Forsvaret ikke bekendt med datalæk i forbindelse med cyberangrebet
Data blev ikke kompromitteret i forbindelse med DDoS-angrebet, lyder det fra pressechef i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse Thorbjørn Nørgaard. Cyberangrebet har udelukkende saboteret adgangen til Forsvarets hjemmesider.
Det skriver Ritzau.
»Så vidt jeg er orienteret, har der på intet tidspunkt været noget data fra Forsvaret, som har været i fare for at blive kompromitteret,« siger Thorbjørn Nørgaard Hein til Ritzau.
Han vil ikke oplyse om angrebet kom fra et sted i Danmark eller fra udlandet, men Forsvaret er i færd med at undersøge hændelsen, der torsdag lagde flere af Forsvarets hjemmesider ned.
I første omgang blev den manglende adgang til hjemmesiderne tilskrevet »tekniske problemer«, men viste sig altså seks timer senere at skyldes et DDoS-angreb.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.