12 procent af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) søgninger på personer i Danmark i 2016 var ulovlige.
Har som hovedopgave at være Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, at være ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste og at være national it-sikkerhedsmyndighed Tjenestens opgave er at indsamle, indhente, bearbejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser med henblik på at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. Kilde: Tilsynet med efterretningstjenesterneForsvarets Efterretningstjeneste (FE)
samt den militære varslingstjeneste for internettrusler mv. (MILCERT) og den statslige varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT).
Det viser en ny tilsynsredegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne for 2016.
Baggrunden er, at efterretningstjeneste ikke af egen drift må gennemføre søgninger i ikke-behandlede data, såkaldte rådata, hvis det primært forventes at give data om om personer, der er identifcerbare og hjemmehørende i Danmark. Kun hvis FE har en retskendelse må det ske.
Men netop det har man altså ikke levet op til i knap hver 8. søgning:
»Tilsynets løbende stikprøvekontroller vedrørende søgning i rådata og den efterfølgende drøftelse heraf med FE viste, at tjenesten i 12 procent af tilfældene uberettiget har foretaget søgning i rådata, idet tjenesten af egen drift har søgt i sådanne data, selvom resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse hertil,« lyder det i tilsynets rapport.
Og hvis man endelig har haft en retskendelse, har tjenesten i 11 procent af tilfældene ikke overholdt de tidsmæssige afgrænsninger for søgninger i rådata, som retskendelserne udstak, lyder det videre.
Rapporten beskriver, at der ved Forsvarets Efterretningstjenestes elektroniske indhentning - også benævnt Signal Intelligence (SIGINT) - 'indsamles meget store informationsmængder af ikke behandlede data, såkaldte rådata, som er kendetegnet ved, at det, indtil de udsættes for bearbejdning, ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der måtte ligge gemt i disse data.'
Kontrollen viste imidlertid også, at FE ikke foretager logning af visse systemer til søgning i rådata. Tilsynet har derfor opfordret FE til inden for en kortere periode at få implementeret logning af samtlige systemer til søgning i rådata.
Omfattende og øget kontrol med FE
Tilsynet beskriver at man i 2016 har 'gennemført omfattende og intensive kontroller med FEs behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer. FE-loven forudsætter som nævnt, at tilsynet som led i sin kontrol foretager 3-5 årlige inspektionsbesøg hos tjenesten.'
Tilsynet har tilrettelagt sine inspektioner således, at tilsynets sekretariat i gennemsnit har tilbragt tre dage om ugen hos FE, hvor sekretariatet har foretaget kontroller, navnlig stikprøvekontroller, og afholdt møder med tjenestens personale til afklaring af spørgsmål mv.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne består af et sekretariat på syv personer og desuden af selve tilsynet, der udgøres af fem personer, udpeget af regeringen, med landsdommer Ulla Staal, Østre Landsret, som formand.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
