Forstadskommune klar til reklame-betalte trådløse net

Høje-Taastrup vil fra efteråret tilbyde netadgang fra 32 steder i kommunen. Borgerne kan gratisk koble sig på nettet, men de bliver tvunget til at se en stribe reklamer.

Byrådet i Høje-Taastrup Kommune mellem Roskilde og København ventes tirsdag at godkende en aftale med virksomheden Gratis Danmark om at etablere trådløs netadgang, skriver Business.dk.

Netadgangen bliver i første omgang tilgængelig omkring hovedgaderne i Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene, samt området omkring indkøbscenteret City 2. Senere skal de trådløse net spredes over hele kommunen, det vil sige bymidter, uddannelsesinstitutioner, sportshaller, kulturelle samlingspunkter og grønne områder.

Med det nye tiltag bliver Høje-Taastrup blandt de fem første kommuner, der tilbyder gratis, trådløst internet.

»Ud over at vi selvfølgelig gerne vil have glade mennesker, forventer vi at kunne gøre kommunens mange tilbud på nettet mere synlige,« forklarer it-centerchef Jean Rygaard, Høje-Taastrup Kommune, til Business.dk.

Reklame-finansiering

Kommunen vil bruge 256.000 kroner på etableringen af projektet, mens selve driften af de i alt 32 hotspots ikke forventes at koste noget. Den bliver nemlig reklamefinansieret.

»Øverst i skærmbilledet vil være en reklamebar (en stribe reklamer, red.), som finansierer driften. Her er tanken, at private kan annoncere, men Høje-Taastrup vil også markedsføre sine tilbud, f.eks. fortælle, at nu hentes der haveaffald, eller at der er forestilling på amfiteateret i Hedeland. Men vi vil ikke tvinge folk, så startsiden bliver Høje-Taastrup Kommunes. Der skal være balance i tingene,« siger Jean Rygaard til Business.dk

Det er nødvendigt at registrere sig for at kunne koble på den trådløse og gratis wifi-adgang.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Esben Damgaard

Der står også at det er blandt de 5 første kommuner der tilbyder det.

Men nu er jeg kommet i tvivl om Odense har fjernet det igen. Jeg var på banegården for et par dage siden, og der kunne min bærbar ikke finde det gratis net fra info-standeren. Håber bare det er gået midlertidigt i stykker. Der var kun et tdc-hotspot, der jo koster penge at bruge.

Er der nogen der ved noget om dette?

  • 0
  • 0
#4 Jens Fallesen

For at komme på, skal du registrere dig i deres portal, nøjagtigt som når du anvender et hotspot. Her vil der være reklamer.

Hvis du så browser, er det også muligt for dem at vise reklamer der (lige som det nok også er muligt for dig at fjerne dem igen), men det er klart, at hvis du efter at være logget på blot lukker browseren og herefter åbner en VPN-forbindelse og arbejder med Outlook via den, vil du ikke se reklamer.

Ovennævnte er godt nok kun en teori, for jeg har ikke sat mig ind i deres løsning, men lige præcis sådan fungerer lignende løsninger andre steder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere