Forsvarets Efterretningstjeneste fortsætter ulovlig søgning på personer

En del af Forsvarets Efterretningstjeneste ligger på Kastellet i København. Østerbro og Amager er andre lokationer. Illustration: Pics Factory/Bigstock
I Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsrapport for 2017 fremgår det, at 20 procent af de undersøgte søgninger i rådata var ulovlige. Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes egen undersøgelse er andelen 6,8 procent.

20 procent af alle søgninger, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sidste år foretog i såkaldte rådata, indsamlet fra FE's sniffernetværk, var ulovlige. Det fremgår af årsrapport 2017 fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Tilsynet baserer sin konklusion på en stikprøve.

Rapporten bemærker også, at FE siden 2016 har iværksat en række tiltag for at nedbringe antallet af ulovlige søgninger, blandt andet at styrke og målrette undervisningen af medarbejderne på området.

Alligevel er andelen af ulovlige søgninger altså steget markant siden 2016, hvor andelen af ulovlige søgninger ifølge tilsynet var på 12 procent.

Retsordfører hos Radikale Venstre Martin Lidegaard kritiserer de ulovlige søgninger.

»Én ulovlig søgning er én for meget. Det er en klar politisk forventning, at man gør sit yderste for, at de søgninger man laver, er lovlige,« siger han til Version2.

FE oplyser, at den største del af de rådata, som enheden indhenter, handler om udenlandske forhold. Dog kan der i data være oplysninger om ”i Danmark hjemmehørende personer”. Dette begreb dækker typisk oplysninger om danskere eller personer med opholdstilladelse i Danmark.

Tilsynet vurderer i rapporten, at de ulovlige søgninger har været uagtsomme, hvilket FE bekræfter.

»En typisk uagtsom fejl kan f.eks. ske, hvor en medarbejder ikke får indsat en tidsafgrænsning i en søgning – det kan f.eks. være en tidsafgrænsning, der skal foretages på baggrund af en retskendelse, som FE har indhentet,« fortæller FE i et skriftligt svar til Version2.

Markant afvigelse fra FE’s egenkontrol

FE har som reaktion på tilsynets rapport foretaget en egenkontrol af samtlige søgninger, og er kommet frem til en markant lavere fejlprocent på 6,8 procent. Det skriver FE i en pressemeddelelse.

FE betragter deres egenkontrol som mere præcis end eftersynets stikprøver, da de har undersøgt samtlige søgninger.

»FE’s egenkontrol, der gennemføres efter samme metode og samme datagrundlag, som den kontrol tilsynet gennemfører, er en fuldstændig kontrol og giver derfor et mere retvisende billede end tilsynets,« skriver FE til Version2.

Ifølge FE’s egenkontrol har de interne tiltag haft en positiv effekt på andelen af ulovlige søgninger, som i deres undersøgelse var nede på 2,9 procent i fjerde kvartal.

I pressemeddelelsen udtaler FE-chef Lars Findsen:

»Vi tager de fejl, vi begår, meget alvorligt, og vi vil også i år have fokus på området og gennemføre en lige så omfattende egenkontrol af vores søgninger i rådata som i 2017.«

Martin Lidegaard forventer også, at FE arbejder videre med at undgå de ulovlige søgninger.

»Vi ved, at der er noget arbejde, der skal gøres, og det forventer vi, at Forsvarets Efterretningstjeneste leverer i de kommende år,« siger han.

Søgning i rådata kræver retskendelse

Rådata er data, som FE indsamler gennem deres såkaldte SIGINT – Signial Intelligence – operationer. Ifølge eftersynets rapport, indsamles rådata både i Danmark og udlandet:

Signals Intelligence (SIGINT) er ifølge FE »elektronisk indhentning af forskellige typer af signaler, herunder dataoverførsler mellem computernetværk, telekommunikation mv. Denne indhentning finder sted fra permanente indhentningsfaciliteter i Danmark eller indhentningsfaciliteter opstillet i udlandet.«

FE ved ikke, hvad de store mængder rådata indeholder, før de søger i dem. Derfor må FE ifølge FE-loven kun foretage søgninger om en person, som er formodet at være indblandet i terror.

Hvis søgningen udgør et indgreb i meddelelseshemmeligheden, altså hvis man overvåger privat kommunikation, skal FE først have en retskendelse.

Det er denne retskendelse som i 20 procent af tilsynets stikprøver ikke er blevet indhentet, eller ikke har dækket søgningen tilstrækkeligt.

Ulovlig overvågning af danskere

Ud over de ulovlige søgninger, påtaler eftersynet også, at FE i perioden 2014-2017 har ført ulovlig overvågning af fire forskellige danskere, i perioder fra 20 dage til 17 måneder lange.

Tilsynet vurderer også at den ulovlige overvågning har været uagtet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (34)
Anne-Marie Krogsbøll

"»En typisk uagtsom fejl kan f.eks. ske, hvor en medarbejder ikke får indsat en tidsafgrænsning i en søgning – det kan f.eks. være en tidsafgrænsning, der skal foretages på baggrund af en retskendelse, som FE har indhentet,"

Er der nogen sanktioner? Måske det kunne hjælpe på "uagtsomheden"?

"FE’s egenkontrol, der gennemføres efter samme metode og samme datagrundlag, som den kontrol tilsynet gennemfører, er en fuldstændig kontrol og giver derfor et mere retvisende billede end tilsynets,"

Hvis de har ressourcer til at foretage en så grundig egenkontrol, hvorfor kan de så ikke holde styr på deres praksis?

"Tilsynet vurderer også at den ulovlige overvågning har været uagtet."

"Hov, vi er sørme kommet til a overvåge dig ulovligt i 2 måneder"
Kan vi få en uddybning af, hvordan man "uagtet" kan "komme til" det?

Christian Schmidt

Det er denne retskendelse som i 20 procent af tilsynets stikprøver ikke er blevet indhentet, eller ikke har dækket søgningen tilstrækkeligt.

Hvad gør FE mon, når de opdager, at de har aflyttet en borger ulovligt? Giver de borgeren besked? Sender de flaske rødvin og en undskyldning?

</retorisk spørgsmål>

Bjarne Nielsen

Hvad gør FE mon, når de opdager, at de har aflyttet en borger ulovligt?

Værd at bemærke er, at vi her var med newspeak udgaven af "ulovligt overvåget" og "ulovligt aflyttet" at gøre.

Det er nemlig ikke heller ikke "overvågning", hvis en skole har kameraer overalt på hele skolens område, som optager alt, 24/7, inkl. pigernes omklædningsrum. For selvom der er bånd i maskinen (ja, jeg er så gammel :-) ), og de pligtskyldig arkiveres af pedellen, så er det ikke "overvågning", når der ikke er nogen som kigger på optagelserne - ikke uden god grund og underskrift fra inspektøren, forstås.

Og det er heller ikke "ulovlig overvågning", når pedellen "uagtet" kommer til at se optagelserne igennem, fordi han kom til at tage alle båndene og ikke kun dem fra skolegården. Eller dem fra den "forkerte" hylde.

Ej heller, hvis det er fordi at han kigger hele månedens optagelser igennem, for at se, hvem som ødelagte en knage på knagerækken i omklædningsrummet. Det må være "nogle af dem oppe fra blokken", som slet ikke går på skolen - det er kun dem, som han kigger efter.

Og husk, at det er kun for at alle, elever og lærere, skal kunne føle sig trygge, mens de er på skolen. I øvrigt har inspektøren fortalt pedellen, at han skal være mere omhyggelig i fremtiden. Og fået ham til at underskrive en tavshedserklæring.

Så vi kan være helt trygge - der sker ingen "ulovlig overvågning".

Michael G.J.

Jeg har svært ved at hidse mig op over at der i en overvågnings-situation eventuelt mangler en retskendelse. Terroristerne følger ikke slige bureaukratiske regler. Har du rent mel i posen, behøver du som person ikke være mere bekymret for overvågning end for et fartkamera på motorvejen. Jeg mener ikke vores retssikkerhed er kompromitteret af dette - vores dagligdag kan derimod være lidt mere sikret. Alt er tilgivet herfra, FET.

Henrik Madsen
Jesper Nielsen

Så KAN medarbejderne ikke lave noget forkert

Med inspiration fra den måde, som karakterer indtastes på (i hvert fald på universiteterne, i STADS), på baggrund af modtagne eksamensprotokoller:

Der skal være to personer, som begge indtaster oplysningerne fra kendelsen i systemet. Og oplysningerne skal INDTASTES to gange — ikke bare indtastes og efterfølgende bekræftes. Indtaster nr. 2 må ikke kunne se, hvad indtaster nr. 1 har registreret.

Er indtastning nr. 2 ikke identisk med indtastning nr. 1, kan søgningen ikke igangsættes.

På den måde er sandsynligheden for, at der ved en reel fejl
mangler/fejlregistreres fx tidsbegrænsning, meget lille — og tyde på aftalt spil mellem de to "tastere".

Det vil selvfølgelig kræve, at oplysningerne i kendelser kan "oversættes" til faste felter.

Mogens Ritsholm

Som jeg forstår det, er der tale om aflytning af internationale forbindelser, som bedømmes at ligge uden for dansk lovs rækkevidde.

Det er en omfattende aflytning, der svarer til den aflytning FRA foretager under demokratisk kontrol i Sverige.

Men i Danmark har vi ikke haft samme åbenhed om det, og FE har aldrig over for offentligheden eller Folketing fortalt om virksomheden, selv om det efterhånden koster den danske stat 500 millioner om året.

Når man aflytter alt på forbindelser ud af landet, vil man typisk efterfølgende søge efter ting af interesse. Fra Sverige ved vi, at der kan være op til 100.000 typer indhold mv., som man søger efter.

Hvis det man finder er kommunikation mellem udlændinge kan man frit snage videre. Det er jo som sagt ikke underlagt dansk lov.

Men hvis det er kommunikation mellem to danskere, skal man efter FE-loven og instruks for FE følge retsplejelovens regler om indgreb i telehemmeligheden, hvis man vil snage videre for de pågældende danskere, dvs opsætte søgeparametre direkte rette mod dem.

Det er selvsagt en gråzone. For i det indfangede materiale befinder sig også meget fra kommunikation mellem danskere i Danmark. Hvis du bruger telefoni, e-mail eller IT-tjenester vil din kommunikation ofte passere den danske grænse, selv om du ikke er i kontakt med nogen i udlandet.

Søger du på ordet "bomb", vil du f. eks. få rigtig mange danskere ud fra søgningen. Også dem, der f.eks. siger, at familienyheden var en bombe. Og hvornår i den videre eftersøgning ved man så med sikkerhed, at der tale om danskere i Danmark, hvor yderligere snagen vil kræve dommerkendelse? Og er telehemmeligheden ikke allerede brudt ved de første skridt?

For nogle år siden fik FE ret til at aflytte mistænkte danske terrorister i udlandet uden dommerkendelse. Som jeg forstod det, drejede det sig netop om retten til at søge og analysere rådata for sådanne mistænkte i de indsamlede data. Men Folketinget blev bildt ind, at det var for at aflytte danske IS-krigere i Syrien. Hvordan i alverden skulle FE kunne gøre dette?

Man turde simpelthen ikke fortælle, hvad det i virkeligheden drejede sig om.

Jeg ved ikke, om den omfattende aflytning hos FE virkelig er nødvendig. Men det er praksis hos efterretningstjenester i andre lande. Og så må vi også have det og deltage i bytningen af oplysninger med andre lande.

Men det kan ikke være rigtigt, at operationen holdes så hemmeligt for at undgå kritiske spørgsmål.

Det er ikke et demokrati værdigt.

.

Jesper Lund

For nogle år siden fik FE ret til at aflytte mistænkte danske terrorister i udlandet uden dommerkendelse. Som jeg forstod det, drejede det sig netop om retten til at søge og analysere rådata for sådanne mistænkte i de indsamlede data. Men Folketinget blev bildt ind, at det var for at aflytte danske IS-krigere i Syrien. Hvordan i alverden skulle FE kunne gøre dette?

Det er fuldstændigt rigtigt, at det over for Folketinget blev præsenteret om "aflytning" (og så tænker man telefonaflytning), men at lovforslaget samtidig gav FE adgang til at lave søgninger i rådata (den store database med masseovervågning af os alle sammen), hvor disse søgninger er målrettet de personer, som er omfattet af dommerkendelsen (selektorer for disse personer). Før denne ændring af FE-loven, måtte FE ikke lave søgninger, som er målrettet i Danmark hjemmehørende fysiske personer (danske statsborgere og udlændinge med permanent ophold i Danmark).

Denne fortolkning (at søgninger i rådata tillades) fremgår af høringsnotatet for det pågældende lovforslag (som svar på et høringssvar fra IT-Politisk Forening, der havde gennemskuet FEs hemmelige planer) samt af TET's årsrapporter for 2016 og 2017, hvor den nye bemyndigelse til FE (i FE-lovens kapitel 2 a) primært omtales i forbindelse med søgning i rådata.

Husk at i FE/NSA-newspeak er den generelle og udifferentierede indsamling af metadata og indhold af elektronisk kommunikation for os alle sammen slet ikke overvågning eller masseovervågning. Det er blot "indhentning", eller "collection" på engelsk efterretningssprog. Der er først tale om overvågning, når en analytiker laver søgninger i disse enorme datamængder, som kan inkludere de mest følsomme oplysninger om os alle sammen..

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Hans Nielsen

Hvis vi bare kunne stole på PET og FET. Men som Tibet sagen viser. Så stikker råddenskaben dybere.

Hvís jeg viste at der var en Dansk Dommer inden overalt overvågning, og at FET og PET vil have en intention om at overholde lovgivning i både ånd og ret. Så kunne de få meget vide beføjelser for min skyld, og så mere end de har idag.

MEN DET GØR DE IKKE. Derfor skal den demokratiske kontrol udvides. Så vi ikke ender op med tilstande som under J. Edgar Hoover og FBI i USA. Hvor en præsident blev myrdet og borgerretsforkæmper truet på livet.

Benny Lyne Amorsen

Når FE er ved at kigge efter et eller andet, så kunne de jo give et hint til f.eks. MUST (Sverige) om at de er interesserede i et eller andet specifikt. Eftersom der er udveksling af rådata og eftersom MUST må spionere på alle ikke-svenskere, så er der fri adgang til at de kan søge løs på danskere.

Hvis MUST så finder noget relevant er der ikke noget der forbyder dem at fortælle FE det, og der er heller ikke noget der forbyder FE at modtage oplysningerne.

Den metode har FE så ikke benyttet i de 20% ulovlige søgninger -- men ifølge deres egenkontrol er de blevet bedre til at huske det.

(Jeg vil ikke tro at FE i praksis bruger MUST; der er sandsynligvis andre efterretningstjenester som FE har tættere samarbejde med.)

Finn Christensen

"Hov, vi er sørme kommet til a overvåge dig ulovligt i 2 måneder"
Kan vi få en uddybning af, hvordan man "uagtet" kan "komme til" det?

Et enket spørgsmål med et enkelt svar.

En [ukendt] har "uagtet" glemt at sætte checkmark ved "Indtil:" samt udfylde feltet med dato samt klokkeslæt etc. etc.

  • oo O oo -

Når det her bliver uhensigtsmæssigt og kommer i avisen, så er det fordi der blev kontrolleret og at det blev opdaget samt tilmed nedskrevet - tre gang øv ;)

Problemet er de utallige ikke koblede systemer samt manglende logning af de dermed vagabonderende data - vitale data udefra skal igen manuelt registreres samt kontrolleres.

De eksterne offentlige systemer har jo Ikke adgang, så der fumles datafangst fra en tilladelse, mundtligt, i en note, et brev eller en mail - forventede klumpe dumpe løsninger.

Der opstår "min kære maskine Hasta la vista!" - og på bramfrit dansk noget sjusk og slendrian samt til tider noget [unævnt] meget slemt ;)

Som hos de andre offentlige områder, er deres niveau faktuelt måske kun marginalt bedre derinde... suk.

Anne-Marie Krogsbøll

Ok, Finn Christensen - hvis det er en konsekvens af de i artiklen nævnte manglende tidsmæssige afgrænsninger, så giver det mening. Det fremgår bare ikke direkte, at det er de sager. I stedet lyder det som om, det "bare" er ulovlige overvågninger - og i så fald virker det lidt mærkeligt, at man "bare" kan komme til det, "uagtet".

Det fremgår, at FE er fuldt ud i stand til at føre grundig "egenkontrol", når man skal tilbagevise ubehagelige påstande om 20 % fejl. Så kan det jo undre, at man ikke gør det løbende, og at man ikke har en fast procedure med at reviewe fejl efterfølgende. Eks. Var overvågning uden dommerkendelse i alle tilfælde berettiget efter situationen? Var "uagtede" fejl forståelige og uundgåelige menneskelige fejl? Eller er der faktisk også ind imellem tilfælde af helt uberettiget snagen eller forfølgelse af bestemte grupper?

Hvordan fremkommer forskellen mellem Tilsynets vurdering på 20% og FE's egen vurdering på 6,8 %?

Simon Rigét

Er der nogen sanktioner? Måske det kunne hjælpe på "uagtsomheden"?

Nej Selvfølgelig ikke! det forventes da at alle offentlige organer og alle embedsmænd overholder loven til punkt og prikke!
Med lov skal man land bygge osv. Sådan har det været i hundrede af år, her i Danmark.

Det moderne i denne sammenhænge er:
- at det ikke har omgående konsekvenser for cheferne, når overtrædelser bliver offentligt kendt.
- at vi får pålidelige oplysninger om at overtrædelserne har fundet sted.
- at der i ledende politiske kredse er den holdning, at hvis man fanger nogle slemme slyngler, er overtrædelsen af grundloven og dine rettigheder et mindre onde. (Nok fordi ingen kan huske hvordan det var før vi fik disse rettigheder :)

Bjarne Nielsen

Nu bliver jeg altså nødt til at udtrykke min anderkendelse for den vigtige opgave, som Politiet, PET og FE har i vores samfund, og min opfattelse af, at der må være flere hverdagshelte rundt omkring i disse organisationer. Det er ikke et otte-til-fire job at holde landet trygt og sikkert, og det er en utaknemmelig opgave ikke bare at skulle reagere i forhold til dem, som ikke vil anderkende almindelige spilleregler, men også at give os mulighed for at agere i forhold til dem, som vil os det ondt.

Ovennævnte organisationer er en væsentlig del af samfundet immunforsvar, og får - efter min mening - hverken den anderkendelse eller de vilkår, som de behøver eller fortjener. Hvorfor skal betjente have enorme overarbejdspukler og hvorfor hører forliste familier og stress med til job-forventningerne? Det er simpelthen ikke i orden, og det er et politisk ansvar.

Derfor bliver jeg, på linje med Mogens Ritsholm m.fl., umådelig trist, når jeg ser samfundets immunforsvar angribe samfundet selv. Når man tilsyneladende prøver at redde demonkratiet med udemokratiske midler. Når man tilsyneladende prøver at forsvare vores frihed ved at sælge ud af vores frihedsrettigheder. Det er både unødvendigt og hamrende forkert!

Det er muligt, at Politi, PET og FE sine steder, er blevet en stat i staten, og så skal det frem i lyset (og jo før, jo bedre!). Men jeg tror ikke, at det er der, at vi skal starte med at lede. Man havde ifm. Tibet-sagen (v.1) meget travlt med at placere ansvaret langt nede i organisationerne, og da P1 Orientering begyndte at påpege eksistensen backupsystemer og mailbokse som bekvemt var blevet overset i ministerierne, så fik man pludselig meget travlt med at finde endnu mere hos Politiet selv, og med at snakke om en "rådden kultur". Og nu har man toppet op, ved at udvide kommissionens arbejde så meget, at der vil gå lang tid, inden der kommer noget fra den ... tid, som nok skal blive brugt foran makulatoren, og i håbet om at glemmebogen tager resten.

På samme måde er doublespeak om "indsamling" og "overvågning" næppe opstået henover automatkaffe og citronmåner på gangene i førstnævnte organisationer. Kreativ brug af ord der er velegnede til at blive misforstået, som vi f.eks. også så det med ord som "anonym" ifm. Trivselsundersøgelsen, er en ministeriel og embedsværksmæssig specialitet.

For mig er det tydeligt, at vi skal kigge på Christiansborg og på Slotsholmen plus "venner".

Vi så det desværre også med PETs sletteregler, hvor man fra politisk hold giver meget vide rammer for indsamling, sikkert i forventning om at "få mere sikkerhed for pengene", men at man samtidigt ikke var villig til at følge det op med de nødvendige ressourcer for at opholde en lov, med bestemmelser om forvaltning og sletning, som førnævnte promiskuøse indsamling fik gjort "byrdefuldt" - så er det nemmere og billigere, at lave en ellers fornuftig og nødvendig lov om.

For mig at se, så vil man meget gerne have ydelserne fra Politi m.fl., men man er ikke villig til at betale for at det bliver gjort på en ordentlig og anstændig måde. Man vil gerne have mandskabsbesparelsen ved at lave masseovervågning fremfor målrettet overvågning, og man står ikke tilbage for at betale for det, ved at sælge ud af vores rettigheder. Det er en meget kedelig tendens.

Så, kære "fodtusser" hos Politi, PET og FE - de af jer, som har påtaget jer de utaknemmelige opgaver, og som i hverdagen har etik og moral på plads, og prøver at løfte de umulige udfordringer på bedste vis - det er ikke jer, som vi er ude efter, når vi er ude med riven. Men ude med riven, det er vi - og det er der for tiden sandt for dyden også bekymrende meget brug for!

Anne-Marie Krogsbøll

Godt sagt, Bjarne Nielsen. Jeg tror, de fleste af os i egen optik har kikkerten rettet op ad mod topledelser (som jeg mener har indsigt nok til at have pligt til at sige nej" eller agere som whistleblowere ift. politisk og andet pres) og ministerier, når vi udtrykker vores indignation - men det kan nok godt blive lidt for indforstået, så det ikke fremgår helt så klart af vores kommentarer, som vi selv opfatter det. Så helt enig - det er ikke (politi)manden på gulvet, med det meget svære job, vi er ude efter.....

Personligt kunne jeg rigtigt godt tænke mig, at der blev set på, hvilke store økonomiske spillere, der har haft kontrakter ude at svømme i tiden omkring disse statsbesøg - og så koblet med fuld indsigt i parti- og kandidatkasser og kontingenter til VL-klubber. Men det er nok et naivt og forgæves ønske.

Finn Christensen

Vi ser frem til kameraer overalt i dit hjem.

Verden er på vej via bløde politistatsmetoder, men først tager vil lige ethvert transportmiddel,
og så vi har styr på dig og andre, hvis i kunne finde på at bevæge jer væk fra hjemmet.. https://ing.dk/andre-skriver/alle-nye-kinesiske-biler-skal-overvaages-me...

Det er uhyggeligt, at alle de smarte og højt besungne tekniske "velsignelser" i virkelighedens verden alle er usædvanligt velegnet til masseovervågning og - kontrol :(

Jesper Lund

Ok, Finn Christensen - hvis det er en konsekvens af de i artiklen nævnte manglende tidsmæssige afgrænsninger, så giver det mening. Det fremgår bare ikke direkte, at det er de sager. I stedet lyder det som om, det "bare" er ulovlige overvågninger - og i så fald virker det lidt mærkeligt, at man "bare" kan komme til det, "uagtet".

Systemet er bygget op, så det er nærmest umuligt for borgerne at få en troværdig forklaring på hvad der er foregået.

Uanset hvor store ulovlighederne er, må TET ikke skrive noget i årsredegørelsen som kan afsløre ting, som FE anser for at være fortrolige. TET må kun rapportere aggregerede tal som X% af alle søgninger i de undersøgte stikprøver. De må ikke fortælle os, om det er 7% (eller 20%) af hvor mange søgninger. Det er hemmeligt.

Inden årsredegørelsen offentliggøres har FE haft mindst en måned til at forberede en spin-forklaring, som kan berolige befolkningen. Ingen kan i øvrigt vide om den forklaring er rigtig, eller om den er mere misvisende end retvisende. TET må ikke kommentere FEs forklaring.

Så... medmindre man har nærmest ubegrænset tillid til den statsmagt, som systematisk overvåger os ulovligt, er det bedste man kan gøre at prøve at læse mellem linjerne i TETs årsredegørelser, velvidende at denne strategi er behæftet med en masse usikkerhed.

Umiddelbart vil jeg sige at afsnit 3.1.2, selv om det hedder "målrettet elektronisk indhentning af oplysninger" primært handler om søgninger i rådata. Det skyldes at der omtales selektorer, hvilket normalt betyder søgeord i en database med masseindhentning.

Afsnit 3.1.3 hedder direkte "søgning i rådata", og her er TET's beskrivelse af de ulovlige sager, at "resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse hertil." Det lyder som søgninger på selektorer der ikke har et 1:1 match med en bestemt person (hvilket vil være det typiske for indhentning efter en dommerkendelse med danskere, der er i udlandet, og er mistænkt for terror), men søgninger som af en eller anden grund producerer for mange danske personer.

Forklaringen fra FE om at man ikke har sat korrekte tidsafgræsninger (fra kendelser) i søgninger passer umiddelbart bedre på 3.1.2 end 3.1.3.

Når det er sagt, så undrer jeg mig over den store andel af ulovlige søgninger, som beskrives i afsnit 3.1.3. FE har virkelig meget få begrænsninger i FE-loven, så det burde være nærmest umuligt for FE at overtræde FE-loven i det omfang som beskrives i årsredegørelsen for 2016 og 2017. Men det er alligevel lykkedes, og som systemet er indrettet kan vi aldrig få en bare nogenlunde tilfredsstillende (troværdig) forklaring.

I andre lande, for eksempel UK der ellers ikke holder sig tilbage med beføjelser til efterretningstjenesterne, der der krav om at borgerne skal underrettes, hvis de har været udsat for ulovlig overvågning.

I Danmark er systemet først og fremmest indrettet, så det reelt ikke skal være muligt at kontrollere staten. Det burde vi som borgere ganske enkelt ikke acceptere.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for forklaring, Jesper Lund.

Det burde vi som borgere ganske enkelt ikke acceptere.


Enig.

andre lande, for eksempel UK der ellers ikke holder sig tilbage med beføjelser til efterretningstjenesterne, der der krav om at borgerne skal underrettes, hvis de har været udsat for ulovlig overvågning.


Hvis den slags kan fungere i andre lande, hvorfor kan det mon så ikke fungere i Danmark, uden at landet falder fra hinanden? Har vi nogen sinde fået en forklaring?

Simon Rigét

det er en utaknemmelig opgave ikke bare at skulle reagere i forhold til dem, som ikke vil anderkende almindelige spilleregler, men også at give os mulighed for at agere i forhold til dem, som vil os det ondt.

  1. Det berettiger ikke til ikke selv at overholde spillereglerne. Selvfølgeligt er det svært for den enkelte medarbejder at stå op og insisterer på at loven skal overholdes. Men det er ikke en helt urimelig forventning (Som det blev fastslået ved nûrnberg processerne)

  2. Det Når man kritiserer regeringens håndtering og holdninger, falder det tilbage på de virkelige ansvarlige; Den befolkning der glider af på de svære spørgsmål og stemmer på de politikere der står på de lette løsninger.

Hvordan kommer vi ud af det?
Er der andre løsninger end en ny bølge af oplysningstid for befolkningen?
Er der udsigt til dette?

Bjarke Jørgensen

"The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing" - Edmund Burke

Jeg har selv haft tanken at kampen synes håbløs, idet den almene befolkning simpelthen ikke ser problemerne (måske pga. deres kompleksitet?), ikke interesserer sig eller direkte supporterer øget overvågning (som i virkeligheden kun én facet af fremtidens problemer ifm. Teknologiske 'fremskridt') i kampen mod [indsæt selv følelsesladet legitimeringgrundlag], men så husker jeg at der findes mennesker, f.eks. her på V2 der har de samme bekymringer og føler stærkt for principper og rettigheder. Det der er behov for er koordinering og mobilisering af disse interesser, oplysning(stid) og politisk modstand. Revoluciòn! Er måske umoderne i vores anti-oprørstid men det er det der skal til. Jeg ville ønske jeg vidste hvordan men et godt sted ville nok være stiftelsen af en interesseorganisation hvis formål det er at bekæmpe samfundsudviklingen der helliger den fuldendte overvågning (som den vi ser i Kina).

René Nielsen

Husk at i FE/NSA-newspeak er den generelle og udifferentierede indsamling af metadata og indhold af elektronisk kommunikation for os alle sammen slet ikke overvågning eller masseovervågning.

Jeg forstår artiklen som værende overvågning/data opsamlet imod kommunikationslinjer eller kabler om i vil.

Men stort set alt trafik er jo i dag krypteret via https så selv en uvidende og IT retarderet bruger ubevist krypterer søgningerne på f.eks. google, så tillad mig lige at spørge dumt her. Hvad er en sådan søgning egentligt værd? Med mindre du selvfølgelig kan dekrypterer indholdet.

Hvis en sådan søgning skal være noget værd rent efterretningsmæssigt, så må det kræve en form for google for efterretningstjenester og ikke overvågning af kabler – eller har jeg misforstået noget?

Mogens Ritsholm

Hvis en sådan søgning skal være noget værd rent efterretningsmæssigt, så må det kræve en form for google for efterretningstjenester og ikke overvågning af kabler – eller har jeg misforstået noget?


Når man opsamler på forbindelser/kabler til udlandet har man adgang til alt.

Et eksempel:
Det har tidligere været fremme, at den norske pendant til FE opsamler helt ufattelige mængder af signalinformation for mobilopkald på SS7 links og dermed får et samlet billede af hvem mobiltelefoner er i kontakt med.

Informationerne byttes så med andre lande for at gøre billedet mere komplet.

Det gør FE selvfølgelig også, da det er en del af det nære samarbejde med NSA.

Så selvfølgelig kan man få noget ud af det, selv om man måske ikke kan knække al krypteret indhold.

Ellers ville man nok ikke ofre så mange penge på det. FE er oppe på ca 500 mill. om året og FRA i Sverige nærmer sig 1 mia.

Den tidligere chef for FRA sagde, at signalindsamlingen var det hastigst voksende udgiftsområde for den svenske stat nogensinde.

Måske er det nødvendigt for at forsvare staten mod trusler. Men hvorfor skal det ske i dølgsmål?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder