Forsvarets Efterretningstjeneste søgte ulovligt i rådata i 2016

Illustration: Nomad Soul/Bigstock
Forsvarets Efterretningstjenestes indhenter ved såkaldte Signal Intelligence meget store informationsmængder. Det sker bare ikke altid i overensstemmelse med loven, viser et tilsyn.

12 procent af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) søgninger på personer i Danmark i 2016 var ulovlige.

Det viser en ny tilsynsredegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne for 2016.

Baggrunden er, at efterretningstjeneste ikke af egen drift må gennemføre søgninger i ikke-behandlede data, såkaldte rådata, hvis det primært forventes at give data om om personer, der er identifcerbare og hjemmehørende i Danmark. Kun hvis FE har en retskendelse må det ske.

Men netop det har man altså ikke levet op til i knap hver 8. søgning:

»Tilsynets løbende stikprøvekontroller vedrørende søgning i rådata og den efterfølgende drøftelse heraf med FE viste, at tjenesten i 12 procent af tilfældene uberettiget har foretaget søgning i rådata, idet tjenesten af egen drift har søgt i sådanne data, selvom resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse hertil,« lyder det i tilsynets rapport.

Og hvis man endelig har haft en retskendelse, har tjenesten i 11 procent af tilfældene ikke overholdt de tidsmæssige afgrænsninger for søgninger i rådata, som retskendelserne udstak, lyder det videre.

Rapporten beskriver, at der ved Forsvarets Efterretningstjenestes elektroniske indhentning - også benævnt Signal Intelligence (SIGINT) - 'indsamles meget store informationsmængder af ikke behandlede data, såkaldte rådata, som er kendetegnet ved, at det, indtil de udsættes for bearbejdning, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der måtte ligge gemt i disse data.'

Kontrollen viste imidlertid også, at FE ikke foretager logning af visse systemer til søgning i rådata. Tilsynet har derfor opfordret FE til inden for en kortere periode at få implementeret logning af samtlige systemer til søgning i rådata.

Omfattende og øget kontrol med FE

Tilsynet beskriver at man i 2016 har 'gennemført omfattende og intensive kontroller med FEs behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. FE-loven forudsætter som nævnt, at tilsynet som led i sin kontrol foretager 3-5 årlige inspektionsbesøg hos tjenesten.'

Tilsynet har tilrettelagt sine inspektioner således, at tilsynets sekretariat i gennemsnit har tilbragt tre dage om ugen hos FE, hvor sekretariatet har foretaget kontroller, navnlig stikprøvekontroller, og afholdt møder med tjenestens personale til afklaring af spørgsmål mv.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne består af et sekretariat på syv personer og desuden af selve tilsynet, der udgøres af fem personer, udpeget af regeringen, med landsdommer Ulla Staal, Østre Landsret, som formand.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm

Det vil sige at på et afgrænset målepunkt opnår FE en fejlrate på 22%

Det er i sig selv godt nok imponerende. Nu er der selvfølgelig forskel på om det er ud af 10 eller 1000 søgninger, men hvis tallene skal give mening skal der vel mindst være omkring 100 søgninger, hvoraf 22 har været uberettiget?

  • 3
  • 0
Brian Jacobsen

Der er tale om fejltagelser. Der er ikke tale om, at vi bevidst søger på danske statsborgere i situationer, hvor der skulle være en retskendelse, siger Lars Findsen.

Kilde: http://www.dr.dk/nyheder/indland/spiontjeneste-om-ulovlige-soegninger-de...

Det er en høj fejlprocent, især når hver eneste fejl er en overtrædelse af dansk lovgivning. Og så uden logging af adgang.

  • 4
  • 0
Henrik Madsen

Er det ikke bare en bekræftelse af hvad vi alle, inderst inde godt ved. Nemlig at der foregår illegal overvågning og søgning hos efterretningstjenesten.

Nogen der stadigvæk syntes det er en god ide at man gemmer alle nummerplader til evig tid når de scannes med ANPG systemet.?

Nogen der stadigvæk tror på at man kun gemmer i 30 dage og så slettes data og at PET/FE ikke bruger de data til det som nu passer dem og udenom en dommer.?

Regel 1 er at man ikke bør gemme den slags data men kun lave anonymiserede opslag i en database over nummerplader med rod i papirerne og regel nummer 2 bør være at straffen for at overtræde reglerne i forbindelse med de her data bør være ekstrem høj og at der bør være en "internationale affairs" afdeling som "patruljerer" efter disse overtrædelser.

  • 7
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

at efterretningstjeneste ikke af egen drift må gennemføre søgninger i ikke-behandlede data, såkaldte rådata, hvis det primært forventes at give data om om personer, der er identifcerbare og hjemmehørende i Danmark.

Noget kunne tyde på at det faktisk er ligeså svært at forstå som det er formuleret.
Jeg har ihvertfald svært ved at vurdere om det er en fornuftig regel eller ej.

Nu er det jo sådan, at illegalt indhentede beviser er gangbare i Danmark. Havde Danmark fulgt den amerikanske model, så var det lettere, for så skulle oplysningerne bare smides væk, hvis det viste sig at være danske personer man finder.
Og er det egentligt smart, hvis man pludseligt står med en dansker som lækker forsvarshemmeligheder.

Og så er formuleringen jo elastik i metermål. Man forventer at finde en udlænding, men finder en dansker. Er det så ulovligt eller ej?

  • 3
  • 0
René Nielsen

Personlig er jeg lidt ligeglad med ulovlige søgninger, så længe at alt blive logget, således enhver FE/PET/Politi ansat til enhver tid kan blive draget til ansvar for sine søgninger.

Jeg kan ikke forstå at en ærlig politimand har et problem med at logge ind med sin egen bruger/password og at hans adfærd logges, således at han kan stå til ansvar for sine handlinger.

Modstand imod logning af adfærd i systemer med følsomme oplysninger, må skyldes at politimanden har til hensigt at snage i oplysninger som hans opgaver ikke giver adgang til, som f.eks. om naboens forhold, hvad venner laver eller om ekskærestens nye ven er … og lignende.

  • 4
  • 0
René Nielsen

Hvis du nogensinde har talt med folketingspolitikkere, vil du vide at de ser sig selv som en slags top bestyrelsesmedlemmer, som har folk til at udføre al det praktiske. Man har som politikker intet (praktisk) ansvar for de love man lægger stemmer til. Man stoler blindt på embedsmændene og ministeren.

Denne holdning er universel og gælder på tværs af alle folketingets partier og det er ligegyldigt hvor (u-)kendt man er som politikker. I alle tilfælde når man snakker om deres egen politik,

Når det gælder andres politik, så er de selvsamme politikkere kritiske og stiller kritiske spørgsmål.

Når det gælder overvågning, så er der i praksis ingen folketingspolitikkere som er imod overvågning og det er ekstremt naivt at forstille sig at overvågningen rulles tilbage.

Men med tiden vil man også indføre tvungen logning hos politi og efterretningstjeneste. Det er ikke naivt og ved du hvorfor?

Det er nemlig kun et spørgsmål om tid før den næste Se- og Hør skandale kommer rullende og mest sandsynligt via hacking af politi og/eller efterretningstjenesten!

På et eller andet tidspunkt bliver politikkerne tilstrækkeligt trætte af at deres privatliv bliver lagt til offentligt skue og til den tid bliver tvungen logning af politi og efterretningstjeneste gennemført.

Dit og mit privatliv , som denne artikel handler om, er de da ligeglade med!

  • 2
  • 0
Mogens Ritsholm

Der er formentlig tale om metadata, som indsamles på internationale forbindelser, hvor man også aflytter indhold.

Der er en enighed mellem alle lande om, at en forbindelse fra f.eks. Danmark til Sverige hverken er underlagt dansk eller svensk lov. Så FE i Danmark og FRA i Sverige kigger med på denne kommunikation. De får simpelthen en kopi leveret fra de stationer, som terminerer den internationale forbindelse.

Men meget af denne trafik rummer også intern dansk trafik. Så FE opsamler også data om to danskeres samtaler med hinanden. Noget som ellers kræver konkret mistanke og dommerkendelse under dansk lov,

I den seneste terrorpakke fik FE også lov til at aflytte danskere i udlandet på denne måde. Men jeg tvivler på, at Folketinget helt forstod den kryptiske tekst, som blev vedtaget.

Så FE og de andre tilsvarende tjenester i andre lande aflytter os alle i et ikke helt uvæsentligt omfang helt uden for dansk jurisdiktion. Og du kan ikke få lov til at se, hvad de har gemt om dig via dit telefonnummer eller IP-adresse.

Det er det rene klondyke, som nu også koster den danske stat ca. 500 millioner kr. om året. Så skal det også bruges. Men her træder danske regler så i kraft, da FE ikke må tage data om to danskeres kommunikation i Danmark ud af data til nøjere studie.

Det er det, som de har gjort. Og det kan formentlig ikke undgås, når man søger alment efter ting af interesse, Men tilsynet skal jo påpege, at det ikke (endnu) er lovligt.

Den virkelige skandale er, at FE ikke har sikret sig, at det danske samfund forstår Sigint og dermed er politikerne afskåret fra at tage stilling til mange kritiske spørgsmål,.

I Sverige og UK valgte man at afsløre det for samfundet og politikerne. Der blev en kæmpe ballade, men også en lovgivning med snor i aktiviteten.

Så i Sverige og UK ligger ansvaret hos politikerne, mens danske politikere har bind for øjnene, mens FE selv synes, at de påtager sig en "beskidt men nødvendig opgave".

Men gør de det?

Og skal de virkelig selv afgøre det?

  • 4
  • 0
Mogens Ritsholm

Nb.

Da jeg har sendt dette fra mobildata via 3 i Nordsjælland, har det formentlig udløst registreringer både hos FE i Danmark og hos FRA i Sverige.

I Sverige kender vi processen fra lovgivningen, og min kommunikation vil blive underkastet en søgning med mere end 100.000 søgekriterier i søgningen efter trusler mod den svenske stat. Og det er helt lovligt.

I Danmark kender vi ikke processen. Men FE er som FRA flittige kunder for supercomputere med ekstrem stor kapacitet. Det ved vi dog.

  • 4
  • 0
Jesper Lund

I den seneste terrorpakke fik FE også lov til at aflytte danskere i udlandet på denne måde. Men jeg tvivler på, at Folketinget helt forstod den kryptiske tekst, som blev vedtaget.

Nej, det gjorde Folketinget givetvis ikke. Det blev præsenteret som "aflytning" i terrorpakken, mens det i virkeligheden utvivlsomt handlede om at legalisere målrettede søgninger i rådata (SIGINT masseovervågning aka "indhentning") efter danske borgere.

FE fik selvfølgelig den ønskede hjemmel til "aflytning", men selv efter at FE har fået denne hjemmel, er FE ikke i stand til at overholde FE-loven!!

Fra afsnit 3.1.4 i Årsredegørelsen

Kontrollen viste imidlertid også, at FE i 11 procent af tilfældene ikke har iagttaget de tidsmæssige afgrænsninger for søgningerne i rådata, som fulgte af retskendelserne.

Det er lidt svært at vide hvad FEs ulovlige søgninger præcist dækker over her, men der ville være en vis retssikkerhedsmæssig logik, hvis en aflytningskendelse begrænsede søgningerne i rådata til SIGINT masseovervågning ("indhentning"), der er foretaget efter kendelses dato.

Almindelige politimyndigheder kan ikke få aflytningskendelser vedrørende kommunikationens indhold, som går tilbage i tid (og fordi aflytningerne foregår under ordnede forhold, er det heller ikke teknisk muligt).

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

  • 4
  • 0
Jesper Lund

Er det ikke en kende naivt at tro på at de bliver straffet hvis de overtræder reglerne.

Det er en kende naivt at tro, at regeringen overhovedet bliver aftvunget en kommentar til den ulovlige FE overvågning.

For starters.. overvej hvorfor denne redegørelse offentliggøres 7. juli, hvor hele regeringen er på sommerferie (medmindre de skal juble over endnu et GAFA datacenter).

Årsredegørelsen er sendt fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne til regeringen (Justitsministeriet vedr. PET og Forsvarsministeriet vedr. FE og CfCS) den 16. maj. Derefter skal regeringen forelægge (videresende) rapporten for det totalt lukkede kontroludvalg, som har 5 medlemmer (de 5 største partier i Folketinget), og som er undergivet total tavshedspligt.

Denne proces tog 10-20 dage i de tidligere år, men i 2017 gik der tilfældigvis næsten to måneder, så vi meget bekvemt kom ind i sommerferien.

Hvorvidt dette er et tilfælde, eller blot et lykketræf som regeringen slet ikke har noget ansvar for, skal jeg overlade til Version2 læserne selv at vurdere..

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize