Forsvaret gør klar til angreb: Cyberspace er den nye slagmark

Illustration: Rawf8, BigStock
De danske soldater skal være bevidste om, at et cyberangreb kan lamme fjenden lige så meget som en bombe. Derfor er der nu skrevet en guide om cyberangreb.

'Værnsfælles doktrin for militære cyperspaceoperationer' er navnet på en ny instruktionsbog, der skal forklare danske soldater, hvordan cyberangreb kan bruges som våben i krig.

Cyberangreb kan nemlig skade fjenden lige så meget som bomber og missiler, hvis man rammer kritisk infrastruktur skriver DR.

»Én måde er, at man sender en flyvemaskine ud og smider en bombe. En anden løsning kan være, at man med et cyberangreb måske kan skabe samme effekt. Fordelen er, at man ikke ødelægger noget fysisk, og det gør genopbygningen nemmere bagefter,« siger Henrik Palbo fra Forsvarsakademiet, der har skrevet bogen, til DR.

Ifølge Forsvarsministeriet har Danmark siden 2016 hjulpet i Natos forsvar mod cyberangreb, men er først begyndt at deltage i offensiven i år.

Læs også: Danskerne skal rustes mod cyberangreb med temamåned fra Digitaliseringsstyrelsen og CFCS

Læs også: Politiets nye it-center har fået over 12.000 anmeldelser om økonomisk kriminalitet

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Debatten går allerede på det fornuftige i at forberede angreb, når man har så meget at forsvare.

For det første er der alle problemerne med at identificere, hvem står bag angrebet; man kan nemt komme til at slå på dem, som den reelle angriber skjuler sig bag, og så har man pludselig startet en kamp med nogen, som slet ikke ville slås.

For det andet så er der åbenlyse problemer med at begrænse effekten af angreb. Stuxnet og NotPetya ramte ikke kun det, som man sigtede efter (vi blev også ramt), og volder stadig problemer. Hvis man laver problemer med elforsyningen i Serbien, så kan det mærkes i Frankrig. Hvis man angriber Ukraine, så rammes Mærsk. Og det britiske sundhedsvæsen har også oplevet at blive hårdt ramt af andres slåskampe.

Og så er der det generelt tåbelige i, at gøre det almindeligt at kaste med sten, når man selv bor i det største glashus, og derfor selv har så meget nemmere ved at blive ramt end dem, og så meget mere på spil, som man vil afskrække eller slås med. Måske vi først skulle prøve at få bygget et stenhus, også selvom det betyder at vi i mellemtiden skal 'nøjes' med kaste med glas?

  • 11
  • 0
Hans Nielsen

Det gør helt sikkert mest ondt på Nord Korea, Afgaistand og Yemen hvis vi læger deres adgang til Internet ned, så de ikke kan se de sidste nye serier på netflix. End hvis vi bliver ramt her hjemme.

/sakasme off

Men man skal nok ikke tror at de mange "våben" er noget værd. Da de tit kun rammer vores egen infrastruktur.

Samt en hurtigt patch eller et læk af information, kan gøre dem værdiløse meget hurtigt.

Man kan så ikke forstå, at de "våben" som NAS, PET og FET synes er mest vigtigt. Det er nogle som kan overvågne egne borger og virksomheder, og ikke fjenden.

Eller så må vi spørge om hvem de synes er fjernden.

  • 5
  • 2
Christian Nobel

Og så er der det generelt tåbelige i, at gøre det almindeligt at kaste med sten, når man selv bor i det største glashus

Plus det åbenlyst tåbelige i (i stil med hvad du nævner ovenover) at hvis man kaster stenen mod noget hårdt, så risikerer man bare at den springer tilbage, og man dermed får sin egen sten ind gennem glasset.

https://www.youtube.com/watch?v=ZNE9Ct4dOYE

Det hele er omgærdet af tys-tys af værste kaliber, så civilbefolkningen får intet at vide om hvad der pusles med - når der bliver købt nye F35 fly, så går det helt bogstaveligt ikke stille af sig, men dette lyssky projekt kan vel sammenlignes med en slags virus.

Og hvad gør den uforberedte civilbefolkning så, hvis råddenskaben ved et uheld slippes tilbage mod egen befolkning.

I sandhed dybt bekymrende.

  • 4
  • 2
John Foley

Jeg var med til en såkaldt koneference på Forsvarsakademiet idag, hvor doktrinen for Militære Cyberoperationer blev præsenteret ved fire oplæg. Men det var ingen konference, det var kun énvejskommunikation fra arrangørernes side, hvor det ikke var tilladt eller muligt at stille spørgsmål. Oplægsholderne stillede sig heller ikke til rådighed ved en paneldebat, som er normalt for konferencer. Arrangøren henviste til at evt. spørgsmål kunne stilles i pausen til de enkelte oplægsholdere over en sandwich. I sandheden en underlig form, hvor man kan få den mistanke, at der skal være så lidt debat som muligt om Danmarks anvendelse af cybervåben, og ikke stilles spørgsmål til beslutningen om at anvende cybervåbnet offensivt og aggressivt.
Brug af cybervåben offensivt er tåbeligt og et "Tveægget sværd" og kan ved brug legitimere at den vi angriber kaster al sin cyberkampkraft ind mod Danmark, der som det mest digitaliserede land i verden, er et oplagt mål og som hurtigt vil kunne lamme vores vitale og kritiske infrastrukturer og "bombe" os tilbage til stenalderen.

  • 10
  • 1
Simon Rigét

Man kan ikke skelne mellem angrebsvåben der bliver brugt i forsvar, eller som slå først våben.

Det kan godt være at cybervåbens dynamik, er meget anderledes end IRL våben. F.eks. kan man forvente at kun AIer er hurtige nok til at reagere på angreb og styre slagets gang. En krig kan være overstået på minutter. Men de menneskelige reaktioner på dem, er nok temmelig lig dem, der gælder for konventionelle, A,B og C våben.
( Vi kan blot tilføje endnu et 'C' til listen: KABC2 )

I er i en periode, hvor vi skal venne os til at tænke dem som våben, opfinde internationale konventioner, og "byge et stenhus". Men der er nok ikke nogen rimelig måde, hvorpå vi kan forhindre, at de bliver brugt imod os. Både af stater og af mere private onde kræfter, der med fornøjlese angriber en hundehvalp, der ligger på ryggen.

Hvis vi vil være en millitær magt på dette område, må vi nødvendigvis have våben, samt lære at bruge dem offensivt.
Men det er nok en skide god ide, ikke at lade lysky selvstændige statsorganer, afgørere hvordan og hvornår vi må skade andre (Eller i øvrigt omgå dansk lov og menneskerettigheder)
Der er helt klart brug for et regelsæt. Og vi kommer sikkert til at skrive det om mange gange. Men det er en tåbelig og forældet tankegang at det skal ske i hemmelighed.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Men det er en tåbelig og forældet tankegang at det skal ske i hemmelighed.

Og det er overmåde farligt når krigsministeren puster sig op, og glemmer at tænke på at det er et tveægget sværd:

Trine Bramsen, der i princippet erklærer sig klar til at gengælde et dødeligt cyberangreb på Danmark eller forsvarsalliancen NATO med bomber og missiler.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/minister-cyber-angreb-kan-blive-betalt...

For hvem er i stand til at afgøre hvad der egentlig er sket, når det hele er tys-tys - og er det ikke temmeligt kålhøgent at stille sig op på den måde, for hvad nu hvis vores "fjender" mener at Danmark er årsagen til hin eller denne cyberhændelse, så har man jo indirekte legitimeret at vi kan få bomber tilbage i hovedet.

Det er ved at løbe fuldstændig af sporet, og den manglende åbenhed er en direkte trussel mod vores, men så sandelige også andres, demokrati(er).

Tænk hvis man prøvede at gå den helt anden vej, nemlig 100% åbenhed, og så undgå at bekende sig til visse monokulturer - tværtom skulle alt lægges op, og man skulle sige til omverdenen at den kunne prøve at hacke lige så lystigt den ville, det eneste de ville opnå ved det var at vores infrastruktur ville blive endnu mere sikker.
Og så selvfølgelig overveje om internettet i virkeligheden er den sande vej til lykken.

  • 4
  • 0
Ditlev Petersen

Siden kl. 5:45 har vi sendt malware retur. Fra nu af bliver virus gengældt med virus. Den der kæmper med computernedbrud bliver bekæmpet med ... duut duut duut.

Nå, jeg har klortabletter, feltkomfur, forbindssager (dem får jeg ikke brug for), ildstål, konserves (minutkød), tørfoder, stearinlys, tørklosetvæske, merbromin ...

Let the show begin!

  • 0
  • 0
Ditlev Petersen

Hvis en general har 100 atombomber på lager, så kan han tænke på, at han kan gøre helvede meget hedt for en angribende fjende ved at bruge sine bomber/missiler. På et eller andet tidspunkt går det op for ham, at det forudsætter, at den mulige angribende fjende ikke ødelægger hans fine atomvåben først. Use them or lose them. Nu begynder han at blive bekymret. For hans afskrækkende gengældelse er måske ikke så meget værd. Skal han have flere våben eller skal han selv bruge dem først? Eller lave en politik, der garanterer en affyring ved mindste tegn på et angreb. Det sidste har været ved at gå galt mange gange.

Hvis en general nu i stedet har 10 cybervåben af værste slags. Han kan lukke enhver angribers infrastruktur ned i ugevis. Disse våben kan imidlertid også blive ødelagt, mens de ligger klar til brug. Af en række patches til de sårbare systemer, generalens folk har kig på. Hvis dette sker, vil generalens land være sårbart. Man har ikke turdet patche sine egen systemer for ikke at afsløre og ødelægge sine egne våben. Og nu kan man pludselig heller ikke gøre gengæld.

Hvordan vil en sådan general og hans politikere tænke? Hvordan vil de reagere, når en f.eks. teenager laver et angreb på et parlament eller andet ubehageligt mål?

Formodentlig har vi nu en situation, hvor det bedste forsvar er et forsvar, ikke et angreb. Men det vil også betyde, at generalerne over hele jorden skal udlevere deres cybervåben. Tja, nogle mennesker tror på julemanden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere