Forstå projektet: 120 it-systemer skal få 4,4 mia. kroner sikkert hjem i kommunekasserne

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Mens staten rydder op i EFI og udvikler det nye inddrivelsessystem PSRM, går Danmarks 98 kommuner et tvungent projekt i møde, hvor over 120 it-systemer skal tilpasses.

År efter år er danske borgere og virksomheders gæld til Danmarks kommuner steget til det beløb, vi skylder i dag: 4,4 milliarder kroner.

Nu står de danske kommuner overfor en omfattende opgave med at få kradset pengene ind. De skal tilpasse en lang række it-systemer, ændre arbejdsgange og generelt investere tid og penge for at få de mange penge sikkert hjem i kommunekasserne.

Et centralt redskab er et nyt statsligt it-system til inddrivelse af offentlig gæld, som er under udvikling.

Det nye system hedder PSRM og skal genetablere den digitale inddrivelse efter det skandaleramte EFI. PSRM kræver imidlertid ikke bare en omfattende udviklingsindsats i Skat, men også i kommunerne.

Læs også: Frustration over Skats EFI-afløser vokser i kommunerne: »Vi føler os magtesløse«

Systemet kommer nemlig ikke alene - det trækker en række nye datakrav til kommunerne med sig.

De nye krav skal sikre datakvaliteten bag gældssagerne, som kommunerne sender ind til Skat.

Det skal forhindre, at det nye inddrivelsessystem ikke pludselig finder sig selv i samme penible situation som forgængeren EFI, der fik et dødsstød efter mistanker om ulovlig inddrivelse.

Det skete, blandt andet fordi myndighederne fandt ud af, at EFI ikke kontrollerede korrektheden af gældssagernes stamdata - for eksempel sagernes forældelsesdato.

Læs også: Professor i it-projekter tvivler på succes med EFI-afløser: »Det er for indviklet«

Nu skal kommunerne være med til at sikre, at det ikke sker igen. Men de retter sig ikke ind uden at give lyd fra sig. Version2 har været i kontakt med en række kommuner, som udtrykker bekymring over den omfattende opgave, de står overfor.

Et brev til skatteministeren fra Kommunernes Landsforening (KL), som Version2 er i besiddelse af, slår utilfredsheden fast med syvtommersøm:

»Udviklingen af det nye inddrivelsessystem og fastlæggelsen af de mange nye krav til kommunerne sker helt uden hensyntagen til, at det vil kræve væsentlige tilpasninger af kommunernes it-systemer.«

120 fagsystemer, 50 leverandører

Læs også: Derfor gik det galt for EFI-systemet

Sammenlagt er der tale om, at kommunerne skal tilpasse omkring 120 fagsystemer fra 50 forskellige leverandører og tre opkrævningssystemer fra KMD, Fujitsu og EG, før borgeres og virksomheders gæld til kommunerne kan inddrives af det nye system i Gældsstyrelsen.

Der er ingen vej udenom, for Folketinget har besluttet, at staten skal have monopol på den del af den digitale inddrivelse, hvor skyldneren kan tvinges til at aflevere penge, f.eks. i form af lønindeholdelse.

Læs også: Tidligere departementschef: Det var en fejl at droppe EFI

Den samlede pris for kommunernes systemtilpasninger er ikke endeligt opgjort. I 2016 anslog konsulenthuset Deloitte dog forsigtigt, at udgifterne ville ende et sted mellem 92 og 132 millioner kroner.

Dørmand skal kontrollere gælden

Rent tenisk er fidusen i det nye inddrivelsessystem PSRM et særligt indgangsfilter, som skal kontrollere, om gældsfordringerne fra kommunerne overholder kravene til korrekt stamdata.

Obligatoriske stamdata er for eksempel beløb, forældelsesdato og fordringstype. Kun hvis fordringen lever op til kravene, kommer den til inddrivelse.

Filteret bliver inddrivelsessystemets helt egen, personlige dørmand.

Indgangsfilteret opsættes i en Ny Modtag Fordring-komponent, som skal håndtere al systemteknisk kommunikation mellem PSRM og kommunernes opkrævningssystemer.

Hver gang kommunerne sender en gældssag - en såkaldt fordring - til inddrivelse efter onboarding, vil filterreglerne bestemme, om fordringen enten kan modtages i inddrivelsen, om den skal sendes tilbage til kommunen, eller om den skal parkeres for at blive yderligere afklaret.

Læs også: Sådan implementerer Netcompany Skats digitale inddrivelse

Det er helt normalt med sådan et kontrolsystem, fortæller Søren Lauesen fra IT-Universitetet, som blandt andet har specialiseret sig i kravspecificering.

Faktisk bør alle it-systemer kontrollere den data, de modtager udefra, for at sikre, at kvaliteten er god nok, siger han. Men sådan en dørmand havde EFI ikke.

»Det er naturligt for et hvilket som helst it-system, at når det modtager data udefra, så skal det kontrollere, om data er i orden,« siger han til Version2 og tilføjer:

»Det er en skandale, at indgangsfilteret ikke har været der lige fra starten (i EFI, red.)

Gældens rejse fra kommune til stat

Når kommunerne har foretaget de nødvendige systemtilpasninger og er blevet tilkoblet PSRM, skal systemet inddrive de 4,4 milliarder kroner, danske borgere og virksomheder skylder kommunerne.

Gælden kommer hovedsageligt fra kontanthjælp, boligstøtte og renter. Men vi skylder også penge for f.eks. daginstitutioner og parkering.

Kommunerne kan i første omgang selv forsøge at opkræve gælden - for eksempel ved at sende rykkere via deres opkrævningssystem - men de kan ikke fremtvinge betalingen.

Det kan kun inddrivelsesmyndigheden. Derfor skal kommunerne sende deres fordringer til inddrivelsesmyndigheden for at få gælden inddrevet.

Fordringens rejse fungerer i et samspil mellem tre systemtyper: Kommunens fagsystem, kommunens opkrævningssystem og statens inddrivelsessystem. Fagsystemet leverer fordringernes stamdata, mens opkrævningssystemerne har en direkte snitflade til statens inddrivelsesssystem.

Artiklen fortsættes under grafikken.

Kommunerne betaler for øget kompleksitet

Hvad er det så helt præcist for nogle systemer, kommunerne skal tilrette?

Kommunerne har hver ét opkrævningssystem (KMD Opus Debitor, Fujitsu Prisme Debitor eller EG ØS Debitor) som en del af deres centrale økonomisystem og cirka 7-12 fagsystemer, som hører til i hver deres fagforvaltning. En kommune kan f.eks. have et fagsystem for skoler, et for parkering, kontanthjælp og så videre.

Når en gældssag opstår i en af fagsystemerne, bliver det også tildelt en fordringstype - f.eks. for dagsinstitution. Udover at rette it-systemer skal kommunerne også vænne sig til nogle nye fordringstyper, fordi Skat vil ændre i dem. Skat kalder ændringerne en fordringstypesanering, og den er ifølge Skat nødvendig for at sikre en fejlfri inddrivelse.

Saneringen betyder, at de nuværende fordringstyper, som kommunerne arbejder med, enten udgår, bliver splittet op i flere typer, eller kommer til at omfatte færre fordringer end tidligere. Det skyldes, at fordringstyperne har forskellige stamdatakrav, så for at staten kan få PSRM’s indgangsfilter til at fungere ordentligt, skal der ryddes op i de forskellige typer.

Eksempelvis vil alle nuværende fordringstyper, der både indeholder hovedfordringen - f.eks. skolefritidsordning - og fordringens renter, udgå, fordi det ikke længere vil være tilladt for kommunerne at slå hovedfordringer sammen med renter (underfordringer).

En af de nuværende fordringstyper under daginstitutionsområdet kaldet »Efterregulering i henhold til dagtilbudsloven (DFEFDAG)« vil udgå og i stedet blive erstattet af fire nye typer, fordi den nuværende types krav indeholder forskelle i korrekt stamdatapraksis.

»Det er derfor nødvendigt at opsplitte fordringstypen for at kunne opsætte indgangsfilteret,« står der i et af dokumenterne, der er sendt som orienteringsmateriale til kommunerne.

Det gør sagsbehandlingen for kommunerne mere kompleks. Kommunerne mener, at Skat fastsætter nye krav til kommunerne helt uden hensyntagen til, at kommunerne skal foretage væsentlige tilpasninger af deres it-systemer og arbejdsgange.

»Konsekvensen er, at kompleksiteten i kommunernes opgaveløsning øges for at understøtte en automatiseret og mere smidig retskraftvurdering hos restanceinddrivelsesmyndigheden,« skriver KL i brevet til skatteministeren.

Lange udsigter

Siden EFI blev idriftsat i 2013, er den samlede offentlige gæld steget fra cirka 65 milliarder kroner til de 116 milliarder kroner, gælden ligger på i dag. Kommunernes andel er i samme tidsperiode steget fra cirka 2,2 milliarder kroner til 4,4 milliarder kroner.

Men der kan være lange udsigter til, at de mange milliarder kommer det offentlige til gode.

Indtil videre er PSRM forsinket med to år, hvilket betyder, at systemet først vil være i fuld drift i 2021. Og jo længere tid der går, før SKAT aktivt kan inddrive på hele den offentlige gæld, des større vil risikoen være for tab for det offentlige. Det skrev Rigsrevisionen i en beretning fra august 2018.

Læs også: Nye gældstab truer: EFI-afløser er forsinket i to år og lever ikke op til en række krav

De vurderede dengang, at den stigende gæld og mangelfulde inddrivelse allerede har medført betydelige tab for det offentlige.

Men hvornår kan vi så forvente, at den offentlige gæld begynder at falde igen? Ja, ikke lige foreløbig, lyder svaret, hvis man spørger skatteminister Karsten Lauritzen. I et interview med Finans i starten af året sagde han:

»Det bliver ikke i min tid som skatteminister, at man kan sige, at skatteforvaltningen fungerer igen.«

Men uanset hvad må kommunerne makke ret, hvis den digitaliserede inddrivelse nogensinde skal lykkes. Det skrev skatteministeren i et brev til KL den 10. januar i år:

»Forudsætningen for at lykkes med denne opgave er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem skatteforvaltningen og fordringshaverne, herunder kommunerne.«
 
 
Se nogle af dokumenterne bag Version2's research:
 

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klavs Klavsen

Det er jo derfor en god arkitekt ville have foreslået den kommune han arbejdede for - at alle deres ~120 systemer - "snakkede gæld" - med et egen udviklet (og gerne delt kommunerne imellem :) centralt gældsapi.. som så kunne videresende til f.ex. EFI - eller hvad den eksterne part "nu finder på".. På den måde ville de KUN skulle have ændret i ét sted - for at kunne levere i et nyt format.. medmindre data der kommer fra de underliggende 120 systemer - virkelig er mangelfuld.

og de ville kunne nøjes med at lave audit ét sted - for hvad der blev fremsendt - så man kunne undgå fejlagtig gensendelse af gældsdata (og dermed undgå straffen som omtalt).

Knud Larsen

Gældsstyrelsen er faktisk ligeglad med om retsgrundlaget er i orden.
Det betyder at en påstået skyldner selv skal i clinch med 120 mulige påståede gældsudskrivende systemer/organisationer. Det kan vist ikke blive mere Kafkask.
Gældsstyrelsen bruger et standard svar, når man udbeder sig dokumentation:
"Gældsstyrelsens inddriver gæld for andre offentlige myndigheder (fordringshaver), herunder SKAT, kommuner, politiet mfl. Dette sker efter Bekendtgørelse om lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I denne lov anvises, at dem man skylder pengene skal rykke for kravet med oplysning om at gælden vil blive sendt til Gældsstyrelsen. Dem man skylder penge er ansvarlig for dokumentation og specifikation af fordringens opståen, eksistens og størrelse. Fra måneden efter modtagelse af kravet hos Gældsstyrelsen vil der tilskrives inddrivelsesrenter. Alt dette betyder at hvis du mener at fordringer på vores opgørelse er ikke fyldestgørende eller korrekte, så skal du tage kontakt til dem, man den Fordringshaver der står anført ud for gælden på Gældsstyrelsens opgørelse. Opmærksomheden henledes på ændring af Forældelsesloven 18/11-2015 NB: Der er noteret på sagen at der er behandling af aktindsigt i gang og du kan afvente dette. Venlig hilsen Susanne Sørensen Gældsstyrelsen 70157304"
Når man slår op i Skat får man følgende svar:
"Restskat for tidl. år> Restskat for 2016:
'Du har ikke restskat for 2016 til betaling'"
Det stemmer jo dårligt med at Gældsstyrelsen kræver kr 100.000 og hvem skal man så stole på?
En grov retsusikkerhed med 7 styrelser og 120 opkrævere.
http://skat-uret.dk/nyheder/2014-efi-skattekonto-it-system.aspx

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize