betydelig mere overskuelig måde !

11
24. april 2019 kl. 11:25

Mig bekendt lykkes de fleste projekter indenfor tid og pris

Den påstand understøttes ikke ret godt med citatet fra Statens IT-råd:

Af de afsluttede projekter er ca. 46 pct. gennemført indenfor den forventede tidsplan og det forventede budget.

Og så tror jeg ikke at man her på sitet hænger sig i detaljer. De omtalte "katastrofer" handler jo ikke om overskridelser på 5%, men mere når prisen fordobles, tredobles, eller værre.

10
24. april 2019 kl. 10:39

Hvad karakteriserer de projekter, som lykkes til tid og pris ift. dem, som ikke gør?

Det er svært at sige. Statens It-råd siger i rapporten for 2. halvår 2018: "Af de afsluttede projekter er ca. 46 pct. gennemført indenfor den forventede tidsplan og det forventede budget. Der er 23 pct. af de afsluttede projekter, der udelukkende har overskredet tidsplanen, mens ca. 20 pct. har overskredet både tidsplan og budget." 13 % er lukket før tid, af disse er ca. 11 %-point lukket før udbud.

Statens It-råd skriver om forsinkelser:

"Den store variation i omfanget af forsinkelserne understøtter rådets erfaring med, at der er mange forskellige årsager til, at projekterne bliver forsinkede. Projekter med fx en høj grad af brugerinvolvering eller samarbejde mellem flere offentlige instanser, herunder involvering af EU, kræver ofte længere tid og/eller økonomi end først estimeret. Samarbejde eller uklarheder i forhold til leverandørerne nævnes også ofte af de projektejende myndigheder som en begrundelse for overskridelse af enten tidsplanen eller budget. [...] Endelig er der en række interne projektfaktorer, som genudbud, ændringer i projektets scope, manglende ressourcer, omorganiseringer mv., der påvirker projekternes planer. Det er således ikke muligt at konkludere noget entydigt om baggrunden for forsinkelserne."

9
24. april 2019 kl. 10:34

Det nærmere sig vel snart at man kunne sende en folk ejendoms mæglere rundt og lave vurderingen til en billigere penge og så have stamdata.

Men lad os endelige blive ved med at kaste penge efter det i stedet for at simplificere beregningen , så er det vel færdigt inden det skal i udbud igen

8
24. april 2019 kl. 10:26

Min parentes er primært på jeres valgte vinkling, og dermed hvilket fakta I bringer til bordet. At I har fakta på plads kan jeg ikke argumentere mod. Som bedste eksempel på det, som jeg opfatter som skæv vinkling, så har I ingen reference til skatteministerens pressemeddelelse af 22. februar 2019: https://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2019/februar/fjerde-og-sidste-del-af-nyt-gaeldsinddrivelsessystem-er-nu-udviklet. Hvis man kun læser på V2, så har man meget svært ved at vide om PSRM er færdigt. Jeg ledte faktisk efter en artikel herindefra inden jeg tog et link til DR, men jeg fandt ikke noget. Rent faktisk skriver I i dit første link at PSRM "skal afløse det stærkt kritiserede EFI" - umiddelbart beskriver I med ordene at PSRM endnu ikke er klart.

  1. februar fortalte I at eKapital er afsluttet efter store problemer, samt at enklere lovgivning skal mindske risikoen for skandaler. Den sidste artikel var baseret på en artikel fra Finans.dk, som i andet afsnit fortæller, at informationerne fra skatteministeren kommer i forbindelse med det nye gældsinddrivelsessystem.

Der er ikke tale om hurtige konklusioner fra min side. V2 har en meget lang historie med at sætte fokus på de dårlige sider af udviklingsarbejder, og den opgave er samfundsmæssigt vigtig at få udført. Men når I ikke engang har spalteplads til at skrive, at et system, som I ellers har skrevet spalte op og spalte ned om, et system til 1 mia. kr. og et system som leveres med, i konteksten af f.eks. ICE, eKapital og Signalprogrammet, minimale budget- og tidsudfordringer, så bør I måske overveje, om I er gået for meget over i en grøft.

For at spille med helt åbne kort, så arbejder jeg ved Netcompany, men jeg har ikke været involveret i PSRM.

7
24. april 2019 kl. 10:06

"et endeligt overblik" lød det fra skatteministeren.

Det er dag vist den sædvanlige minister redelighed.

6
Redaktionschef -
24. april 2019 kl. 09:47
Redaktionschef

@Malthe - der er vist behov for lidt fakta inden de hurtige konklusioner om dækningen af PSRM:

For det første har vi skrevet flere historier om at PSRM ifølge Skatteministeriet er klarhttps://www.version2.dk/artikel/skat-skattegaeld-milliarder-klar-inddrivelse-med-efi-afloeser-1087666https://www.version2.dk/artikel/minister-begejstret-gaeldsinddrivelse-nyt-it-system-ikke-oppe-omdrejninger-1087723

For det andet er det meget lidt inddrivelse der rent faktisk er gennemført med PSRM - og der er og har været udfordringer i kulissen, som ministeren behændigt har undgået at tale omhttps://www.version2.dk/artikel/frustration-skats-efi-afloeser-vokser-kommunerne-vi-foeler-os-magtesloese-1087234https://www.version2.dk/artikel/kovending-fujitsu-kan-alligevel-loese-uoverkommelige-udfordringer-med-efi-afloeser-1087505

vh Henning Mølsted, redaktør

5
24. april 2019 kl. 09:23

Men at smække en gennemsnitsoverskridelse på alle projekter, uden at tage hensyn til projektets størrelse og kompleksitet, er tåbeligt

Ja, det er jeg klar over, Malthe - det var en provokation - fordi det er så provokerende med disse evindelige på forskellige vis kuldsejlede projekter.

Mig bekendt lykkes de fleste projekter indenfor tid og pris.

Hvad karakteriserer de projekter, som lykkes til tid og pris ift. dem, som ikke gør? Størrelse? Emneområde? besluttende/leverende personkreds? Leverandører? Eller lufttryk og solpletter? Kan man læse det ud af Statens IT-råds opgørelser?

4
24. april 2019 kl. 09:06

@Anne-Marie: Det gør Statens It-Råd allerede. Men at smække en gennemsnitsoverskridelse på alle projekter, uden at tage hensyn til projektets størrelse og kompleksitet, er tåbeligt; der er langt bare fra eKapital til ICE.

@Michael: Ved alle i gamet virkelig det? Eller er det kun dem, som har med de projekter, som får offentlig opmærksomhed pga. overskridelser, at gøre? Mig bekendt lykkes de fleste projekter indenfor tid og pris. Jeg ved godt det er faux pas herinde på V2 at melde om gode historier, men PSRM blev rent faktisk leveret til aftalt pris, og med kun et par måneders forsinkelse: https://www.dr.dk/nyheder/penge/skatteminister-toer-naesten-ikke-sige-det-nyt-it-system-til-gaeldsinddrivelse-er. (Pudsigt nok kan man ikke finde dén nyhed på V2 - det virker til at mediet har en agenda).

2
24. april 2019 kl. 07:54

Man samler så mange andre data, så noget så vigtigt og enkelt at samle som dette - det kan da ikke passe, at man ikke har nøjagtige data over det, som man kan baseres sine business cases på. Så kunne vi undgå for mange luftkasteller og "højne kvaliteten af beslutningsgrundlaget" (er det ikke nogenlunde det argument, der ofte bruges for væg-til -væg-overvåging?)

Alle i gamet ved, at forhandlede slutpriser og gennemførselstider ved et projekts igangsættelse, udelukkende er udtryk for de politisk opnåelige pris og tidsrammer for godkendelse af projekter, føren pengene kan rulle til leverandørerne samt bonusser til cheferne.

1
24. april 2019 kl. 07:36

Fører man i det offentlige statistik/opfølgning på it-projekter i det offentlige? Deres skæbne, aftalt tidsforløb, reelt tidsforløb, aftalt pris, reel pris, om de overhovedet gennemføres, osv.? Det ville jo være en nærliggende database at oprette og regne på, så man kan få en gennemsnitlig "overskridelsesprocent". Så kunne man, hver gang man går igang med et nyt projekt, og modtager diverse tilbud fra leverandører, simpelthen gange med overskridelsesprocenten ( i dette tilfælde ca. 1000), f.eks. gange med 10 - så har man et mere reelt billede af slutpris og ibrugtagningsdato.

Man samler så mange andre data, så noget så vigtigt og enkelt at samle som dette - det kan da ikke passe, at man ikke har nøjagtige data over det, som man kan baseres sine business cases på. Så kunne vi undgå for mange luftkasteller og "højne kvaliteten af beslutningsgrundlaget" (er det ikke nogenlunde det argument, der ofte bruges for væg-til -væg-overvåging?)