Forslag om styrket dansk cyberforsvar vedtaget med bredt forlig

25. juni 2021 kl. 14:354
Forslag om styrket dansk cyberforsvar vedtaget med bredt forlig
Illustration: sfe/bigstock.
Aftalen afsætter 500 millioner kroner til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Regeringen har indgået en aftale om at styrke Danmarks cyberforsvar med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

»Hver eneste dag bliver vores myndigheder, virksomheder og borgere udsat for angreb eller forsøg på angreb. Denne aftale er med til at beskytte os bedre mod cybertruslen, men vi kommer til at investere endnu mere fremover i cyber-området, fordi truslen udvikler sig meget hurtigt,« siger forsvarsminister Trine Bramsen, og takker de øvrige partier for at bakke op om omkring aftalen.

Med aftalen afsættes der 500 millioner fra det tidligere forsvarsforlig. Pengene skal blandt andet bruges til at styrke uddannelse og forskning om it-sikkerhed og styrke Center for Cybersikkerhed med et rejsehold, der kan assistere, når virksomheder eller myndigheder bliver udsat for cyberangreb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
28. juni 2021 kl. 11:02

En hurtig sikkerhedsoptimering ville være at få FE til at holde op med at sende al vores data til NSA.

Men det vil nok være alt for dyrt at implementere.

3
25. juni 2021 kl. 15:17

så er der kun afsat 5 millioner til cyberhjemmeværnet. Det begrænser nok den skade, de kan nå at udføre. Til gengæld er der afsat 20 millioner til "offensive værktøjer".

Med tilstrækkeligt med stjerner og striber skal det nok blive til noget. Bare ikke til sikkerhed.

2
25. juni 2021 kl. 15:08

Ja, du har ret.

Som de skriver, i aftalen, afsættes der 1 år til at analysere, hvorvidt det er en god idé, at adskille kun en del af CFCS fra FE.

For at kunne evaluere og styrke CFCS’ virke med særligt fokus på at øge den samlede indsats over for den private sektor igangsættes en analyse af CFCS’ forankring under FE, herunder fordele og ulemper ved at lægge en del af virksomhedsindsatsen i en civil enhed på Forsvarsministeriets område. Analysen skal foreligge inden sommeren 2022, idet en delrapport om rådgivning og uddannelse skal foreligge i efteråret 2021.

https://fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2021/-aftale-om-et-styrket-cyberforsvar-.pdf

1
25. juni 2021 kl. 14:57

Med det larm der har været om FE og NSA, så tvivler jeg på at der kommer ret mange frivilligt med i deres sensor system - men ok, så kan man jo altid tvinge og bagefter kalde det en success at man har fået X virksomheder med.

Godt nok skal der laves en analyse om hvorvidt det virksomhedsvendte skal ud til civile, men lad os nu se det ske.