Fortvivlet forening: Umuligt at vriste domæne fra domænehaj

28. februar 2012 kl. 10:4436
Domænet jagt.dk er i årevis ikke blevet brugt til noget. Men den nuværende indehaver lover, at der sker noget snart, og derfor kan en jagtforening ikke få domænet overdraget.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I 2010 blev det forbudt at være ’domænehaj’, hvilket blandt andet betød, at man ikke beholder retten til et domæne, hvis man ikke aktivt bruger det.

Men reglerne virker ikke, lyder det fra foreningen Dansk Land- og Strandjagt, efter et mislykket forsøg på at få overdraget domænet www.jagt.dk.

Selvom domænet aldrig har været brugt til noget, der handlede om jagt, men kun rummede tilfældige google-links, kunne foreningen ikke få godkendt en overdragelse af domænet i Domæneklagenævnet.

»Vi var noget overraskede over den afgørelse. Ham, der har domænet nu, har i mange år ikke brugt det til noget fornuftigt, og har kun haft en linkfarm, som ikke havde med jagt at gøre. Så han har historien imod sig,« siger Martin Olesen fra Dansk Land- og Strandjagt til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jagt.dk er i dag registreret af Crock Data, som Version2 tidligere har skrevet om, da firmaet købte en hel stribe meget attraktive domænenavne af internetudbyderen Cybercity.

Nogle af de domæner, som Crock Data råder over, er i brug, for eksempel vvs.dk, mens andre slet ikke er online, for eksempel jagtnet.dk. Domæneklagenævnet fandt 15 domæner hos firmaet, der ikke var i brug.

Og når et domæne som jagt.dk gennem flere år ikke er blevet brugt til noget fornuftigt, måtte det være oplagt, at Domæneklagenævnet ville beslutte, at en jagtforening havde mere glæde af det, tænkte Martin Olesen, da han på foreningens vegne skrev til klagenævnet.

Men sådan gik det altså ikke, og begrundelsen fra Domæneklagenævnet lød, at Crock Data havde planlagt at bruge domænet til en jagt-portal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var altså den nuværende registrants planer om en fremtidig brug af domænet, som var afgørende, og det forstår jagtforeningen slet ikke.

»Det sætter os i en mærkelig situation. Så skal vi ikke bare kæmpe imod, det han har gjort, men det, som han siger, han vil gøre,« siger Martin Olesen.

Da sagen blev rejst i foråret 2011, reagerede Crock Data hurtigt og skiftede siden med reklamelinks ud med en butik med jagtudstyr. Men kun tilsyneladende. Websiden bestod nemlig blot af en billedfil, så der skete ikke noget, hvis man klikkede på varerne eller menuerne.

»Det er jo nemt at tegne et billede og lægge det på, når jorden brænder under ens fødder. Men jeg kan næsten ikke forestille mig en sag, hvor man har gjort sig mindre fortjent til at beholde domænet,« siger Martin Olesen, der til dagligt arbejder med it i en bank.

Overtager man et domæne, skal der selvfølgeligt være lidt råderum til, at man kan få en løsning i luften, men flere år uden aktivitet tyder på, at planen om en jagtportal blot var en behændig forklaring i klagesagen, mener han.

Siden maj 2011, hvor sagen gik i gang, og Crock Data meldte, at firmaet var undervejs med en jagtportal på domænet, er der ikke sket noget. Det er stadig samme billedfil, der pryder webstedet.

Dansk Land- og Strandjagt har i dag domænet www.dls-jagt.dk, men da hjemmesiden er omdrejningspunktet for næsten al kommunikation for den frivillige forening med omkring tusind medlemmer, ønsker de sig et mere mundret domæne.

Det er ikke lykkedes Version2 at få en kommentar fra Crock Data.

36 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
28
28. februar 2012 kl. 16:31

Hjemmesiden jagt.dk anvender formentlig uretmæssigt betalingskort logoer på hjemmesiden. Det kan jo altid meldes til Nets.

30
28. februar 2012 kl. 20:07

Hjemmesiden jagt.dk anvender formentlig uretmæssigt betalingskort logoer på hjemmesiden. Det kan jo altid meldes til Nets.

Sune er formentlig voldtægtsforbryder. Det kan jo altid meldes til Politiet.

27
28. februar 2012 kl. 15:00

En gang imellem er selv jeg nødt til at søge tilflugt i en af de mest basale menneskerettigheder: Retten til at blive klogere.

Jeg har fundet lovteksten på nettet, og en af de største overraskelser (for mig, i hvert fald) er, at alle .dk domæner ejes af Den Danske Stat.

Det er nu et par år siden at jeg ejede et .dk domæne, det er i dag skiftet ud med et .se domæne, og det er jeg godt nok glad for i dag.

Tænk en gang, i flere år troede jeg at jeg EJEDE mit .dk domæne ! På den tid var der - i hvert fald officielt - stadig en vis respekt for den private ejendomsret.

Hvis det eneste kriterie for at gøre sig fortjent til at LEJE et .dk domæne er, at at der kører en webserver på domænet, som kan finde ud af at præsentere en webside i en browser, er folkene bag godt nok langt mere inkompetente end jeg er i stand til at forestille mig. Men hvis det er tilfældet, må man jo sige at ejeren - nej, undskyld: LEJEREN - af domænet har forstået skriften på væggen - hans webserver præsenterer et flot billede, som oven i købet har en del med jagt at gøre.

Hvis jeg i dag var lejer af et .dk domæne, måtte jeg jo så lave en side som sagde noget i retning af: Denne side er til for at protestere mod den salamitaktik der i Danmark bliver brugt til, langsomt men sikkert, at file borgernes retssikkerhed væk.

Hvis den lov skal tages bogstaveligt, åbner det jo op for et helt ustyrligt smagsdommeri fra statens side. Og havde jeg stadig haft en hjemmeside med ovennævnte tekst, kunne man blot afgøre at det ikke er "i overensstemmelse med god domæne-skik.

Hvor kan man læse en definition på "god domæneskik" ?

26
28. februar 2012 kl. 14:58

Vi har selv mærket noget lignende, fx da vi ville købe petfood.dk, bummelum.dk eller bleer.dk så ville ejerne ikke sælge domænet og bruger stadig ikke domænet. Ikke hensigtsmæssigt når det forhindrer virksomheder på den måde. Jeg kender mange flere eksempler....

Jeg håber at man anonymt kan stille sig i kø og klage, og så kan dk hostmaster tvangsflytte domæner som har lagt deaktiveret i mere end 12 måneder.

Der er så dem som kun har domænet for at få en fancy emailadresse, og det kunne man måske løse med et forlig.

18
28. februar 2012 kl. 13:49

Han kalder sig Crock, ikke Crook. Så helt så morsomt er det ikke.

23
28. februar 2012 kl. 14:22

Fra et ordbogsopslag på crock: "One that is worn-out, decrepit, or impaired; a wreck" eller "Foolish talk; nonsense".

Så jo, det er underholdende at lægge betydning i navnet :-)

14
28. februar 2012 kl. 12:53

Ja, det må vel være definitionen på en fortvivlet hvemsomhelst, der bruger sin tid, energi, penge og tuderi i medierne, fordi man ikke kan få fingrene i et domæne man har forelsket i og har låst sig fuldstændig fast på.

Så brug dog i stedet for tiden, pengene og jeres energi på at gøre brug af jeres udmærkede, og endda mere sigende, domæne, eller find på et nyt domæne, heller end at tude om retten til et generisk domæne, som I på ingen måde har bedre ret til end indehaveren...

13
28. februar 2012 kl. 12:44

Jeg har vist luftet det tidligere... i mine øjne er domænenavne som PR fremstød en saga blot. Min generation (35+) kan stadig huske en tid uden internet, og i internettets barndom var det rart at kunne huske domænenavne (så slap man for at huske de der IPv4 kombinationer).

Mine børn taster aldrig domænenavne ind - og de husker da slet ikke domænenavne fra reklamer mv. De søger sig frem eller facebook'er sig frem til de sites de måtte besøge. Selv "tv2.dk" som jo satme må være nemt at skrive i browserens adresselinie, søger de sig frem til. Google er åbningsside (hvis det da ikke er FB)... skriv tv2 og tryk på det første det bedste link der dukker op.

Retorisk...Hvornår har du sidst husket på ...og skrevet et domænenavn i en browser ?

...email adresser er så en helt anden sag. Der er "nem at huske" stadig i højsædet.

36
30. april 2013 kl. 09:26

Præcis! tandborst.dk, webdrive.dk, kvak.dk, er nogle af de domæner blandt mange andre, jeg altid tilgår direkte.

VH. GrN.dk

19
28. februar 2012 kl. 13:51

Jeg skriver domænenavne hele tiden. Browseren understøtter det endda ved at søge i de gemte og de sidst benyttede. Det er meget hurtigere end at skulle over Google og lign.

11
28. februar 2012 kl. 12:31

Nu kan et domæne jo bruges til meget andet end HTML content..

20
28. februar 2012 kl. 14:12

Kan et domæne virkelig bruges til andet end HTTP-trafik på port 80? Måske, men det er - hvis Domæneklagenævnets afgørelser skal tages alvorligt - noget nær den eneste protokol som virkelig betyder noget, jævnfør nogle af deres afgørelser de sidste par år. Nøgleordene er ting som "orango", "eof" og "klonk".

http://www.version2.dk/artikel/klagenaevn-konfiskerer-html-fri-domaener-12124

Og det må da siges, at manden bag jagt.dk har været vældig smart. Hvis en fra Domæneklagenævnet lige kommer forbi og snupper et screenshot som bevis for, om der skulle være noget på siden, ja så ser det jo ud som en normal webshop.

24
28. februar 2012 kl. 14:35

Kan et domæne virkelig bruges til andet end HTTP-trafik på port 80? Måske, men det er - hvis Domæneklagenævnets afgørelser skal tages alvorligt - noget nær den eneste protokol som virkelig betyder noget, jævnfør nogle af deres afgørelser de sidste par år. Nøgleordene er ting som "orango", "eof" og "klonk".

Og dette er lige nøjagtigt hvad nogen af os frygtede dengang: At det KUN var HTTP på port 80 som afgør om et domæne er aktivt eller ej.

Noget der i øvrigt afspejler manglende (teknisk)forståelse i nævnet.

Derudover vil jeg hermed opponere mod at du sætter spørgsmål ved om et domæne kan bruges til andet end port 80/http. Hvis du alvorligt mener dette, må jeg sige at det er ævle-bævle--alt-kan-diskuteres-taktik som kun har til formål at udvande forståelsen af facts. Herefter kommer moralen sædvanligvis ridende og proklamerer at det er mest 'synd' for den ene part udfra en filosofisk vinkel, hvor alle - også ikke teknisk mindede - kan være 'med' til at vise medfølelse.

  • Herligt !

K

10
28. februar 2012 kl. 12:26

Man skal være meget forsigtig med at fratage nogen en ret til et domænenavn baseret på et alment begreb for at tildele denne ret til en anden.

Hvilken speciel ret skulle Dansk Land- og Strandjagt have til jagt.dk ?

Der findes mængder af jagtforeninger i dette land, som med lige så stor ret kunne kræve det. Desuden anvendes ordet jagt i mange andre sammenhænge, hvor nogen kunne kræve det med en tilsvarende stor ret.

Jeg synes derfor, at afgørelsen er korrekt. Domæneklagenævnet skal arbejde ud fra klare rettigheder og ikke ud fra, hvad nogen har en snæver egeninteresse i.

Jørgen Thomsen jth.net ApS næstformand i DKregistrar

32
29. februar 2012 kl. 12:04

@Jørgen Thomsen:

Det er noget foruroligende at læse denne besked, hvis den skal forstås som DKregistrar's officielle holdning.

Jeg kan ikke se, hvorfor det skal give klager en dårligere sag, at domænet er generisk. Hamstring er netop et problem for de generiske domæner.

Hvis domænet andreasvesterberg.dk bliver hamstret og ligger inaktivt hen i (mindst) tre år, er det kun et problem for Andreas. Han har til gengæld en god sag, hvis han vil kræve domænet - det har han for resten også, hvis ejeren bruger domænet til reelt, selvstændigt indhold.

Jeg kan ikke se nogen grund til, at man ser med mildere øjne på hamstring, når det drejer sig om et generisk domæne. Må man spørge DKregistrar: Hvis Crocks brug af domænet er inden for 'god domæneskik', hvor grelt skal det så være, før at man kan klage over det?

33
29. februar 2012 kl. 12:43

Debatten sammenblander to forskellige problematikker, som bør holdes helt klart adskilt.

For det første kan der ikke siges at være nogen som har en "ret" til generiske navne som "jagt", fordi der netop kan siges at være mange andre som har en tilsvarende potentiel interesse. Hvis jeg havde domænet, og brugte det til at agitere for jagt på grønne grise med dårlig byggeskik, ville det ikke være rimeligt at overdrage det til nogen som hellere vil skyde fugle.

For det andet bør et domæne være i meningsfuld anvendelse, og ikke parkeret med generisk indhold i årevis. Meningsfuld anvendelse kan omfatte andet end http, men skal være mere end løse hensigter, "til salg" eller reklamer. Jeg har ikke hørt nogen argumentere for at Crock har brugt domænet på en menigsfuld måde, altså ville jeg ikke se noget problem i at frakende dem domænet. Årsagen skulle blot ikke være at andre havde en "rettighed" til navnet "jagt".

16
28. februar 2012 kl. 13:08

Hvilken speciel ret skulle Dansk Land- og Strandjagt have til jagt.dk ?</p>
<p>Der findes mængder af jagtforeninger i dette land, som med lige så stor ret kunne kræve det. Desuden anvendes ordet jagt i mange andre sammenhænge, hvor nogen kunne kræve det med en tilsvarende stor ret.

Har nogen af de andre jagt-foreninger prøvet at få domænet? Hvis ikke, så er din pointe fuldstændig ligegyldingg. Varetager man nogens interesse (udover Crock) ved at nægte DLS at få domænet, bare fordi der også findes andre foreninger? Nej, det gør man ikke - det svarer grundlæggende til at sige at et domæne aldrig kan overtages fordi der altid vil være andre der i det mindste hypotetisk set kunne være interesserede i det.

Spørgsmålet er hvad man gør med lejere af domæner, der så vidt man kan dømme, udelukkende har domænerne med henblik på videresalg. Skal vi acceptere at nogle folk må hamstre domæner og bruge dem til nul og niks indtil de kan sælge dem for mange penge? Eller skal vi anskue domæne-markedet som et marked af begrænsede resurser og derfor regulere det?

12
28. februar 2012 kl. 12:41

Man skal være meget forsigtig med at fratage nogen en ret til et domænenavn baseret på et alment begreb for at tildele denne ret til en anden.

Det handler om at domainet ikke er blevet brugt i årvis. Det er i sig selv mistænksomt i relation til at være domainhaj. Hvad ordet jagt kan betyde i forskellige sammenhænge har ikke den store betydning. Alle andre er også velkomne til at gøre krav på domainet, og så må man vurdere udfra det. Men der er tilsyneladende ingen der kan få fat i det.

17
28. februar 2012 kl. 13:10

Det handler om at domainet ikke er blevet brugt i årvis.

Mit domæne har heller ikke været brugt til noget "fornuftigt" i årevis. Hvem afgør hvordan man definerer "fornuftig brug" ?

Hvis jeg sad i "Version2"'s redaktion, ville jeg være meget mere bekymret for at jeg nu havde hængt et edb-foretagende ud som domænehaj.

Lad os ikke håbe, at Crock Data forlanger sandhedsbevis for påstanden !

Det KUNNE jo være at de bruger domænet til ikke-html ting, som f.x. filserver eller andet.

21
28. februar 2012 kl. 14:16

Nu kan min tillid til et firma som:

  1. Opfører sig som en domænehaj og opkøber attraktive domænenavne i bunke uden realistisk at skulle bruge dem

  2. Sætter en fupside op med en falsk forretning når de bliver stillet til regnskab

ligger på et meget lille sted. Så om de kalder sig Crock eller Crook er underordnet - de virker i den grad ikke særligt troværdige.

6
28. februar 2012 kl. 11:43

Når selv DR nævner facebook før egne hjemmesider på dr.dk, så kan dls-jagt.dk vel kommunikere dér ?

Der er vel grænser for hvad man kan 'tude' sig til ?

Ellers har "Herreklubben 'tøsejagt' anno 1936" vel lige så meget ret til 'jagt.dk' ? Jeg mener: hktj-MCMXXXVI.dk er jo ikke særligt 'mundret'...

Og; NEJ! - jeg har ikke noget med crock eller jagt at gøre.

K

3
28. februar 2012 kl. 11:24

hehehe "Crock" Data han lægger da ikke skjul på hvilken biks han har :)

1
28. februar 2012 kl. 11:20

Domænet jagt.dk er i årevis ikke blevet brugt til noget.

Som det også fremgår af screen-dump'et i bunden af artiklen, er denne oplysning simpelthen forkert !

15
28. februar 2012 kl. 13:05

Hej Niels,

Artiklen er skrevet, fordi den rejser et større spørgsmål: Hvordan håndteres i praksis den lov, vi har imod 'domænehajer', som gør det forbudt at købe domæner og 'parkere' dem?

Jagtforeningen oplever her, at et forsvar, der går på hvad der engang i fremtiden vil komme på domænet, er nok til at beholde et ellers inaktivt domæne og peger derfor på, at det dermed bliver umuligt at håndhæve loven efter hensigten.

Foreningen har ikke givet udtryk for, at den har mere ret end for eksempel andre jagtforeninger til domænet.

vh.

Jesper, Version2

5
28. februar 2012 kl. 11:40

Er du stiv eller er det dig der står bag Crock data?

Ingen af delene !

Og ved nærmere eftersyn må jeg da medgive, at der ikke sker så meget når man klikker rundt omkring på billedet.

MEN - det er vel endnu ikke forbudt at have et site under udvikling ? Det er vel heller ikke ulovligt at være en klovn som ikke kan finde ud af at lave et imagemap ?

8
28. februar 2012 kl. 12:11

Ingen af delene !</p>
<p>Og ved nærmere eftersyn må jeg da medgive, at der ikke sker så meget når man klikker rundt omkring på billedet.</p>
<p>MEN - det er vel endnu ikke forbudt at have et site under udvikling ? Det er vel heller ikke ulovligt at være en klovn som ikke kan finde ud af at lave et imagemap ?

Måske ikke forbudt at have en side under udvikling, men hvad med falsk markedsføring?

Det er vel forbudt at skrive falske data?

Telefon 12121212. Jagtvej 21, 2100 København Ø (adressen eksisterer ikke, men kunne hedde jagtvej 21 København N).

Der står også at de har 123 butikker med i alt ~9000 varer?

Det tror jeg ærlig talt ikke passer.

22
28. februar 2012 kl. 14:20

Det er vel forbudt at skrive falske data?</p>
<p>Telefon 12121212.
Jagtvej 21, 2100 København Ø (adressen eksisterer ikke, men kunne hedde jagtvej 21 København N).</p>
<p>Der står også at de har 123 butikker med i alt ~9000 varer?

Det kunne ligne at Crock Data ApS tilsyneladende overtræder selskabslovens § 4, stk. 2, og e-handelslovens § 7 (samt muligvis anden lovgivning) ved pt. på jagt.dk at give usande oplysninger om selskabets identitet.

Men selskabet går måske ikke så meget op i den slags - se tidligere omtale:

http://www.version2.dk/artikel/hamstrede-danske-gulddomaener-faar-nyt-liv-hos-porno-firma-11046

http://www.bt.dk/krimi/rockerboss-bag-pornosider

9
28. februar 2012 kl. 12:22

Måske ikke forbudt at have en side under udvikling, men hvad med falsk markedsføring?

Jeg mener ikke at denne side overhovedet kan karakteriseres som markedsføring. Hvad er det de prøver at markedsføre ?

Så længe de ikke under falske forudsætninger beder folk om penge, tror jeg ikke at der er noget at komme efter.

Dermed ikke være sagt at jeg har noget som helst til overs for denne metode. Enig - det lugter af at man blot prøver at holde domænet for sig selv. Men jeg har heller ikke meget til overs for folk som går på jagt.

Men helt ærligt, hvis vi skal til at have regler for HVAD der må stå eller ikke stå på en hjemmeside, er vi kommet for langt ud. Det ville faktisk være et ganske alvorligt indgreb mod ytringsfriheden.

Selvfølglig er det begrænset hvad man skal kunne tude sig til,...

Lige præcist ! Hvad tror i der ville ske, hvis jeg krævede domænet dr.dk fordi jeg ikke mente at Danmarks Radio bruger det til noget fornuftigt ?

Jeg har også en privat hjemmeside, som jeg udelukkende bruger til test af ting jeg udvikler for andre - folk kan godt lide at se det færdige resultat på en live hjemmeside, inden de giver "go" til at lægge ting ind på en "officiel" hjemmeside.

Hvis man tager de rigtige briller på, kan man sagtens argumentere for at siden er et mock-up som er tiltænkt en kunde.

Måske ikke forbudt at have en side under udvikling, men hvad med falsk markedsføring?

7
28. februar 2012 kl. 12:04

Ingen af delene !

Så er jeg mere rolig :-D

Selvfølgelig kan man være i gang med udviklingen, men det der, lugter langt væk af "snyd"

Selvfølglig er det begrænset hvad man skal kunne tude sig til, og om de har ret til jagt.dk eller ej, kan jeg ikke helt bestemme mig for.

Mere interessant er det at se Crock Data's metoder - det bliver ikke lige dem jeg går til, hvis jeg skal ha lavet noget :-)

2
28. februar 2012 kl. 11:24

Så prøv at kigge i sourcen :)