»Alene faren for, at afgørelser kan være fejlbehæftede på grund af tekniske fejl bevirker jo til, at man kvalificeres i frygten for, om retssystemet er utilstrækkeligt.«
Sådan lyder det fra Kristian Mølgaard, der er formand ved Landsforeningen af Forsvarsadvokater, efter at der er blevet fundet en fejl i et it-system hos politiet. Fejlen kan have haft betydning for retssager, der har udspillet sig i løbet af de seneste syv år.
Softwaren er blevet brugt til at konvertere rådata fra teleselskaber til mere læsbare data, hvorefter den konverterede data så er blevet brugt som bevismateriale i retssager.
Men ifølge Rigspolitiet har fejlen i programmet betydet, at der i nogle tilfælde kan mangle oplysninger fra rådata i den konverterede data, der er blevet brugt i sagen.
På den måde kan Kristian Mølgaard sammen med landets andre forsvarsadvokater have risikeret, at teledata om klienter er gået tabt i retssager. Ifølge Rigspolitiet skal omkring 10.000 sager fra perioden 2012 til 2019, hvor teledata er indgået som bevismateriale, undersøges nærmere.
Ifølge Kristian Mølgaard er der tale om en bekymrende sag, og en sådan fejl viser, at der ikke har været tilstrækkeligt opmærksomhed på, om denne data er blevet konverteret ordentligt i politiets program, pointerer han.
»Der er jo for så vidt ikke opsat kontrolprocedurer i forhold til det. Man baserer sig jo på, at materialet er objektivt indhentet, og derudover går man i dette konkrete tilfælde ud fra, at overførslen af teledata fra et relativt ulæsbart format til at læsbart format fungerer korrekt. Det er sådan set den kontrol eller tillid, der ligger,« siger han til Version2.
Læs også: Fejl i Rigspolitiets software til konvertering af teledata kan have givet forkerte domme i syv år
Rimelig åbenbart at der skal laves kontrol
Det er uklart, hvor markant forskellen på råmaterialet og det konverterede data er, og Kristian Mølgaard er ikke bekendt med, hvilke sikkerhedsforanstaltninger politiet har gjort sig i forhold til kontroller i dataprogrammet – om nogen.
»Nu sidder vi og kan konstatere, at der burde have været lavet en sammenligning af antallet af linjer i grundproduktet og udkommet, og det forekommer jo rimelig åbenbart, at man burde have lavet en sådan kontrol. Hvorfor det ikke er slået ud i forhold til det, det ved jeg ikke. Derfor må jeg bare acceptere, at det nu viser sig, at det ikke har været godt nok, og det giver jo stof til eftertanke,« siger han til Version2.
Han tilføjer, at denne systemfejl potentielt set godt kan eksistere på flere forskellige områder.
»Jeg kender ikke procedurerne eller kontrolforanstaltninger for at søge i dna-registre, men der kunne man principielt set godt forestille sig, at en lignende systemfejl kunne manifestere sig,« siger Kristian Mølgaard.
Spørgsmål fra forsvareren
Ifølge forsvarsadvokaternes formand er der altid risiko for, at elementer går tabt i forbindelse med overførsler, og netop derfor er det vigtigt at være yderst opmærksom på at få foretaget de kontrolforanstaltninger, der skal foretages.
I forhold til, om forsvarsadvokaterne skulle have stillet flere spørgsmål til rigtigheden eller kvaliteten af teledata, hvis det bliver brugt som bevismateriale, svarer han:
»Det gør forsvarsadvokater jo også. Vi har i flere tilfælde haft tele-teknikere inde for at afgive forklaring omkring teledata i mange sammenhænge. Men vi går jo ud fra, at det materiale, som vi får udleveret, er dækkende for, hvad der er udlæst.«
Kunne I så ikke have stillet jer mere kritisk i forhold til kilden for det her bevismateriale?
»Nej, for kilden er jo sådan set ikke problemet her. Det er omsætningen fra kilden til det produkt, som vi får udleveret, og det synes jeg er en meget hypotetisk og vanskelig forestilling, at forsvarsadvokater skulle gå ind og kunne afdække det.«
Så det har der ikke været fokus på, men det mener du heller ikke, at der burde have været?
»Jeg mener, at der har været fokus på al bevismateriale, der kommer frem. Og der bliver stillet spørgsmålstegn ved ualmindelig mange ting. Men spørgsmålet om, hvorvidt det mangler en linje i en udlæsning af 8000 linjer, det skal man jo have en eller anden indikation for at stille. Det mener jeg ikke, at der er noget, som tyder på, at man som forsvarer skulle have stillet,« siger Kristian Mølgaard.
Version2 har kontaktet Anklagemyndigheden og Rigspolitiet med spørgsmål til sagen – blandt andet om, hvordan konverteringer bliver kontrolleret i politiets dataprogram. Anklagemyndigheden har i den forbindelse henvist til Rigspolitiet, som ikke er vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.
