Fortsatte nedskæringer i Datatilsynet bliver mødt med kritik

Datatilsynets bevilling står til at falde med 700.000 kroner i 2022, til trods for at myndigheden i 2020 oprettede 13 procent flere sager end i 2019, hvilket er det højeste antal nyoprettede sager siden Datatilsynet blev oprettet i 1979. Det skriver Altinget.

Udsigten til fortsatte nedskæringer i datatilsynet bliver mødt med skarp kritik af både støttepartier og oppositionen på Christiansborg og Forbrugerrådet Tænk. Ordførere fra både Venstre og Enhedslisten fortæller Altinget, at de har svært ved at forestille sig, at en ekstrabevilling til Datatilsynet ikke kommer til at blive et punkt på den nye finanslov, da de begge er enige om, at tilsynets opgaver både er flere og vigtigere end nogensinde før.

Digitalisering fylder mere og mere i vores allesammens hverdag, og forbrugere skal forholde sig til flere og flere produkter med internetopkobling. Det betyder også, at Datatilsynet får større og flere opgaver.

Chefjurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup, udtrykker også bekymring for eventuelle besparelser i tilsynet, som hun i forvejen ikke mener har de nødvendige muskler:

»Vi synes Datatilsynet gør et glimrende stykke arbejde, men tilsynets kræfter matcher slet ikke det faktum, at Danmark er et af de mest digitaliserede lande i Europa, hvis ikke det mest digitaliserede,« siger hun til Altinget.

Finanslovsforhandlinger om lidt

Det har ikke været muligt for Altinget at få en udtalelse fra justitsminister Nick Hækkerup (S) om, hvorvidt der er ekstrabevillinger til Datatilsynet i regerings kommende forslag til finansloven for 2022.

Justitsministeriet skriver dog i en mail til Altinget, at der ikke er blevet lavet særskilte nedskæringer i Datatilsynet, men at nedskæringerne skal ses som et produkt af det årlige omprioriteringsbidrag på ti procent samt besparelser på statens konsulentforbrug.

Datatilsynet har i finansloven fået tilført 2,2 millioner kroner som følge af det merarbejde, ændringen af loven om tv-overvågningen medførte.