Forsmået it-medarbejder sprøjtede rengøringsmiddel i serverne

En utilfreds medarbejder sprøjtede rengøringsmidlet Cillit Bang i serverne hos sin arbejdsgiver og ødelagde for 275.000 kroner udstyr over en periode på tre år.

En utilfreds medarbejder hos britiske Frost og Sullivan brugte tre år på at hævne sig over ikke at have fået en lønforhøjelse. Hans våben: rengøringsmidlet Cillit Bang.

Det rapporterer The Telegraph.

Han blev til sidst fanget på en overvågningsvideo, efter hans arbejdsgiver havde sat kameraer op. Videoen viste, at medarbejderen gik ind i serverrummet med en letgenkendelig lilla beholder, og næste dag fangede kameraerne ham i færd med at sprøjte rengøringsmidlet ind i serverne.

Cillit Bang, der også kendes fra tv-reklamer i Danmark, har en lav pH-værdi, og producenten fraråder specifikt brugen af midlet på blandt andet kobber.

I et andet tilfælde blev den 44-årige medarbejder filmet i færd med at hælde indholdet af en flaske i én af serverne.

Ifølge The Telegraph løb skaderne på it-udstyret i løbet af de tre år op i mere end 275.000 kroner. Motivet bag sabotagen var angiveligt, at han følte sig snydt for en lønforhøjelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Christensen

Jeg har lige bedt vores Head of Operations om, at rengøringsrummene fjernes fra it-folkenes "adgangskort". De må så visiteres ved indgangen, så vi kan se, om de har kontrabande som Ajax og andre skadelige elementer med sig ;-) Lad os sige det lige ud. Cillit Bang er lige så godt for servere, som Cola er for tænder.
----------------------------- 22:18 ----------------------------------
Jeg kan se forneden, at der var én, der tændte lidt af på ovenstående. Det danske sprog er lidt svært, og det var ment som en morsomhed.

Når man så har grint af over spøgen, så er det faktisk sådan, at insidere er årsag til de fleste nedbrud - enten som uheld eller i denne artikel med forsæt. Det er oftest ganske umuligt at sikre sig mod denne type af hærværk, hvor en betroet medarbejder ødelægger værdier.

  • 8
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere