BI for dummies: Her er alle begreberne - så du kan begribe dem

Data Warehouse, Big Data, In-memory Computing, Business Analytics. Version2 har samlet de hotte BI-buzzwords - og forklaret dem.

Business Intelligence handler om at få overblik over, hvordan forretningen går. Det sker som regel ved at sammenligne de aktuelle tal med en række Key Performance Indicators eller målepunkter. Det centrale er visualisering af udvalgte data, som kan hjælpe ledelsen med at se, præcis hvordan forretningen ser ud lige nu.

Business Analytics handler om at forsøge at se fremad. Ved hjælp af statistiske modeller kan man opstille prognoser for udviklingen, og ved at skrue på udvalgte parametre kan man se, hvordan det påvirker forretningen frem over. Det forudsætter viden om modellernes begrænsning og typisk også større regnekapacitet, fordi ledelsen skal kunne arbejde i realtid med at se den teoretiske effekt af de ændrede parametre.

Et dashboard er en visning af informationer fra Business Intelligence-systemet. Det er brugerens primære grænseflade. Et dashboard har ofte udvalgte grafiske visninger af data i form af trafiklys, speedometre eller grafer, som viser, hvordan virksomheden klarer sig i forhold til KPI'erne.

KPI, Key Performance Indicators, er særlige målepunkter eller indikatorer, som er udvalgt til at vurdere, hvordan forretningen går.

Data Warehouse, eller datavarehus, er en måde at stille virksomhedens data til rådighed for forskellige systemer, som kan trække på data og udveksle dem efter behov gennem én fælles database.

Big Data dækker over arbejdet med store heterogene datamængder og især analyse af mønstre. Der er ofte tale om ustrukturerede data.

Forecasting Når man ud fra statistiske modeller opbygget ud fra historiske data opstiller prognoser for den fremtidige udvikling inden for en vis sandsynlighed.

In-memory: Når man skal arbejde med store datasæt og eksempelvis analysere mønstre i dem, så er det meget tungt databehandling. For at sætte hastigheden op, så man kan arbejde med dataene i realtid, er flere leverandører begyndt at give mulighed for at indlæse alle de nødvendige data direkte i hukommelsen på serveren i stedet for at have dem liggende på harddiske.

Du kan læse mere om business intelligence i pdf-magasinet Version2 Insight - Business Intelligence, som du kan downloade her. Se også det seneste Version2 Insight om Unified Communications.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Daniel Madsen

Mads: Jeg er ikke helt enig i Jespers forklaring omkring Business Analytics.

Hvis Business Intelligence via f.eks. KPI Dashboards fortæller dig at der er en bekymrende trend i dine salgs KPI's - så handler Business Analytics (for mig ihvertfald) om at analysere de store datamængder man har i data warehouset for at finde frem til hvad årsagen kan være (dette kræver ofte stor forretningsforståelse).

Drill-down tools såsom Tableu ( http://www.tableausoftware.com ) og QlikView ( http://www.qlikview.com/us ) er fantastiske værktøjer til at forstå disse data og grave sig frem til svar.

Så hvis BI kan fortælle dig hvor du har et problem og hvor ofte dette problem opstår - så handler BA om hvorfor du har et problem.

Business Analytics kan også handle om at bruge dataene til at analysere sig frem til en større forståelse for ens virksomhed og processer - samt hvor man bør sætte ind og dermed danne grundlag for forretningsstrategiske beslutninger.

  • 1
  • 0
Louise Pierrel

Tak Daniel - Jeg tænkte det samme... Derudover; At man ved at KPI står for Key Performance Indicators, betyder ikke at man hvilke Performances eller Indicators der er Key, og når Jesper forklare det som BS Bingo kan man ikke klandre forretnings ansvarlige for at ryste på hovedet når man kommer som glad Big Data Digger.

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Jeg tror faktisk det giver meget mere mening for folk hvis man giver nogle eksempler på KPI's (så bliver det hele lidt mere jordnært)

Typiske salgs-KPI's på en webshop kan f.eks. være:

  • Antal lagte ordrer
  • værdi af lagte ordrer
  • Antal sendte ordrer
  • værdi af sendte ordrer
  • gennemsnitligt antal varer i kurv
  • antal unikke besøgende
  • procent unikke besøgende der har lagt en ordre

osv.

disse KPI's vil man så typisk kunne vælge at få vist over en periode (f.eks. idag, igår, sidste uge, sidste måned, sidste 3 måneder, seneste år osv.) samt en opløsning (f.eks. time, dag, uge, måned).

For en Webshop vil man typisk have en række KPI's indenfor ihvertfald salg, kunder, lager og marketing.

  • 0
  • 0
Louise Pierrel

e-Commerce & Analytics.

KPI'er i f.eks en retail eller procurement sammenhæng er nogle helt andre ting.

Jeg havde på et tidspunkt en yderst mærkelig samtale med en rekruiter der gerne ville kende mine "konkrete" erfaringer med Control & Analyse, og jeg forsøgte at forklare hende at det er svært at påvise sine relevante resultater hvis man ikke kan få enten branche, virksomheds type/størrelse eller KPI'er.

Derudover er der hele indsamlings og kontrol af data in-put snakken. Og selvfølgelig omkostningerne ved at skabe og vedligeholde et system.

  • 0
  • 0
Daniel Madsen

Helt enig - BI er et stort fagområde, som ligeledes er opdelt i mange forskellige arbejdsområder og et BI setup kan tage sig meget forskelligt ud alt efter industri, størrelsen af virksomheden og valg af løsninger.

Jeg brugte mest en Webshop som eksempel da det er noget de fleste kan forholde sig til - hvis jeg havde valgt KPI's indenfor forsikringsbranchen, bankverdenen eller medicinalindustrien ville eksemplet næppe være let forståeligt ;-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere