Forsvaret er på jagt efter hackere til specialenhed

Illustration: Virrage Images/Bigstock
I en ny rekrutteringskampagne søger Forsvarets Efterretningstjeneste it-talenter til en hacker-enhed.

Forsvarets Efterretningstjeneste leder efter hackere til en it-specialenhed.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Den nystartede rekrutteringskampagne har til formål at skaffe hackertalenter og it-specialister, som skal uddannes på efterretningstjenestens hacker-akademi for efterfølgende at blive en del af en hacker-specialenhed.

Lars Findsen, der er chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, pointerer overfor Aarhus Stiftstidende, at efterretningstjenesten også opfordrer blackhats til at søge, og at potentielle ansøgere ikke er afskåret fra at søge, selvom man måtte have en plettet straffeattest.

Det er dog et krav, at ansøgere bliver sikkerhedsgodkendt.

»Man skal have et matematisk, logisk og teknologisk talent, og man skal være kreativ, nysgerrig og virkelig stædig, for det er svært. Man skal også have en høj grad af personlig integritet, for man får nogle værktøjer i FE, som også kan misbruges, og som er ulovlige, hvis man bruger dem uden for vores regi. Man skal være et ordentligt og ærligt menneske, og det bliver grundigt testet,« siger Lars Findsen til Aarhus Stiftstidende.

Hackerakademiet ved Forsvarets Efterretningstjeste har eksisteret siden 2016, og to tidligere hold har allerede været igennem uddannelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Rolf Hansen

Selvom desperationen er til at føle på hos FE hvor en straffeattest nu ikke skal begrænse optaget, så nej tak fra mig.

En kompetent it kyndig kunne da aldrig finde på at lade sig opskrive mere end nødvendigt i statens registre, sådan som staten forvalter informationer og i det hele taget bliver kørt i dag hvor politikerne er helt vilde med glidebaner der sætter alt fra demokratiske principper til borgernes sikkerhed over styr, senest med DNGC, jeg skal have fundet ud af hvordan man sletter sig fra.

Ps. Er selv statsansat men heldigvis uden denne sikkerhedsgodkendelse.

  • 2
  • 0
#3 Niels Madsen

Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, og har jo for nyligt fået lov til at tvangsinstallere hemmelige snifferboxe rundt omkring i både private og offentlige danske virksomheder.

Man ser så nu at Forsvarets Efterretningstjeneste gerne vil have blackhat hackere og folk med plettet straffeattest ind i deres organisation. Dvs folk som ikke engang en mening gadebetjent må dele adresse med uden at det kan være fyringsgrund.

Er forsvaret blevet helt vanvittige?

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere