Forvirringen er total: Danskernes foretrukne pc er en tablet

Analysehuset IDC har slået de to hardwareskategorier pc og tablet sammen. Det giver mening - især efter at tabletsalget har overhalet pc-salget.

Pc-salget styrtdykker. Tablet-salget eksploderer.

Nogenlunde sådan lyder overskrifterne i it-branchen - og således også på Version2.

Læs også: Total tablettriumf? Pc-salget falder 5 procent

Læs også: Vejrudsigten for pc-salget ser dyster ud for andet år i træk

Men det giver ikke mening at se på pc- og tabletmarkederne som to forskellige, mener analysehuset IDC. I stedet bør man se overordnet på markedet for "personal devices" - hvilket virksomheden nu har gjort.

For hvornår er noget en pc, og hvornår er det en tablet? Er det styresystemet eller navnet på hardwareleverandøren, der afgør sagen? IDC mener nej og sætter skillelinjen ved, om det enkelte device har et fast tilkoblet tastatur eller ej.

Konklusionen er, at markedet for "personal devices" på et år er vokset 17 procent - dog med væsentlig udsving i underkategorierne. Det skriver IDC i en pressemeddelelse.

Pc-salgstallene faldt således med 18 procent til 290.000 i Norden, mens tablet-salget steg med mere end 150 procent til næsten 230.000.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Sørensen

Det giver jo totalt mening! De fleste har allerede en bærbar, en bærbar der virker fint til det daglige brug...

Hvad de ikke har er en tablet! Markedet er stadig under heftig udvikling og sælges på samme måde som mobilen!

Når der kommer en ny er du nød til at ha' den! Den er enten hurtigere, kan mere eller bare det der nu er på mode!

Hvad angår pc, så er det for det meste kun hardcore nørder der køber nye hele tiden, og de fokuserer mest på stationær og bygger selv! (De kunne dog også nemt finde på at købe en tablet)

Regner du alt det sammen, ja så er salget en del større på tablets end pc'er.

Mange unge mindre vidne, der egentligt kun ønsker at surfe, forventer at du på nuværende til allerede kan benytte en tablet til det hele.

I danmark skal vi dog huske at NemID er så langt bagud at det ikke kan benyttes!

  • 1
  • 2
Per Erik Rønne

For hvornår er noget en pc, og hvornår er det en tablet? Er det styresystemet eller navnet på hardwareleverandøren, der afgør sagen? IDC mener nej og sætter skillelinjen ved, om det enkelte device har et fast tilkoblet tastatur eller ej.

Hvorved man så lige pludselig undgår iPaden, og vel i og for sig også Android.

Tilbage bliver kun laptops med aftagelig skærm - der som regel kører Windows 8 ...

  • 1
  • 0
Daniel Udsen

hvor mange tablet ejere er ikke også samtidigt PC ejere, selv de helt unge er nødt til at bruge en PC i uddanelses sammenhæng. Jeg tror mere en tablet erstattet TV forbrug end PC forbrug(TV salget er svjv også faldene), eller avislæsning(hvor hele branchen er i frit fald).

Eftersom PC markedet er det sidste market til at nå sit saturerings punkt er det opgraderingen til nyeste PC der udskydes først når folk vil have en tablet.

Det er ret normalt at faldet i unødvendige opgraderinger af gamle produktyper falder når en ny produkt type kommer på markedet, det var tilfældet for tidskrifterne, da radion dukkede op, for radion da tv kom, og for tv da PC'erne kom.

Problemet her er nye produkt nicher er nye produkt nicher og ikke nødvendigvis en 1:1 arvtager for den produkt niche der sidst ramte sit satureringspunkt. Det er mugligt at det bliver den trykte presse, eller radioen og ikke PCen der ender med at blive erstatet af tablets.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere